“Mit navn er Shylock” af Howard Jacobson


“Mit navn er Shylock” (org. titel “Shylock Is My Name”) af Howard Jacobson fra forlaget Modtryk, udgivet i 2016 (org. udgivet i 2015). Bogen er læst på dansk — orgiginalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra forlaget.

Jeg holder meget af en god genfortælling, og konceptet i al sin simpelhed. Jeg elsker tanken om en kærlighed til en historie, der vokser sig så stor, at det resulterer i en ny historie fortalt i den originale histories rammer. I anledningen af 400 året for Shakespeares død genskrives flere af hans populære værker som én stor kærlighedserklæring til den mand, der skabte halvdelen af det engelske sprog og influererede utallige mennesker. “Mit navn er Shylock” er en genfortælling af “Købmanden i Venedig”, der på trods af sin kærlighed til sit ophav, aldrig vandt min beundring.

Simon Strulovich er en ensom kunstsamler, der en dag møder manden Shylock på en kirkegård. Det bliver begyndelsen på et usædvanligt bekendtskab, der udvikler sig til et venskab. Samtidig er Simons datter fanget i inderkredsen af Manchesters high society, hvor hun er faldet pladask for en fodboldspiller, der ikke er jøde som hende selv og med noget, der ligner nazistiske tendenser, er Simon bekymret for sin datter. Jacobsons portrættering af mandens ejerskab over kvinden gjorde mig rødglødende, selvom jeg godt ved, at der oprigtigt findes mennesker i vores moderne verden, der har så forældet en tankegang. Selvom han forsøger at italesætte vigtige emner som jødisk identitet, kønsproblematikker og historie, men de falder alle til jorden med et unuanceret brag af forkludrede ord.

“Det er en af de der bedre-at-være-død-end-levende-februardage, som er så kendetegnende for det nordlige England, hvor mellemrummet mellem jord og himmel er en brevsprække fuld af sammenklemt lys, og hvor selve himlen er ufattelig banal.”

Det er første gang jeg stifter bekendtskab med forfatteren Howard Jacobson. Han er en af de mest fremtrædende jødiske forfattere og samfundsdebattører i England med en vigtig stemme og et forfatterskab, der kredser om forståelsen og skabelse af en moderne jødisk identitet. Han vandt sågar Bookprisen i 2010. På trods af vigtige tematikker flød min læsning aldrig. I stedet snublede jeg over Jacobsons kringlede ord, der bevægede sig i en masse forskellige retninger, og som alligevel kun syntes at kredse om Simon og dilemmaet med datteren. Persongalleriet er for omfattende for historien ellers simple handling og psykologiske kompleksitet, og fik den enkelte karakter til at drukne i mængden.

Det omfattende persongalleri blev så sigende for min læsning, at jeg til sidst måtte opgive at holde styr på karakterernes indbyrdes forhold, fordi så mange af dem mindede om hinanden med deres karaktertræk og historie. Sproget, der heller aldrig flød naturligt, var unødvendigt litterært og højstemt, hvilket er synd, fordi jeg tror ordenes gennemslagskraft havde været der, hvis sproget havde været mere tilgængeligt. Sprogets højstemthed tjener ikke noget formål eller spiller nogen rolle for historien, og derfor bliver det også et overflødigt og unødvendigt greb, der kvæler teksten.

“Da hun ikke længere var der til at tale til ham, var det, som om en navlestreng, der forvandt ham til livet, blev kappet.”

Jeg ville ønske, at “Mit navn er Shylock” havde været blandt mine gode læseoplvelser, at dens sider nærmest vendte sig selv, og at jeg lukkede den med et smil, men sådan forholdte det sig ikke. Langt fra. Jeg tvang mig igennem ordene, forsøgte at skabe orden og sammenhæng mellem karaktererne i forhold til historiens gang. Shakespeares originale fortælling druknede også i historien, og blev i stedet moderniseret i sådan en grad, at den kun blev en skygge af sig selv, som et spøgelse fra fortiden. Det blev i stedet til et makværk af en læseoplevelse, som jeg kun med nød og næppe læste til ende, men som jeg ville ønske, at jeg bare havde opgivet, for den var ærlig talt ikke besværet værd.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s