Afsked med december: en gennemgang i læseglimt

Mit liv er endnu en gang pakket i brune flyttekasser, men sjældent har det virket så passende her på kanten af årets udgang. Når det gamle år bliver til et nyt, står Emil og jeg med vores første fælles hjem i Roskilde. Det skete meget hurtigt, men sjældent har noget føltes så rigtigt. Derfor bliver min opsamling for december også en smule anderledes, fordi jeg ikke har så mange læseglimt at vise frem, deles fordi jeg ikke har læst helt så meget i december, som jeg havde håbet, men også fordi alle mine godt og vel 900 bøger, nu står pakket i et utal af flyttekasser. Jeg glæder mig igen til at kunne pakke mine bøger ud og se dem pryde lejligheden, og til at kunne reducerer min transport tid med flere timer, men mest af alt glæder jeg mig til kunne åbne døren til et hjem, der er vores eget.

Bogligtset har jeg læst i løbet af de sidste 366 dage læst 157 bøger bestående af 54.832 sider, hvilket betyder at gennemsnitslængden på mine bøger er 356 sider. Jeg har læst romaner i utal, læst flere digtsamlinger, som jeg havde sat mig for, men slet ikke læst nogle graphic novels. Jeg proriterede min læseklub mere og jeg sænkede mit læsemål for året, for netop at kunne opfylde det ønsket om at tage mig bedre tid til at læse. I december alene læste jeg 11 bøger, hvor jeg næsten ubetinget læste gode bøger. Jeg genlæste i tradtionens tro “A Christmas Carol” af Charles Dickens, fik mit hjerte knust af Marissa Meyers vidunderlige “Heartless” og  slugte to af forlagets kommende udgivelser for det nye år på ingen tid, Sarah J. Maas’ “Et rige af torne og roser” og Katharine McGees “Tusinde etager”.

Billedet er venligst udlånt af Rikke.

Måneden begyndte med en julefrokost sammen med den bedste læseklub, hvor vi samledes os om et overdådigt middagsbord for at tale om “The Christmas Cookie Club” af Ann Pearlman, der skulle have været en vinterlig julefortælling med lethed og varme, men som ingen af os havde mange rosende ord at sige om den. I stedet forsvandt aftenen i latter, fjollede dans og lyserøde drinks, og det var helt perfekt. Vi delte aftenens lykkestunder på #bedstebogklub, hvor vi fremadrettet også vil dele vores månedlige møder i glimt.

Emils og mine nytårsplaner blev ændret i sidste øjeblik, men det gør ikke spor. Aftenen tegner stadig til at blive en af de hyggelige og mindeværdige slags, og vis kal selvfølgelig have alverdens bobler i glassene, se 90-års fødselsdag og dronningens nytårstalen, skåle til den lyse morgen og se nattehimlen eksploderer i en farveregn. 2017 kommer til at starte hektisk ud med flytning, en tur til Amasterdam og specialeskrivning, men jeg kan slet ikke vente. Jeg har allerede udset mig en vældig stak af bøger, som jeg glæder mig til at tage hul på i begyndelsen af det nye år, og min nye kalender er allerede fyldt med to-do-lister og aftaler får det nye år. Og så glæder jeg mig til at vende tilbage til det gamle forlag.

LÆSE-REFLEKSIONER #2: DE 10 BEDSTE BØGER I ÅR 2016

Endnu et år er ved at være gået, og det er tid til at gøre status over de i alt 157 bøger jeg — ifølge Goodreads — har læst i årets løb. Jeg har læst 8 digtsamlinger, genlæst enkelte bøger og læst romaner i utal. Den korteste bog jeg har læst i år er Don Patersons “40 Sonnets” og den længste var “The Fiery Cross” af Diana Gabaldon. Det har været svært at udvælge de 10 bedste bøger i år, fordi jeg sagtens kunne finde flere bøger og rose dem til skyerne for måden de rørte mig på, blev hos mig tankerne og efterlod mig søvnløs. 2016 har været et godt læseår fyldt med alverdens læseoplevelser, der har efterladt mit hjerte bankende. Listen herunder er en refleksion over de 10 bøger, der gjorde størt indtryk på mig i 2016, og omfatter ikke genlæsninger af bøger, jeg har læst tidligere. Listen er heller ikke skrevet efter prioritering.

