En litterats bekendelser #4

Bøger og læsning udgør en stor del af min hverdag. Det er det, som jeg beskæftiger mig med, når jeg går på arbejde, det jeg er optaget af på mit studie og det, som jeg forsøger at videreformidle her på bloggen, og mine bogreoler er ved at spilde over af farverige bøger og spændende titler. Bøger fylder så meget i min hverdag, at jeg flere gange er blevet spurgt, om jeg aldrig bliver træt af det, og selvom det endnu ikke er tilfældet, er der alligevel også dele af litteraturen, hvor jeg holder tilbage, tøver eller tier helt. Der er sider af mig selv som læser, der er fyldt med undskyldninger, vage forklaringer og ærlige indrømmelser. Nedenfor har jeg endnu en gang samlet endnu et udpluk af boglige bekendelser.

  • Jeg foretrækker udseendet af hardbacks, men følelsen af paperbacks.
  • I mange år kunne jeg ikke lide det sidste kapitel i “Harry Potter and the Deathly Hallows”, og det afholdte mig nogle gange fra helt at læse det, når jeg genlæste bøgerne. I dag er mit forhold til det mere afslappet.
  • Jeg elsker duften af bøger. Duften af blæk og papir er en perfekt kombination.
  • Min yndlingsbog er Jane Austens “Persuasion”, men det er ikke den af hendes værker, som jeg har genlæst flest gange. Det er “Pride and Prejudice” og “Sense and Sensibility” derimod.
  • Jeg er en larmende læser. Jeg både griner, græder og grynter når jeg læser en bog, somme tider helt uden at registrer det, som min kæreste og familie har påpeget. Det samme gælder, når jeg ser fjernsyn.
  • I skrivende stund ejer jeg omkring 32 signerede bøger, hvoraf jeg skatter mine signeringer af Neil Gaiman højest, selvom de er købt sådan. Mine Donna Tartt, Patrick Ness og Hanya Yanagihara signeringer betyder også meget.
  • Det forekommer mig næsten umuligt at stoppe med at læse en bog, selvom den ikke tiltaler mig.
  • Jeg er ret dårlig til at få læst bogserier.
  • Barbara Cartland og Danielle Steel er to forfattere jeg aldrig har læst noget af.
  • Ifølge en onlinetest læser jeg i gennemsnit 300 ord i minuttet – på engelsk!

Hvad med jer? Hvilke litterære bekendelser ligger jer på sinde — måske kan I nikke genkendende til nogle af mine?

Reklamer

6 thoughts on “En litterats bekendelser #4

  1. Piskeriset

    Jeg elsker, at du griner og grynter, når du læser :D

    Meget imponerende med læsehastigheden. Jeg ville ønske, jeg havde det på samme måde, eftersom jeg primært læser på engelsk, men det det svinger ret meget i forhold til tekstens kompleksitet (jeg læser for eksempel irriterende langsomt, når det gælder Lovecrafts historier).

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Nikoline

      Jeg tror også, at læsehastighed kommer an på den enkelte bog. Jeg læser ikke Shakespeares skuespil lige så hurtigt, som jeg læser Elle Kennedys kærlighedsromaner, ligesom du siger at du ikke læser Lovecraft helt så hurtigt, som du måske ellers læser.

    1. Nikoline

      Det var en jeg fandt ved et tilfælde, og det er efterhånden et par måneder siden jeg tog den, så jeg kan heller ikke komme i tanke om den. Der findes sikkert et hav af dem på nettet. Jeg har i hvert fald taget et par forskellige.

  2. Mia

    Haha, jeg kan se, at vi har flere ting tilfælles. Bl.a. det med at grine og grynte :D Jeg har heller aldrig læst noget af Danielle Steel.. Det virker bare sådan lidt mormor-agtigt for mig ?

    1. Nikoline

      Det siger noget om indlevelse, tror du ikke? :D Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tænker bare på hendes forfatterskab (dømmende, jeg ved det godt!) som corny kærlighedshistorier fyldt med forudsigelighed og sammen skabelonform.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s