“Råta” (Ravneringene #2) af Siri Pettersen


“Råta” af Siri Pettersen fra forlaget Gyldendal i 2014. Bogen er tilsendt af forfatteren.

“Råta” fortsætter der, hvor “Odinsbarn” sluttede, hvor Hirka gik igennem ravneringene, og nu er hun strandet i menneskenes verden, splittet mellem menneskejægere og ligfødte, og hendes afsavn til Rime er hjerteskærende. Hendes hverdag er vendt på hovedet, og hun har så mange spørgsmål, at det er svært at se, hvordan hun nogensinde skal kunne finde svar på dem alle. Alt ændrer sig yderligere, da det går op for Hirka, at hun bliver forfulgt af den ligfødte Graal, som blev sendt i eksil fra Manfalla for mere end tusind år siden. Hirka må tage benene på nakken for at redde sit skin sammen med menneskejægeren Stefan og den ligeledes ligfødte Naiell, som begge er ude på at dræbe Graal.

Hirkas historie er en kamp for overlevelse og kærlighed, og den er på ingen måde en spejling af den forrige bog. Den er helt sin egen og fortæller en helt anden historie, hvor kærligheden falder en smule i baggrunden til fordel for Hirkas overlevelse. Noget af magien gik tabt for mig, da historien bevægede sig fra landskabet i “Odinsbarn” til det velkendte Europa i “Råta. Hvor Ymslanda på alle måder var et fremmed og fortryllende sted, er Europa velkendt og mindre interessant i sammenligning. Menneskenes verden viser sig dog at være alt andet, end Hirka havde håbet på, men græsset er ikke grønnere på den anden side. Menneskeverden er en død verden; her er der ingen Evnen, liv eller håb.

“Der fantes ikke stillhet i denne verdenen. Uansett hvor man gikk, var man omgitt av lyd. En konstant dur av maskiner. Så mye fremmede. Så mange ting å vite. Så mye hun kunne gjøre feil.”

Jeg bryder mig ikke om at skulle sidestille “Råta” med dens forgænger, fordi der er tale om helt andre vilkår her, end i “Odinsbarn”, men det er dog alt, jeg har at holde historien op imod. Den fangede mig ikke på samme måde, som den første bog, men jeg nød at læse den af helt andre grunde end min læsning af “Odinsbarn”. “Råta” er en mørkere historie end “Odinsbarn”. Langsomt åbnes der for pandoras æske og alverdens skygger slippes fri i det fortættede mørke. Velkendte karakterer får mere kant, historien udforskes i dybden og nye personer kommer til. Jeg vil ikke sige, at “Råta” tog pusten fra mig, men samtidig greb jeg heller ikke ud efter den næste og sidste bog i serien, da jeg havde færdiglæst denne. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor det forholder sig sådan, for jeg er virkelig forført af forfatterens univers.

Siri Pettersen forstår om nogen at sammenvæve virkelighed og fantasy, myter og sagn og gør dem virkelige. På magisk vis får hun dem til at hænge sammen og forgrene sig ind i vores egen verden med forbavsende effekt. Jeg er målløs. Gang på gang trækker hun tæppet væk under sin læsers fødder med faretruende afsløringer, der får historien til at skælve, og samtidig formår hun også at brede sin historie ud til et mere. “Råta” er ikke kun en bog, der underholder, men den er også en politisk kommentar til vores dårlige behandling af naturen og klodens skrantende klima. Hun gør det dog på en måde, som får det politiske til at sammeneksisterer med fortællingen, sådan at der ikke er tale om løftede pegefingere, der afbryder eller forstyrrer læsningen og dens underholdningskvalitet.

“Ingenting kunne lukke dører så effektivt som desperasjon.”

Jeg læste bogen på dens originalsprog, og jeg var meget overrasket over, hvor lidt det påvirkede min læsning. Sproget er flydende, letsindigt og gribende, og det samme er Hirkas historie. “Råta” er lettere at gå til end “Odinsbarn”, fordi læseren nu er bekendt med universet, dets grænser og dets sprogbrug. Der er på den front ingen overraskelser. I stedet følte jeg samme afsavn mod Ymslanda som Hirka. Jeg drømte mig væk til et bakket landskab fyld med tykke træstammer og tætte trækorner. Jeg tænkte på de store markedspladser, og gøs ved tanken om skyggerne i tusmørket, som lusker rundt på byernes tage, og jeg savnede det. Jeg har set ravnene flyve hen over himlen med deres klagesang, og jeg er klar til at følge dem til verdens ende og afslutningen på Hirkas historie.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s