  • “The Girl Who Raced Fairyland All the Way Home” af Catherynne M. Valente er ikke bare en bog, jeg ventede længe på, men også en værdig afslutning til et helt enestående eventyr, som jeg har længe har fulgt. Valentes fantasi er grænseløs, hende sprog magisk og min kærlighed til Fairyland er uendelig.
  • “M Train” Patti Smith var min første bog af forfatteren, og den tog mig uventet med storm. Mere kort og præcist kan det ganske enkelt ikke siges. Smiths ord var rammende og rørende, og jeg glæder mig til at læse mere af hende.
  • “Vi andre bor her bare” af Patrick Ness er en af de bedste ungdomsbøger, jeg nogensinde har læst. Den gik direkte i mit hjerte, efterlod mig grædende og grinende. Den er en genistreg af en ungdomsfortælling.
  • “Monster” af Patrick Ness fik mig til at græde i et overfyldt morgentog, og jeg ænsede det dårligt nok, før kvinden ved siden af mig spurgte, om jeg var okay. Det er en eventyrlig, barsk og virkelig fortælling. Desuden forbinder jeg nogle virkelig særlige følelser med bogen, fordi jeg mødte forfatteren i efteråret.
  • “milk and honey” af Rupi Kaur er uden tvivl den stærkeste digtsamling jeg læste i år. Rupi Kaurs ord forførte mig og efterlod mig åndeløs. Da jeg havde læst bogen til ende, startede jeg omgående forfra og forelskede mig omgående i de ord, jeg lige havde læst.
  • “Ship of Destiny (Liveship Traders #3)” Robin Hobb sidste år færdiggjorde jeg de første to bøger i Liveship Traders-trilogien, og jeg begyndte 2016 med den sidste bog, der var mindst lige så magisk som de første to. Jeg har i sandhed genfundet min kærlighed til Robin Hobb i disse bøger.
  • “Reasons She Goes to the Woods” af Deborah Kay Davies gav mig gåsehud, krøb ind under huden på mig og efterlod mig skælvende — både handlingen og sproget. Hendes dobbeltsidige ord giver stadig genlyd for mine ører, og hendes dystre handling hjemsøger mig stadig og får mig til at gyse.
  • “Alice” af Christina Henry. Jeg har en forkærlighed for Lewis Carrolls “Alice’s Adventures in Wonderland”, og jeg Henrys genfortælling af den klassiske historie viste sig at være en prægtig perle af en fortælling.
  • “Outlander” Diana Gabaldon blev begyndelsen på en næsten grænseløs beundring og et storslået eventyr, der på trods af sine fejl, virkelig vandt mit hjerte. Sjældent har jeg læst så lang en bog så hurtigt.
  • “Heartless” af Marissa Meyer er endnu en genfortælling af Lewis Carrolls “Alice’s Adventures in Wonderland”, men istedet for at handle om Alice handler den om Hjertedame, og hvordan hun blev til. Det er første gang jeg læser noget af forfatteren, men bestemt ikke den sidste!

Hvilke store læseoplevelser har I haft i år? Deler vi nogle fælles foretrukne, eller ser jeres lister helt anderledes ud?

Et bogligt juleeventyr

Julen kom som et vindpust og forsvandt med samme kraft, som den kom og forsvandt i en hvirvelvind af farver, funklende lys og gaveregn, i latter og gensyn og søde stunder. Det overpyntede juletræ står endnu og stråler som et kært minde om en dejlig aften. Under dets nederste grene fandt jeg juleaften et par firkantede pakker fyldt med boglig lykke, som jeg har tilbragt tiden med lige siden jeg pakkede dem op. Jeg har drukket af den nye te, som jeg fik, af et nyt mumikrus og taget billeder med mit nye Polaroid-kamera, afprøvet ansigtscreme og bladret i de bøger jeg fik. Jeg har også lagt hovedet i blød for at finde ud af, hvad jeg skal bruge de gavekort på, som jeg fik. En bog måske? Jeg tilbragte juledagene med at spise slikrester, gense Disneyfilm og tilbragte tiden i nattøj i et forsøg på at strække juledagene så længe jeg kan inden det er på tide at sige farvel til året der gik.

Under juletræet fandt jeg følgende firkantede bogpakker:

  • “A Court of Thorns and Roses” af Sarah J. Maas fra Bloomsbury Publishing (2015). Jeg har faktisk lige læst Maas’ genfortælling af Skønheden og Udyret i forbindelse med mit arbejde, og nu er bogen blevet en del af min samling sammen med dens efterfølger “Court of Mist and Fury” (2016), som jeg næsten ikke kan vente med at læse, og som jeg endda har hørt skulle være endnu bedre end den første.
  • “Heartless” af Marissa Meyer. fra Feiwel & Friends (2016) har jeg bladret i ustandseligt siden juleaften. Historien om Hjertedame er så spændende, at jeg dårligt kan slippe den, selvom jeg også forsøge at trække min læsning ud så længe som muligt. Det er den fineste lille perle af en bog — både indeni og udenpå!
  • “Charlotte Brontë: A Life” af Claire Harman. Jeg har længe været betaget af Brontë-søstrene og isærdeleshed Charlotte, og jeg glæder mig sådan til at åbne for hendes historie og forsvinde ind i hendes liv og tragedier.
  • “The Romanovs 1613-1918” af Simon Sebag Montefiore fra Orion Publishing Co. (2016) nåede desværre ikke frem i tiden, men kommer med posten i det nye år, og jeg glæder mig til at forevige den smukke bog om den russiske zarfamilie i min samling og stille dem blandt mine andre bøger om emnet.

