Vigtigheden af YA-litteraturen

Forleden læste jeg en anmeldelse af en ungdomsbog, hvor der er et et kærlighedsforhold mellem to halvsøskende, og hvordan det var så overvældende for læseren af anmeldelsen at læse, at hun helt overvejede at lukke bogen endegyldigt og opgive den. Katharine McGees “The Thousandth Floor” er en lang roman delt mellem et væld af fortælleperspektiver, og et af dem er en pige, der er stormende forelsket i sin bror, og det var det, som gjorde, at en læser kæmpede sig igennem bogen, på trods af at dette kun udgør en brøkdel af den rige fortælling med de mange fortællerstemmer. For hende var det incestøse så overvældende et no-go, at det forhindrede hende i at nyde resten af historie, tale om tekstens problematikker eller se potentialet i dem. Jeg har netop selv læst bogen, opslugt af handlingens endeløse dramaer og høje tempo i en fremtidsfjern verden af uendeligelige muligheder og følelsesbegrænsninger. Jeg læste også delen med de to søskende, og jeg kunne ikke lade vær med at tænke på, hvor vigtig den bog kan være for de, der forelsker sig i deres familie. Jeg siger ikke, at det er rigtigt at forelske sig i sin bror, men det henledte mine tanker på alle de gange, hvor jeg i mine teenageår læste pigeblade, hvor flere piger fortalte, hvordan deres hjerter var tunge med følelser for deres søskende. Det handler derfor ikke om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, for et faktum er et faktum.

Da Tabitha Suzuma udgav “Forbidden” opstod et lignende påstyr hos mange læsere, fordi bogen handler om to søskende, der er nødt til at tage vare på familien, fordi forældrene er fraværende, og det fører til kærlighed imellem de to ældste, der prøver at få hverdagen til at hænge sammen. Sådan ser hverdagen ud for nogen, imens andre oplever stærke følelser for et familiemedlem, og jeg synes det er ærgerligt, når man ikke kan se bagom det umiddelbare, bare fordi man ikke er enig i det eller ikke nødvendigvis kan identificere sig med dem, for det gør ikke problemerne mindre af den grund. I stedet bør man se italesættelsen af dem, og hvordan forfatteren forsøger at nuancere dem. Det handler om at give en stemme til de minoriteter, der drukner i heteronormativ ungdomslitteratur om “helt almindelig, kedelige” piger, der er genstand for alverdens trekantsdramaer og varme blikke fra skolens flotteste fyre, som efterhånden har været en mangeårig tendens, der har fyldt i YA-litteraturen.

Lignende talte forfatteren Patrick Ness om til årets BogForum, hvor han påpegede problemet ved, at mange vælger at se ungdommens problemstillinger som en fase, der bare venter på at gå over, og hvor problematisk en holdning det er. Fordi noget ikke er et problem for dig, er det ikke mindre problematisk for andre. Måske er dine forældre fraværende, måske er du forelsket i din bror, måske er du homoseksuel eller måske befinder du dig i et svært kærlighedsdrama eller du er transkønnet — det er underordnet så længe det er noget, der fylde hos den enkelte. Ness fortalte selv, hvor svært det var at vokse op som homoseksuel uden ungdomsbøger om emnet, og derfor forsøger han også at skrive de bøger, som han selv så brændende ønskede sig i sine teenageår. Ved at affeje et problem som noget, der går over med tiden, sættes nutiden på pause til fordel for tanken om en smertefri fremtid, og sådan mener han ikke, at man bør leve. Hans ord ramte mig hårdt i hjertet, og siden da har jeg ikke kunne slippe dem, for han har jo ret. Jeg er priviligeret, fordi jeg voksede op med en litteratur, som italesatte de fleste af de ting, som jeg har oplevet. Men sådan er det ikke for alle, og jeg tror også, at det er derfor at diversiteten i YA-litteraturen er blevet så vigtigt et emne, og det er nødvendigt, fordi litteraturen fortæller historien om os alle uanset størrelse og form. Ness’ ord ændrede ikke mit syn på YA-litteraturen, men fik mig dog til at værdsætte den på en måde, om jeg ikke før har gjort, på trods af, at den har fyldt så meget i min læsning, etableret mig som læser og er det, som jeg til dagligt arbejder med og elsker, og det har givet mig en anden forståelse for vigtigheden af den litteratur.

