“Hvis jeg var din pige” af Meredith Russo


“Hvis jeg var din pige” (org. titel “If I Was Your Girl”) af Meredith Russo fra forlaget Carlsen, udgivet i 2016. Bogen er læst på dansk — orgiginalsproget er amerikansk.

Amanda Hardy er klar til at lægge sit gamle og skåret liv bag sig, da hun flytte til en ny by for at bo hos sin far, som hun ikke har set i årevis på grund af et anstrengt forhold og manglende accept. Amanda er transkønnet og hed før Andrew. For at undgå et liv, som hun tidligere havde, forsøger hun at holde lav profil og klare sig igennem skolen og få sin uddannelse, så hun for alvor kan rejse væk og begynde forfra på sit liv. Det viser sig dog at være svære end forventet, da hun møder Grant, som er meget åben og overbærende, men jo tættere han kommer ind på livet af hende, jo tættere kommer han også på hendes hemmelighed om sit køn og identitet. Men Amanda er bange for, at når han først kender sandheden om hende, vil han ikke kunne se bort fra den, når først sandheden kommer frem.

Meredith Russo har med “Hvis jeg var din pige” givet en stemme vigtig stemme til YA-litteraturen, der handle rom seksualitet, køn og identitet. Russo skriver ikke kun en bog til de, der står i en lignende situation som hende selv og Amanda, men også til de resterende læser. Hendes ord er vigtige, fordi de både underholder og lærer fra sig om det at være transkønnet og født i den forkerte krop i en intolerant verden, der kan synes meget fjendsk og fremmedhadende over for alt, der den uforstående, og der formår hun at ramme hovedet på sømmet med sin historie. Dog kunne jeg ikke undgå at føle, at Russo falder i YA-litteraturens store faldgruber med sin hvoedperson, og de thar intet med hende som transkønnet at gøre. I stedet handler den lidt stereotype og snæversynet måde hun fremstilles på som skolens nye, klog og smukke pige. På det plan blev hun meget endimensionel i sin ufejlbarlighed. Jeg forestiller mig, at nogle transkønnet har brug fo en solstrålehistorie, men for mig blev Amandas lidt for ufejlbarlig på samme måde, som hun selv er. Det samme er dog også tilfældet for en lang række af bogens resterende persongalleri.

“Jeg var nervøs, når der var nogen, der rørte ved mig, og min refleks var at blive anspændt og smutte væk, men når jeg tog en dyb indånding og slappede af, opdagede jeg, at jeg rent faktisk nød den, den der momentane kontakt, som fortalte, at man var forbundet og ikke alene.”

Russo har skrevet en historie om at overkomme sin værste frygt, om at give slip og have troen på det bedste i mennesker. Det betyder ikke, at det er en smertefri historie, for det er ikke alle, der er lige så åbensindet som Amanda, og det gør også, at hun af og til rammer jorden i et sønderrivende brag, når hun ikke gribes med åbne arme. Det var ikke så meget historiens kærlighedsaspekt, som varmede mit hjerte, selvom det gjorde mig glad at vide, at kærlighed virkelig er for alle, men derimod relationen mellem Amanda og hendes far. Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det må være for nogle forældre at have haft et barn af et bestemt køn, for så at se det blomstre op som det modsatte, og jeg forestille mig også hvor svær den erkendelseproces må være for et barn, når det indser, at det er født i den forkerte krop.

Amanda skal forestille at være 18 år, og da det gik op for mig, var min overraskelse ikke til at tage fejl af, for hun føles langt yngre i sin måde at opføre sig på. Historien er på mange måder simpel og lige til, selvom den omhandler en transkønnet pige, for den handler om de klassiske high-school dramaer, gallafester og feberhede forelskelser med følelserne helt ude på tøjet. Hvis ikke det var fordi Amanda var transkønnet, ville jeg føle, at hendes historie var en af dem, jeg har læst utallige gange, og som drukner i mængden. Der er rigtig mange aspekter af Amandas historie, som rejser spørgsmål hen mod slutningen. Ikke at der stilles spørgsmålstegn ved hendes integritet, for hendes historie er ikke til at tage fejl af, og det samme fælder for de følelser, der er i spil. De føles virkelige og levende. Jeg kunne dog ikke lade vær med at føle, at Russos fiktive historie kun bevæger sig på overfalden af sit potentiale.

“Mens mennesker ovr hele verden faldt i søvn og aldrig vågnede op igen, mistede jeg tidsfornemmelsen.”

Bogen henvender sig nok primært til den ældste del af YA-segmentet, men kan med fordel læses af ældre læsere, fordi det er en bog, der også lærer fra sig om sit tabubelagte emne. En af bogens styrker, foruden at give forældrene til en transkønnet en stemme, er dens opbygning. Historien er opdelt mellem et for og en nu, hvor læseren lærer Andrew at kende, hvis historie spejler sig i Amandas og for alvor understreger, at hun altid har været en pige. Det er ikke et spørgsmål om hendes seksualitet, men et spørgsmål om at være født i den forkerte krop. Det er af samme grund svært ikke at føle sympati med Amanda og enhver anden, som deler hendes skæbne. Russo har skrevet en virkelig vigtig bog, som jeg håber vil blive læst, for den fortæller en historie, der er værd at lægge øre til på trods af sine fejl.

Reklamer

One thought on ““Hvis jeg var din pige” af Meredith Russo

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s