Jeg håber, at I fik alle jers juleønsker omfyldt og tilbragte aftenen sammen med alle dem, I bedst kan lide. Fandt I monstro også en eller flere firekantede pakker under jeres juletræ?

“Løgnens træ” af Frances Hardinge


“Løgnens træ” (org.titel “”) af Frances Hardinge fra forlaget Turbine, udgivet i 2016 (org. udgivet i 2015). Anmeldereksemplar fra forlaget. Bogen er læst på dansk — originalsproget er engelsk.

Faith lever i en tidsalder, hvor en piges vigtigste funktion er at være stille og en god datter, men sådan er hun slet ikke. Hun er både intelligent og nysgerrig. I 1860’erne flytter hun med sin familie til en lille ø på den engelske vestkyst, hvor det langsomt kommer frem, hvordan hendes far, er på flugt fra en skandale. Før hendes far falder i døden, hjælper hun ham med at skjule et mærkværdigt træ, der lever at løgne og fortæller sandheden. Da hendes far findes død hviles Faith ind i familiens mange løgne, og hun sætter sig for at finde frem til sandheden.

Frances Hardinge vandt mit hjerte med den prisbelønnede og anmelderroste “Løgnens træ”. Den handler om den viljestærke Faith, der forvildes ind i et spind af løgne og halve sandheder, og på grund af sit livlige sind og sin endeløse nysgerrighed og forkærlighed til naturvidenskaben må træde varsomt i den mandsdomineret verden hun lever i. Hun er meget atypisk for sin tid og helt rigtig skuret sammen. Hardinge skriver levende og let, selvom sproget imiterer den victorianske tidsalder. Hun balancerer mesterligt på kanten mellem liv og mørke i den måde, hun skriver på, og flere gange måtte jeg gå tilbage i min læsning for at genlæse hele passager, fordi de er så lyrisk smukke.

“Faiths far havde bedt om hendes hjælp i nødens stund. Hun følte det som en dør, der længe havde været lukket og låst imellem dem, var blevet åbnet igen, om så kun på klem.”

Historien handler om en piges søgen efter sandheden om sin fars pludselig død, der bortforklares med selvmord, ved hun med sikkerhed, at der sikker noget under, og alligevel er det en historie, der tager sig tid til at skabe, samle og forene de mange puslespilsbrikker, samtidig med at historien er præget af atmosfæriske beskrivelser af Faiths omgivelser, tankerne i hendes hoved og samfundets snærende kønsopfattelser og normer for korrekt opførelse, som virkelig lægger bånd på hende. Hardinge formår så fineste vis at indfange selv de mest skrøbelige tanker og fremvise dem i deres fulde størrelseuden at blive sentimental eller bremse handlingen.

Selve mysteriet om farens død blæste mig ikke bagover, fordi den på mange måder handler om helt simple tematikker om misundelse, magt og misbrug, men det gjorde ikke noget for min læseoplevelse, fordi den føles så victoriansk — også i mysteriets udformning! Havde handlingen været sat i mere nutidige og moderne rammer, ville jeg havde forventet noget andet end den simple historie, jeg blev præsenteret for, på trods af dens skæve twist med den sandhedsfortællende plante. “Løgnenes træ” er helt rigtig og ligesom den skal være. Den er på trods af sine mørke rammer, en opløftende fortælling om en piges simple kamp mellem det at være barn og voksen med drømme om at studere naturvidenskab i en tid, hvor det ikke er muligt for kvinder, og hvordan hun alligevel modsætter sig dette.

“Hun havde ludigt åbnet en dør og var trådt ind i mørket på den anden side uden at vide, om der overhovedet var et gulv.”

“Løgnens træ” er også underfundig, fordi den er svær at placere genremæssigt. Det er svært at sige, om der er tale om historisk fiktion, magisk realisme, mørk fantasy, eventyr eller bare simpel realisme. Den er en gåde uden en løsning, der dog beriger sin læser i sidste ende. Mysteriet er simpelt, men plottet er kringlet og udspekuleret, og samler sig på smukkeste vis til sidst i en mesterlig fortælling, der giver gåsehud og hjertebanken. Den er victoriansk og gotisk, og det er slet ikke til at mærke, at den er skrevet af en nulevende forfatter. Hardinge puster nyt liv i ungdomsgenren og har skabt sig en heltinde, der er helt sin egen. Af samme grund bliver Faiths stemme også rigtig vigtig, fordi den fortæller historien om at stå fast over for det, som får ens hjerte til at banke, for det er en menneskeret at turde drømme og håbe.