“Monster” af Patrick Ness


“Monster (org. titel “A Monster Calls”) af Patrick Ness fra forlaget Gyldendal, udgivet i 2015. Bogen er læst på dansk, hvor originalsproget er engelsk.

Conor O’Malleys mor er syg, hans far er fraværende, hans bedsteveninde har misbrugt hans tillid og skolegården er et tilbagevendende mareridt. Virkeligheden trænger sig på, og Conor forsøger ihærdigt at holde den på afstand. Med vished om at hans mor nok skal blive rask, hjemsøges han dog hver nat af et mareridt, der river hans sjæl itu, og en nat efter de sene midnatstimer får han pludselig besøg af et monster, der på trods af sin storhed og styrke ikke er lige så faretruende, som Conor troede det ville være. Det er ikke kommet for at frarøve ham sin nattesøvn, men for at fortælle historier i bytte for Conors egen. Conor er dog ikke klar over, hvad det er for en historie, som monsteret efterspørger, men for hver nat der går, kommer virkeligheden tættere på, og det samme gør den historie, som monsteret søger.

Det er svært for mig at sige, hvorfor der er gået så længe inden jeg omsider fik læst Patrick Ness’ anmelderroste roman med de mange mørke og tunge illustrationer om en drengs kamp med sig selv i skyggerne af sin mors svage åndedrag. Jeg betvivlede ikke, at historien ville være noget ganske særligt, og nu hvor jeg har læst den er min vished kun blevet understreget. Ness skriver med en brutal ærlighed, der rammer lige i hjerte og truer med at tilintetgøre det. Hans skildringer af Conors evige forsøg på at skubbe virkeligheden fra sig og i stedet opbygge luftkasteller om en lysere fremtid er hjerteskærende. For min car Conor ikke gjort af blæk og papir, for mig var han en virkelig og levende dreng, hvis hjerte slog i takt med mit eget. Ness har med sine ord og samarbejde med illustratoren Jim Kay skabt en bog, der er sort som natten indeni og udenpå, og jeg har sjældent set noget så gennemført.

“Der er ikke altid en helt. Der er heller ikke altid en skurk. De fleste mennesker er et sted midtimellem.”

“Monster” er en dobbelt historie. Der er den, der findes mellem bogens sider, og så er der den, der findes i forordet. Patrick Ness startede ikke med denne bog. Dens idé begyndte et helt andet sted hos en helt anden person. Siobhan Dowd fandt på historien om det historiefortællende takstræsmonster, men hun kæmpede også selv med kræft, ligesom Conors mor og hun tabte også slaget. I sit forord til bogen forklarer Ness, at det ikke var hans intention at skrive Dowds roman, fordi det ville have skabt en helt forkert bog. I stedet skrev han sin egen fortælling med hengivenhed til hendes idé. Jim Kays streger er stemningsfyldte og drømmende, som de skyggefulde mareridt, der kun viser sig i de mørkeste timer af natten. Det er hverken en børnebog eller en voksenbog, men en bog om livet, der med fordel kan læses af alle uanset alder. Sproget er lige så stærkt som det er skrøbeligt; det er fyldt med skarpe kanter, der skær i hjertet, men det er også fyldt med de mest sarte observationer og gengivelser af sorgens mange faser.

Monsteret er et ældgammelt takstræ, der er mørk som natten, men som bæres af en lysende livskraft. Hans indtræden i Conors liv er altafgørende for den helingsproces, som han står overfor, og mest af alt at tilgive sig selv for at føle sig utilstrækkelig og for at ønske en ende på hverdagens mange pinsler. Jeg græder mange salte tårer for Conor, og hans historie ramte mig lige i hjertet med sådan en kraft, at jeg glemte alt omkring mig og lod tårerne få frit løb i et overfyldt morgentog. Med de mange roser, som bogen har modtaget, var jeg godt klar over, at jeg sad med en stærk roman mellem mine hænder, men intet kunne have forberedt mig på den gennemslagskraft, som jeg blev mødt af. “Monster” handler ikke om lykkelige slutninger, hvor fortryllede takstræer kan helbrede syge mødre eller løse konflikterne i skolen som i eventyrerne. Den handler i stedet om nye begyndelser, om at tillade sig selv at leve videre, når tilværelsen synes mest urimelig, når den truer med at frarøve os dem, der giver livet meningen.

