En af efterårets bogpakker

Efteråret er over os, og verden har fået et skær af brændte farver og røde kanter, vinden er vendt og dagene synes pludselig kortere, som om mørket gang på gang ser sit snit til at snig sig ind på den i det øjeblik den kigger væk. Når efteråret kommer, længes jeg efter ro og dovne dynedage inden Kong frost melder sin ankomst og river landskabet itu. Jeg drømmer dagligt om at begrave mig under min dyne, som jeg har svært ved at slippe om morgenen, og som jeg nyder gensynet med, når dagen er omme — sammen med bøgerne, naturligvis! I løbet af den sidste måned eller to, har jeg forsødet mine efterårsdage med brune, firkantede pakker fyldt med ord, som skal holde mig varm i disse kolde dage.

  • The Chaos Walking-trilogy af Patrick Ness fra Walker Books (2014). Jeg læste Patrick Ness for første gang i 2011 med denne trilogi, som jeg af mærkelig grunde aldrig fik læst til ende, selvom jeg virkelig godt kunne lide de første to bøger, og nu hvor han gæster BogForum i år er det oplagt at få dem genlæst og færdiggjort. Bøgerne er en science-fiction fortælling på en fremmed planet, hvor mørke hemmeligheder har været begravet alt for længe. Mændene i en lille by kan hører hinandens stemme, og da verden igen bryder sammen og hemmelighederne langsomt afsløres, må den 12-årige Todd Hewitt tage benene på nakken sammen med sin hund.
  • Off-Campus #1-3 af Elle Kennedy fra FLAMINGO (2016). Da jeg på en af mine mange pendlerdage løb tør for læsestof, kom jeg i tanke om, at min kollega havde sendt mig “Aftalt spil” som e-bog, og da jeg først begyndte at læse historien om to umage universitetsstuderende forsvandt historien hurtigere end jeg var forberedt på.
  • “The Lost Memoirs of Jane Austen” af Syre James fra William Morrow Paperbacks (2007). I forbindelse med en eksamensopgave om Jane Austens efterliv i populærkulturen, købte jeg denne bog om en fiktiv engelskprofessor, der opdager Jane Austens forsvundne memoirer, hvori hun fortæller sin egen kærlighedshistorie, og hvordan den formede hende som forfatter.
  • “Hex” af Thomas Olde Heuvelt fra Hodder & Stoughton (2016). Fordi det er oktober og Halloween er lige rundt om hjørnet, valgte min læseklub at læse noget, der passer til årstiden. “Hex” handler om en spøgelseskvinde, der blev tortureret og dræbt i 1700-tallet, som nu hjemsøger byen og dens indbyggere.Da byens unge begynder at udfordre heksen, igangsætter det en kædereaktion af mareridt, der bliver til virkelighed.

  • “Gobbolino — The Witch’s Cat” af Ursula Moray Williams fra Pan Macmillan (2015). Heksekatten Gobbolino drømmer om at leve et helt almindeligt katteliv, men med sine magiske knurhår og trylletricks er det ikke noget, der ligger i kortene. Alligevel rejser Gobbolino ud for at finde sig et hjem og en familie. Historien om den magiske kat har tryllebundet læsere siden 1942, og jeg håber på, at den vil have samme effekt på mig.
  • “Lydia: The Wild Girl of Pride & Prejudice” af Natasha Farrant fra Chicken House (2016). Dewey’s Read-a-thon er lige rundt om hjørnet, og Rikke og jeg skal i traditionens tro læse en bog sammen — denne bog. Lydia har altid været Bennet-familiens stordrømmer og naive pige, der med sine store armbevægelser ikke viger tilbage for noget. Da hun får chancen for at forlade sit kedelige liv på landet med den flotte Mr. Wickham tøver hun ikke et øjeblik med at gribe den, men nogle gange er det man ønsker og det man har brug for ikke altid det samme.
  • “What Katy Did” af Susan Collidge fra Folio Society (2011). Historierne om Katy Carr med sit uglede hår og sin altid iturevet kjole er elsket af mange, og jeg håber så inderligt på at kunne slutte mig til bifaldet af bogen.
  • “The Little White Horse” af Elizabeth Goudge fra Folio Society (2014). Maria tilhører Merryweather-klanen som er en stolt familie med en lang historie. Da hendes forældre dør, bliver hun sendt til Merryweather-familiens gods, der gemmer på mysterier om kvinder, måneskin og tragedier, ting som Maria ikke vidste om sin familie. Da hun sætter sig for at undersøge dem begynder en helt eventyrlig rejse.

Hvilke bøger har I købt i løbet af den sidste måned, og er der nogen af dem, som I glæder jeg særligt til at læse?

Reklamer

4 thoughts on “En af efterårets bogpakker

  1. Hvor jeg glæder mig til at høre, hvad I synes om Lydia! De gange jeg har taget Jane Austen personlighedstests bliver jeg ALTID Lydia – selvom jeg bedst kan identificere mig med Emma og drømmer om at være Elizabeth (så jeg kan få min Darcy).
    Det bliver spændende at følge jeres læsedøgn :-)

  2. Chaos Walking-trilogy er en af de bedste trilogier, jeg har læst de senere år – også selvom bog 2 er grusom på grænsen til det ubærlige. Jeg er særdeles spændt på at høre, hvad du synes om Hex – det lyder som en bog, jeg godt kunne finde på at læse.

    Jeg shoppede for nylig en pæn stak bøger – primært horror og gys, som jeg skal bruge til weekendens Read-a-Thon :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.