“Illuminae” (Illuminae Filerne #1) af Amie Kaufman og Jay Kristoff


“Illuminae” af Amie Kaufman og Jay Kristoff fra forlaget Politikens forlag udgivet i 2016 (org. udgivet i 2015). Læst på dansk — originalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra forlaget. 

Livet har flyttet sig fra jorden og ud i verdensrummet i året 2575. Da Kady slår op med sin kæreste Ezra, tror hun, det er det hårdeste, hun nogensinde skal igennem, men samme dag bliver hendes planet invaderet og hendes verden revet i stykker. Rivaliserende mega-koncerner er i krig om planeten Kerenza, hvor Kady har levet hele sit liv. Koncernen Beitech angriber planeten, imens den anden udfører illegalt minearbejde på Beitechs område. Angrebet har til hensigt at dræbe planetens liv, men en række mennesker overlever det, heriblandt Kady og Ezra. Det er ikke kun deres kærlighedsliv, der er kaotisk. Det samme er det at finde rundt i konflikten mellem de to mega-koncerner. Da det ser allermest håbløst ud, udbryder en dødbringende pest, der ikke kun sætter de overlevendes liv i farer, men hele rummets. I et forsøg på at redde sig selv og den resterende verden, Hacker Kady sig ind i et fintmasket net af fortrolige informationer for at finde frem til sandheden. Der er kun en, der kan hjælpe hende, og det er den selv samme, som hun slog op med tidligere.

“Illuminate” er en af den slags bøger, hvis ekko af rosende ord ikke kan undgå at høres. Det er dog også en af den slags bøger, hvis præcis lyder forholdvis simpelt, hvorimod dens udformning længe var det, der holdte mig tilbage.”Illuminate” er nemlig ikke fortalt som de fleste romaner. Den er anderledes ved at skulle ses som en samlet rapportmappe fyldt med forskellige formater lige fra billedebiler til chatsamtaler, tilstandsrapporter og tekniske kort over kæmpmæssige rumfartøjer. Forfatterparret Amie Kaufman og Jay Kristoff leger med form og sprog og nedbryder enhver form for tradition. I stedet har de skabt en mosaik fortælling, der lader flere stemmer komme til orde på tværs af formater. Resultatet er lige så forblændede og fascinerende som at kigge op på nattehimlen med alle dens funklende stjerner. Amie Kaufman og Jay Kristoff har skabt en enestående ungdomsbog rent formatmæssigt, der er ulig noget jeg nogensinde har set, og det noget atypiske opsæt fungerer langt mere, end jeg havde forventet.

“Sole oplyser kortvarigt natten.”

Min største bekymring med bogen var, om den overhovedet ville fungerer som format, men det gjorde den. På samme måde som det kan virke afskrækkende at skulle læse historier skrevet på vers, tror jeg det mest af alt handler om at overkomme sig selv, der måske er den største forhindring. Jeg forstår udemærket bekymring for at læse så lang en bog med så skørt et format, men det fungerede i det øjeblik jeg gav slip og overgav mig til historien, for selv i en tilstandsrapport eller et kort over rumskibe gemmer der sig historier. I virkeligheden er “Illuminate” slet ikke så abstrakt, men derimod en simpel historie om krig i rummet, der rammer de civile, som også forsøger at råde bod på den farer, der pludselig ramte dem. Bogen er også en fryd for øjet og et konstant spænding med sit skæve format, hvor billederne bogstavelig talt er skabt er ord. Det er en eksotisk sanseleg, og jeg nød det.

Kady er en stædig, selvstændig og handlekraftig pige, hvis intuition driver hende frem mod rumkonfliktens knudepunkt. Hun er atypisk med sin brede forståelse for computerteknologi og overlevelsesinstinkt. Ezra besidder mange af de samme kvaliteter, men han er på samme måde også hendes evige modstykke: han er stadig handlekraftig og intuitionsdrevet, men hans hjerte banker også for retfærdighed og ret, og så er han en håbløs romantiker i det endeløse univers. Deres kærlighed er på mange måder også atypisk for ungdomsgenren, fordi den begynder med slutning, hvor deres bånd brydes, men verdensordens brist alligevel tvinger dem sammen igen. De er et godt team og et forfriskende vindpust i en tropetung genre, selvom de opererer i forskellige dele af galaksen.

“Du har mig indtil den sidste stjerne i galaksen dør. Du har mig.”

Min eneste anke er min egen manglende evne til helt at adskille de mange karakterer, der gemmer sig under kodenavne og hackede chataliasser. Det ændrer dog ikke på, at “Illuminae” er en af de mest gribende science-fiction romaner, jeg længe har haft i hænderne. Den er kombinerer fascination af rummet med frygten for det ukendte sammen med endeløse teknologiske muligheder, der som en ond cirkel peger tilbage på sig selv. Da et af rumskibenes styresystem bryder sammen begynder en kunstig intelligens i et faretøj, som tager sine egne valg og beslutninger. Jeg beundrer virkelig forfatterparrets evne til at skrive en så hæsblæsende historie om kærlighed og menneskets kamp mod tiden i det ydre rum, om megakoncerners krig mod hinanden og debatteringen af kunstig intelligens på så overbevisende en måde, at jeg aldrig følte, at der var tale om to forfattere, for de er et makkerpar, der føles som én.

Reklamer

6 thoughts on ““Illuminae” (Illuminae Filerne #1) af Amie Kaufman og Jay Kristoff

    1. Nikoline

      It’s such a great sci-fi story. One of the best I’ve read in a very long time. I hope you’ll love it too.

  1. Piskeriset

    Det er en rigtig dejlig bog – og nørdet, hvilket i mine øjne bare gør den endnu bedre :)
    Jeg har lige læst efterfølgeren (anmeldelse kommer sidst på ugen), og den var næsten lige så god.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Nikoline

      Det er det virkelig og tilpas nørdet, som du siger. Jeg glæder mig himmelhøjt til at læse efterfølgeren, selvom jeg har læst hos flere, at den ikke helt holder niveauet fra forrige bog. Men læses skal den altså! Jeg glæder mig til at læse din anmeldelse.

    1. Nikoline

      Dét er den – speciel på den helt rigtige måde. Planlægger du at læse efterfølgeren?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s