“Historier er nogle vilde skabninger. Når man slipper dem løs, ved man aldrig, hvor meget ravage de vil lave.”

Jeg var på intet tidspunkt i tvivl om hvordan historien ville ende, men for mig er det heller ikke vigtigt. Det som derimod er vigtigt er vejen dertil; sorgens sti som Conor så modvilligt betræder, der truer med at knuse hele hans eksistens, hvis han forsætter, men hele pointen er netop, at han forsætter, at det er livets grund vilkår. Monsteret modsætter sig Conors stædighed og forsøger at pege ham i retning af den accept af tilværelsen, som vil kunne befri ham fra de mange midnatsmareridt og lette ham for noget af den smerte, der tynger hans hjerte. Ness fremmaner en helt særligt atmosfære, som omslutter historien såvel som læseren, og selvom jeg vidste, hvor historien bevægede sig hen, så forsøgte jeg på samme måde som Conor at skubbe erkendelsen fra mig og overgive mig til eventyrlige håb, som ikke findes, som ikke er en løsning eller en mulighed, og det er dét, som gør bogen så hjerteskærende. “Monster” er en af den slags særlige historier, der, når man har læst den, bliver i hjertet for tid og evighed.

Reklamer

12 thoughts on ““Monster” af Patrick Ness

  1. Anika Eibe

    Åh, den er så smuk og sørgelig den bog. Og vigtig.
    Men! Man skal ikke lytte til den på lydbog, når man er ude at handle. Ikke så heldigt at stå og tude ned i brødhylderne …

    1. Nikoline

      Man skal heller ikke læse den, når man kører med et travlt og overfyldt morgentog, og slet ikke uden kleenex.

    1. Nikoline

      Gør det! Det er virkelig en helt særlig læseoplevelse med stærke ord og illustrationer.

    1. Nikoline

      Det er en bog, jeg har fået igennem mit arbejde på Gyldendal, men den forhandles i alverdens boghandlere og boglige internetbutikker. Det er en ret populær bog, så den burde ikke være et problem at opstøve.

  2. Karin

    Åh ja den er fantastisk. Og yes, tak fordi du skriver det med slutningen, hver gang jeg har læst at nogen har regnet slutningen ud tænker jeg lidt at de ikke må have forstået bogen. For i princippet kunne den være endt anderledes og historien (vejen dertil) vil stadig have været den samme, så derfor giver jeg dig ret. Det er fuldstændig ligegyldigt hvordan den ender, det er ikke det der er vigtigt.

    1. Nikoline

      Dejligt at du har det på samme måde med slutningen! Bogen er for mig ikke et spørgsmål om at blive blæst bagover af et hæsblæsende plot, men derimod en vandring ind i en lille drengs sorg og de svære konsekvenser af den, som han må undergå. Det er en følelsesmæssig fortælling mere, end det er en handlingspræget fortælling, men det gør det bestemt ikke til en dårligere bog. Jeg synes netop det er dens styrke at kunne være så stille og alligevel røre så dybt.

  3. Rikke

    Pyh – jeg ved simpelthen ikke om jeg kan bære at læse den. Det lyder simpelthen for sørgeligt. Jeg elskede hans “Chaos Walking” serie (YA – science fiction), som fuldstændig uforståeligt for mig ikke findes på dansk. Har du læst dem?

    1. Nikoline

      Det er en historie, der slår hårdt, men som jeg helt sikkert ikke ville have været foruden. Den er noget helt særligt. Ja, jeg har læst hans sci-fi-serie, og jeg er ret glad for den.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s