Hvordan er jeres syn på YA-litteraturen? Er det noget, som stadig fylder i jeres læsning og hvis ikke, hvorfor så?

Reklamer

9 thoughts on “Vigtigheden af YA-litteraturen

  1. Nynne

    Rigtig flot indlæg. Da den store Afrika-udstilling var på Louisiana læste jeg et interview med en homoseksuel forfatter, som fortalte, hvordan litteratur om homoseksualitet (som flere steder er strafbart i Afrika) simpelthen havde givet ham muligheden for at udleve sin homoseksualitet. De havde skabt et billede på et muligt liv, som han ikke kunne forestille sig, fordi det i den grad var undertrykt af hans kultur. Man skal aldrig undervurderer litteraturens betydning
    😊

    1. Nikoline

      Tusind tak! Hvor er det dog interessant med den Afrika-udstilling – det ville jeg gerne have oplevet. Det er helt forfærdeligt, når mennesker bliver begrænset af omverden til at elske et andet menneske af samme køn som en selv. Jeg har så svært ved at forstå, hvorfor det er et problem. Selvom det også er trist, at den mand du fortæller om, kun kan være homoseksuel i sit land med den homoseksuelle litteratur der er, så er det også meget signende for, hvor stærk litteratur egentlig er.

  2. Sanne

    Jeg synes netop det er vigtigt at du kan finde en bog med alle seksualiteter, og synes YA bøgerne bliver bedre og bedre til, og det er dejligt at læse at de tager de tabu lagte emner op til diskussion, i stedet for at brænde inde med det og gøre det et “forbudt” område.

    1. Nikoline

      YA-litteraturen er helt sikkert kun blevet stærkere i løbet sf de sidste par år, og det er så skønt st være vidne til, for der er så meget at tale om.

  3. Piskeriset

    Rigtig gode pointer!

    Jeg synes, det er interessant at læse YA, for jeg er jo ung af sind (hehe – selvom jeg på papiret er 38 år;-)). Der er dog lige lovlig mange af dem, der fokuserer meget på kærlighed (for meget til min smag), og især trekantsdramaerne og instant love er slet ikke mig. Men omvendt har jeg været ret begejstret for, at sick litt og LGBT er blevet populært de senere år, fordi de præsenterer nogle dilemmaer og personlighedstyper, der ellers sjældent er i den vestlige verdens heteroseksuelle YA-bøger.

    Da jeg var teenager, læste jeg primært voksenbøger, og selvom det også var godt, så spekulerer jeg ind imellem på, hvordan det mon ville have været, hvis YA-genren har været så omfattende, som den er i dag.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Nikoline

      Mange tak! Selv hvis ikke det er ens fortrukne genre, tror jeg fuldt og fast på, selv i fiktive sammenhænge, at YA er med til at skabe forståelse for nogle af de ting, som unge mennesker gennemgår. Og det er uanset om det er kærlighed eller overgreb. Begge dele er vigtige at tale om, og vi hat jo også alle været unge, eller bliver det. Det er så fedt st LBGTQ vinder ind i litteraturen – verden har aldrig haft så meget brug for de emner som nu.

  4. Malene H

    Jeg synes, at det er helt fantastisk, at YA-litteraturen breder sig så vildt som den gør og at unge (eller voksne, for den sags skyld), kan identificere sig med flere og flere karakterer, selv om deres seksualitet eller personlige præferencer falder uden for den dumme kasse, som de store hoveder kalder for ‘normen’.
    Ingen af os er ens, vi alle oplever forskellige prøvelser og vi behøver absolut ikke at kunne forstå hinanden, men derfor skal der stadig være plads til alle og enhver …

    Smukt og vigtigt indlæg, søde Nikoline!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s