“Born to Run” af Bruce Springsteen


“Born to Run” af Bruce Springsteen fra Politikens Forlag, udgivet i 2016. Bogen er læst på dansk — orgiginalsproget er amerikansk.

Bruce Springsteen, Bossen, har haft en næsten 50 år lang musikkarrierer med sin rockmusik. Med så mange år fyldt med turneer har han ikke kun set store dele af den amerikanske musikbranche, han har også efterladt sit eget musiske præg på den, formet den og skabt en musiskbaggrund som få. Med “Born to Run” fortæller han en stor og vigtig del af sin mangeårige karrierer og livet bag før den, om sin opvækst i Freehold i New Jersey, om tiden hvor han ikke havde en krone på lommen, da han købte sin første elguitar og tiden med The E Street Band. Hans selvbiografiske ord giver ikke kun mening for dedikerede fans at læse, men for enhver der er bare den mindste smule musikinteresseret.

Jeg er vokset op med Brunce Springsteen. Jeg har hørt hans musik længe før, jeg selv lærte at værdsætte den. Den gav genlyd i mit barndomshjem, og blev mit livs soundtrack, fordi min fars kærlighed til Springsteens tekster dannede rammerne for min musiksmag. Den dag i dag kan jeg stadig ikke hører “Glory Days” uden at tænke, at min fars telefon ringer. ”Det er noget underligt noget at skrive om sig selv”, skriver Bruce Springsteen i bogen.”Men i et projekt som dette har forfatteren givet læseren et løfte om at vise, hvem han virkelig er. Det løfte har jeg forsøgt at leve op til i denne bog” og han gør det mesterligt. Det er en fortælling, der har været undervejs i syv år, og det er en historie som få, fortalt med indlevelse og ærlighed. Det er tydeligt at mærke, at Springsteen ikke har fået sin historie udgivet blot for at fortælle den, der er noget større og langt mere dybfølt bag hans ord, som stadig hænger i luften efter endt læsning.

“En enkel sang — mere skulle der ikke til. Jeg kunne mærke hjerte stige op i livet på mig, mystiske partikler danse under huden og fjerne stjerne glimte i mine nervespidser.”

Jeg kender som udgangspunkt kun Springsteen ud fra hans sangtekster og musik, og jeg har ikke tidligere læst noget biografisk værk om ham. Det føles derfor som noget helt særligt at kunne få lov til at læse hans egne ord om sin historie. det er en ganske særlig oplevelse, fordi han mere end noget andet formår at levere en tekst, der på mange måder genkalder kvaliteten af hans sangtekster. Bogens titel er også en dedikation til en af de sange, han er mest kendt for, men som på mange måder fortæller historien om, hvordan han var born to run som musiker og guitarist. Det er en fortælling om en lille drengs ønskedrøm, der voksede sig så stor, at den blev til virkelighed.

Biografien er lang, og måske også for lang, selvom Springsteens fortællerstemme på intet tidspunkt trækker i langdrag eller bliver kedelig at lytte til, men fortællingen er omfangsrig og omhandler mere end blog hans mangeårige musikkarrierer. Den fortæller i høj grad også om mennesket bag musikdrømmen, der gik i opfyldelse og det hårde arbejde, der ligger til grund for den. Den fortæller hvordan Springsteen sled sine fingerspidser op første gang han greb om en guitar, hvor han befandt sig da 9/11 skete og de interne stridigheder han havde med folk i musikbranchen og med sig selv igennem depressive perioder. Det er derfor ikke kun en historie om en 50 årig musikkarrierer, men også om det at være menneske, der søger efter den amerikanske drøm og se dens bagside.

“Musik i radioen er en fælles feberdrøm, en kollektiv hallucination, en offentlig hemmelighed og en hviske ind i øret på hele naturen.”

En stor del af bogen handler dog om hans mest klassiske og ikoniske tekster, og selvom det også er de tekster, der har gjort ham til den rockmusiker han er i dag, så er der meget lidt taletid til de seneste sangtekster. Det er dog samtidig at læse, hvordan snage som “Born to run” blev til ud fra enkelte ord og hvilke følelser og tanker der ligger bag. Det siger noget om Springsteens talent at kunne skabe noget så fænomenalt med meget få midler, noget som også afspejler hele hans opvækst før sit store musiskegennembrud. Noget andet jeg beundrer ham for er hans evne til at lytte til sit publikum, uden at gå på kompromis med sig selv. Bossens historie er en legendarisk fortælling om at turde række ud mod stjernerne og leve sin vildeste drømme, og den fik mit hjerte til at hamre af beundring.

