“Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera

img_5512
“Den dag jeg glemmer” (org.titel “More Happy Thank Not”) af Adam Silvera fra forlaget Gyldendal, udgivet i 2016 (org. udgivet i 2015). Bogen er læst på dansk — originalsproget er amerikansk. 

Hvad ville du gøre, hvis fortidens spøgelser hjemsøger din hverdag? Sådan er virkeligheden for 16-årige Aaron, der ikke kan overdøve den tunge følelse af skyld over sin fars selvmord, sit eget selvhad og ønske om at forsvinde fra jordens overflade. Det er svært at være glad, når tilværelsen vægge klemmer sig sammen og skaber klaustrofobiske forhold. Aaron bruger meget lidt tid hjemme, fordi badeværelset for fortidens minder til at give ekko, og hans sorgbetynget mors opgivende ansigtudtryk får hans hjerte til at tynges. Aaron hænger i en tynd tråd med hjælp fra sin kæreste, indtil hun en dag rejser for at udleve sine kunstnerdrømme, og her møder han en ny tilflytterdreng, som han begynder at hænge ud med. Men da de tunge følelser i maven tager til sammen med spirende følelser for sin nye ven, overvejer Aaron at lade sig indlægge på Leteo Instituttet, hvor dårlige minder kan blive slettet. Men kan man slette den, man virkelig er?

Jeg nåede ikke længere end til side 30, før jeg sad med tårer i øjnene. Adam Silveras sprog er en mavepuster der ramte mig hårdt og hurtigt, uden at jeg så det komme. Når han beskriver Aarons oplevelse af sin fars selvmord, familiens håndtering af tabet og sit eget forsøg på at slukke for livet, så fortæller han det, som om han har oplevet det selv, og på en måde som gør det svært at tro, at der er tale om fiktion. Hans ord er levende penselstrøg, der til sammen skaber et fuldendt billede af et menneske i kamp med sig selv. Der er nemlig en unægtelig ærlighed i Silveras ord, som gør “Den dag jeg glemmer” til en helt særlig læseoplevelse, der blev længe hos mig efter endt læsning.

“I det øjeblik ville jeg ønske, at hele min eksistens var så enkel, at man bare kunne sætte ild til den og se den eksplodere på himlen.”

“Den dag jeg glemmer” er grundlæggende en realistisk ungdomsfortælling om alle de mest essentielle tematikker som kærlighed, sex og seksualitet, såvel som venskaber, familiebånd og det at finde sig selv, men historien har også et mere futurisk element uden at det gør bogen til science-fiction. Det er tydeligt, at Adam Silvera leger med tanken om, hvorvidt man kan slette den, man grundliggende er — selv med en teknologisk mulighed som Leteo Instituttet. Jeg tror på, at gode bøger også er bøger, der har noget på hjertet, og sådan en bog er hans debutroman, som jeg stadig har svært ved at forstå virkelig er hans første. Den er skrevet med så meget overbevisning og hjerte, at det slet ikke føles sådan. Mange andre forfattere har startet med mindre; Silvera starter på toppen.

Selvom forfatteren ligger op til et spørgsmål, hvor svaret er givet på forhånd, så formår han alligevel at inkorporerer overraskende elementer, som vender historien på hovedet. Det gjorde noget helt særligt for min læseoplevelse, netop fordi jeg havde en forventning om, at jeg havde regnet historien ud, imens det i stedet viste sig, at jeg kun havde regnet dens rammesæt ud. Silvera giver ikke kun en stemme til de, der kæmper med sorg, men også til de, der kæmper med deres seksualitet i en fordømmende verden. Aarons historie er dog ikke en pageturner, men en virkelighedsfortælling om at være et ungt menneske med alt, hvad det indebærer af problemstillinger.

“Det er okay, at nogle historier ikke får en slutning. Livet giver ikke altid de slutninger, man regner med.”

Jeg beundrer Silvera af mange grunde, og en af dem er hans evne til at afvige fra en af de mange tendenser, der er i YA-litteraturen. Måden hvorpå han opbygger et kærlighedsforhold er igennem et venskab, der langsomt bliver til noget andet. Her er ikke tale om kærlighed ved første blik eller en romantiseret gengivelse af det at være ung. I stedet viser den en anden side af kærligheden, som blomstrer igennem allerede etablerede venskaber. Jeg blev rørt dybt af romanen. Ikke så meget af slutningen, som jeg troede, men ere af romanen som helhed og de tematikker, som den italesætter. Tanken om at nogen heller vil glemme sig selv, end at favne sin seksualitet er hjerteskærende, og det er præcis den historie Aaron gennemlever. Det er ikke alene en vigtig historie, men også en nødvendig historie, der skal fortælles, og som fortjener at blive hørt af alle. Måske mere end nogensinde …

Reklamer

2 thoughts on ““Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera

    1. Nikoline

      Hvor er det godt at høre, at du også er så glad for bogen! Den har nemlig et budskab som hænger ved længe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s