En ønskedrøm om firkantede pakker

Af den uendelig lange liste af bøger, som jeg drømmer om at forevige i min aldrig endende bogsamling, en række eventyrlige bøger af den fiktive og virkelig slags. Jeg finder det dog altid en smule udfordrende, når jeg ønsker mig bøger i julegave, fordi mine bogreoler i forvejen er ved at spilde over med afventende læseeventyr, og jeg løber faretruende snart tør for plads. Min ønskeliste består hovedsageligt af bøger — i traditionens tro — og ellers består den af et ønske om selvforkælelse, endnu et mumikrus og et polaroid-kamera. Mine ønsker er hverdagsagtige, upraktiske og få, for jeg mangler ikke noget. 2016 har været fyldt med alverdens gaver, hverdagskys og klarer fremtidsudsigter.

  • “Harry Potter and the Chamber of Secrets” af J.K. Rowling er blevet smukt illustreret med magiske streger fra Jim Kay hånd, og det er en af den slags bøger, som jeg bare er nødt til at have i min bogsamling.
  • “Court of Mist and Fury” af Sarah J. Maas. Jeg har netop vendt den sidste side i seriens første bog, en lovende fortælling om kærlighed og magi, som jeg vil glæde mig til at forsætte med denne prisbelønnede og anmelderroste forsættelse, der med stor sandsynlighed vil knuse mit hjerte.
  • “Heartless” af Marissa Meyer. Jeg har en forkærlighed for alt, der relaterer sig til den klassiske fortælling om Alices fald ned gennem kaninhullet og ind i Eventyrland, og sådan en historie er “Heartless”.
  • “The Romanovs 1613-1918” af Simon Sebag Montefiore. Endnu en litterær forkærlighed jeg har, er til den russiske zarfamilie, og denne overdådige udgave vil jeg elske at have i min samling.
  • “A Treasury of Irish Fairy and Folk Tales” lover eventyr, magi og historiefortælling, jeg gerne vil udforske.
  • “Alice’s Adventures in Wonderland & Other Stories” af Lewis Carroll. Som nævnt tidligere, så banker mit hjerte for Carrolls klassiske fortælling, og én udgave af den er tilsyneladende ikke nok…
  • “Charlotte Brontë: A Life” af Claire Harman er en af de biografier, der længe har stået øverst på min ønskeliste.

Hvad ønsker du dig i julegave, og er der monstro et par boglige blandt dine ønsker? 

“Hvis jeg var din pige” af Meredith Russo


“Hvis jeg var din pige” (org. titel “If I Was Your Girl”) af Meredith Russo fra forlaget Carlsen, udgivet i 2016. Bogen er læst på dansk — orgiginalsproget er amerikansk.

Amanda Hardy er klar til at lægge sit gamle og skåret liv bag sig, da hun flytte til en ny by for at bo hos sin far, som hun ikke har set i årevis på grund af et anstrengt forhold og manglende accept. Amanda er transkønnet og hed før Andrew. For at undgå et liv, som hun tidligere havde, forsøger hun at holde lav profil og klare sig igennem skolen og få sin uddannelse, så hun for alvor kan rejse væk og begynde forfra på sit liv. Det viser sig dog at være svære end forventet, da hun møder Grant, som er meget åben og overbærende, men jo tættere han kommer ind på livet af hende, jo tættere kommer han også på hendes hemmelighed om sit køn og identitet. Men Amanda er bange for, at når han først kender sandheden om hende, vil han ikke kunne se bort fra den, når først sandheden kommer frem.

Meredith Russo har med “Hvis jeg var din pige” givet en stemme vigtig stemme til YA-litteraturen, der handle rom seksualitet, køn og identitet. Russo skriver ikke kun en bog til de, der står i en lignende situation som hende selv og Amanda, men også til de resterende læser. Hendes ord er vigtige, fordi de både underholder og lærer fra sig om det at være transkønnet og født i den forkerte krop i en intolerant verden, der kan synes meget fjendsk og fremmedhadende over for alt, der den uforstående, og der formår hun at ramme hovedet på sømmet med sin historie. Dog kunne jeg ikke undgå at føle, at Russo falder i YA-litteraturens store faldgruber med sin hvoedperson, og de thar intet med hende som transkønnet at gøre. I stedet handler den lidt stereotype og snæversynet måde hun fremstilles på som skolens nye, klog og smukke pige. På det plan blev hun meget endimensionel i sin ufejlbarlighed. Jeg forestiller mig, at nogle transkønnet har brug fo en solstrålehistorie, men for mig blev Amandas lidt for ufejlbarlig på samme måde, som hun selv er. Det samme er dog også tilfældet for en lang række af bogens resterende persongalleri.

“Jeg var nervøs, når der var nogen, der rørte ved mig, og min refleks var at blive anspændt og smutte væk, men når jeg tog en dyb indånding og slappede af, opdagede jeg, at jeg rent faktisk nød den, den der momentane kontakt, som fortalte, at man var forbundet og ikke alene.”

Russo har skrevet en historie om at overkomme sin værste frygt, om at give slip og have troen på det bedste i mennesker. Det betyder ikke, at det er en smertefri historie, for det er ikke alle, der er lige så åbensindet som Amanda, og det gør også, at hun af og til rammer jorden i et sønderrivende brag, når hun ikke gribes med åbne arme. Det var ikke så meget historiens kærlighedsaspekt, som varmede mit hjerte, selvom det gjorde mig glad at vide, at kærlighed virkelig er for alle, men derimod relationen mellem Amanda og hendes far. Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det må være for nogle forældre at have haft et barn af et bestemt køn, for så at se det blomstre op som det modsatte, og jeg forestille mig også hvor svær den erkendelseproces må være for et barn, når det indser, at det er født i den forkerte krop.

Amanda skal forestille at være 18 år, og da det gik op for mig, var min overraskelse ikke til at tage fejl af, for hun føles langt yngre i sin måde at opføre sig på. Historien er på mange måder simpel og lige til, selvom den omhandler en transkønnet pige, for den handler om de klassiske high-school dramaer, gallafester og feberhede forelskelser med følelserne helt ude på tøjet. Hvis ikke det var fordi Amanda var transkønnet, ville jeg føle, at hendes historie var en af dem, jeg har læst utallige gange, og som drukner i mængden. Der er rigtig mange aspekter af Amandas historie, som rejser spørgsmål hen mod slutningen. Ikke at der stilles spørgsmålstegn ved hendes integritet, for hendes historie er ikke til at tage fejl af, og det samme fælder for de følelser, der er i spil. De føles virkelige og levende. Jeg kunne dog ikke lade vær med at føle, at Russos fiktive historie kun bevæger sig på overfalden af sit potentiale.

“Mens mennesker ovr hele verden faldt i søvn og aldrig vågnede op igen, mistede jeg tidsfornemmelsen.”

Bogen henvender sig nok primært til den ældste del af YA-segmentet, men kan med fordel læses af ældre læsere, fordi det er en bog, der også lærer fra sig om sit tabubelagte emne. En af bogens styrker, foruden at give forældrene til en transkønnet en stemme, er dens opbygning. Historien er opdelt mellem et for og en nu, hvor læseren lærer Andrew at kende, hvis historie spejler sig i Amandas og for alvor understreger, at hun altid har været en pige. Det er ikke et spørgsmål om hendes seksualitet, men et spørgsmål om at være født i den forkerte krop. Det er af samme grund svært ikke at føle sympati med Amanda og enhver anden, som deler hendes skæbne. Russo har skrevet en virkelig vigtig bog, som jeg håber vil blive læst, for den fortæller en historie, der er værd at lægge øre til på trods af sine fejl.

“The Doll-Master and Other Tales of Terror” af Joyce Carol Oates


“The Doll-Master and Other Tales of Terror” af Joyce Carol Oates fra forlaget Mysterious Press i 2016.

Joyce Carol Oates er blandt andet kendt for at skrive mørke historier med gotiske træk og moderne twists, og sådan nogle historier er “The Doll-Master and Other Tales of Terror” også. Den indeholder ku en håndfuld fortællinger, der dog alle handler om nærværende og menneskelig uhygge langt fra hjemsøgende spøgelser i gamle, knirkende huse og blodtørstige og mystiske væsner i natten mørkeste timer. I stedet handler de om mennesker, der opsluges af en gradvis galskab, der overtager og efterlade sig dybe spor i sjælen hos dem selv og omverden. Oates viser, at gyserhistorier ikke nødvendigvis behøver at være blodsudgydende eller overnaturlige for at være vellykket, og hendes novellesamling stråler som et lys i det mørke, hun har skabt med sine dystre ord.

At læse “The Doll-Master and Other Tales of Terror” efterlod mig i vildrede; på den ene side nød jeg historierne for deres menneskelige uhygge, og alligevel var jeg ærgerlig over ikke at blive mødt med den slags klassiske rædselshistorier, som jeg havde forventet. Alligevel formår Joyce Carol Oates at udnytte sine historier til fulde og komme omkring deres mørkeste afkroge, og selvom de er mørke, gav de mig sjældent gåsehud i traditionel forstand. Jeg gøs ved tanken om det, som et menneske er i stand til, samtidig med dets evne til at fordreje fortællingen og efterlade læseren i tvivl om dets egentlige intentioner. I virkeligheden er Oates novellesamling mere et spørgsmål om leg med narrativet, end det er gysende historier. Novellerne fik mig ikke til at ligge søvnløs, selvom jeg vendte deres sider i et fast tempo, og jeg tror med fordel de kan læses mere end én gang, for Oates er en mester i at fortælle historier, der skal findes mellem linjerne.

“You can look into a doll’s eyes without fear of the doll seeing into your soul in a way hostile to you but you can’t be so careless looking at anyone else””

“Equatorial” handler om et ægtepar på en rejse til Galapagos, hvor kvinden pludselig bliver overbevist om, at hendes mand er ude på at slå hende ihjel. Langsomt begynder hun at trække tråde fra deres liv og hans person, hvori hun bygger et spind af løgne, der forpester hendes tanker og gør dem mørke og paranoide – eller fortæller hun virkeligheden? Oates byder sin læser op til dans på kanten af to muligheder og balancerer nådesløst på grænsen imellem dem, for til sidst at overlade det til læseren at vurdere, om kvinden er paranoid eller ej. Det er en af novellesamlingens længere historier, der tager sig den nødvendige tid for at efterlade læseren i vildrede om kvindens dilemma. “Big Momma” startede ud som en simpel historie om en pige, der har svært ved at tilpasse sig sine nye omgivelser, indtil hun en dag omfavnes af sin venindes familie, og bedst som pigens hverdag lysner, vendes historien på hovedet og efterlader læseren i mørket sammen med hende, beruset af tanken om kærlighed og visheden om svigt.

Ud af novellesamlingens sparsomme historier, vandt “Gun Accident: An Investigation” mit hjerte med sin traumatiske fortælling om en pige, der passer en ældre dames hus, hvor hun en dag får uventet besøg af sin fætter, der giver hende gåsehud. Aftenen forsvinder i bønfaldelser, tumult og et affyret skud, og selvom historien forekommer at være ligetil, er der noget ved pigens fortælling, der slår skår i narrative og efterlader læseren med gåsehud. Samtidig er der også noget banalt i historiens uhygge, som kun er med til at understrege hvilke uhyggeligheder et menneske kan forårsage. “Soldier” fortæller på samme måde om det menneskelige uhygge, hvor hovedpersonen mest af alt minde rom en krydsning mellem George Zimmerman og Bernie Goetz, der deler vandene mellem had og kærlighed.

“You can look into a doll’s eyes without fear of the doll seeing into your soul in a way hostile to you but you can’t be so careless looking at anyone else””

“Mystery, Inc.” er en noget mere letsindig fortælling end de resterende i samlingen. Her leger Oates med krimigenrens troper og henlægger sin historie i et mørkt tæppe, når hun fortæller om kriminalitet hos en boghandler. Hendes ord er så atmosfæriske, at jeg helt følte, at jeg kendte boghandlen, selvom den kun findes i forfatterens fantasi. Novellen gav mig desuden en følelse af, at jeg læste en Edgar Allan Poe-historie i stil med “The Murders in the Rue Morgue”. “The Doll-Master” er novellesamlingens første fortælling og også den, der er mest klassisk af dem. Den fortæller historien om en helt almindelig lille dreng, der forbliver tavs til omverden, og som med årerne samler på dukker han finder på sin vej i livet. Fælles for flere af historierne er, at gerningsmanden leger med sit offer inden han kaster sig over det, og det skaber ikke alene en suspensefyldt læsning, men løfter den også op på et højere og psykologisk plan.