Banned Books Week: “The books that the world calls immoral are books that show the world its own shame.”

Jeg er ikke sikker på i hvilken sammenhæng Oscar Wilde sagde, at “the books that the world calls immoral are books that show the world its own shame”, men jeg tror der er noget om snakken. Tanken om at bandlyse bøger lyder mest af alt som handlingen i en Ray Bradbury roman, men nogle steder er det virkelighed og ikke bare fiktion, for nogle steder bliver fiktionen bandlyst af den ene eller ånden årsag. Forleden bekendtgjorde den populære forfatter, Rainbow Rowell, at hendes roman “Elinor & Park” står til at blive fjernet fra et skolebibliotek i Minnesota, fordi nogle forældre ikke mener, at bogen er egnet for deres børn — og det er på trods af at skolens bibliotekarer har rost bogen og opfordret eleverne til at læse den. Der er altså tale om uddannede fagpersoner, der beskæftiger sig med læsere og litteratur, som ved hvad der rør sig hos hos dem og i det litterære. Bibliotekarer er litteraturens vogtere og formidlere, og alligevel mener nogle forældre, at de ved bedre end nogen, der er udannet inden for området. Med Rowells roman handler det jo ikke om, at nogen mener, at det er en dårlig bog, men at det er en umoralsk og forkert bog, og at den ikke bør læses overhovedet. “Elinor & Park” er dog langt fra den eneste bog, der har mod udfordringer hos voksne læsere. Listen af bandlyste bøger er ubegribelig lang og fyldt med skøre og subjektive begrundelser. “The Perks of Being a Wallflower” af Stephen Chobsky er bandlyst flere steder i USA på grund af dens eksplicitte sexindhold, “An Area of Darkness” af V. S. Naipaul blev bandlyst i Indien for sin negative fremstilling af Indien, og “Doctor Zhivago” af Boris Pasternak er bandlyst i Rusland på grund af dens kritik af nationen. Det forekommer mig så ekstremt at bandlyse noget, alene fordi man ikke er enig i det.

For er det ikke det, som det i virkeligheden handler om? Selvom alle er berettiget deres mening om noget, betyder det ikke nødvendigvis at denne skal påtvinges andre eller for så vidt bestemmes ved lov, og slet ikke, når der er tale om læsning. På grund af de mange bandlysninger opstod der også en modreaktion – heldigvis! Banned Books Week er en uge, der hvert år er dedikeret til læsningen af alle de bøger, der af den ene eller anden årsag bliver bandlyst. Det handler om at have fri adgang til viden i alle afskygninger og den frie vilje til at læse lige netop det, som man har lyst til. Mange af de bøger, der bliver bandlyst bliver det af forskellige årsager, men lige nu er der en tendens i udlukningen af bestemte type bøger, nemlig dem der omfavner diversiteten. Det betyder, at bøger skrevet af forfatter med en anden hudfarve end hvid, ofte ender på listen, eller hvis forfatterens bog handler om etnicitet eller seksualitet, der afviger fra den vestlige race og heteroseksualiteten. Da jeg læste Rowells indlæg om hvorfor nogen ønsker at censore hendes bog, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på Neil Gaimans seneste bog. Et af dens essays handler om forældre, der har spurgt ham, hvordan de bedst præger deres børn til at læse bestemte bøger eller helt afholde dem fra dem, hvortil han forklarer, at børn læser bøger, når de er klar til dem, og at det de finder mellem en bogs sider ikke nødvendigvis er det samme, som voksne finder der. Jeg synes det er sådan en fin måde at se tingene på — også i forlængelse af Banned Books Week. Læsning skal ikke dikteres, det skal vælges og læses med hjertet. Det er en menneskeret.

Hvad mener I om at bandlyse bøger og lovegive sig ud af læsning, og står retten til at læse til diskussion?

Reklamer

11 thoughts on “Banned Books Week: “The books that the world calls immoral are books that show the world its own shame.”

  1. Kirstine

    Totalt fint indlæg! Jeg tror ikke på censur, og mener ikke at retten til at læse er til diskussion, også selvom det betyder der bliver udgivet bøger, jeg er uenig i. At beskytte andres ret til at tale, er også at beskytte sin egen ret.

    Men så igen, det er også som om diskussionen er så let, når det oftest er bøger, hvis moral man selv er enig i, der bliver bandlyst. Hvis der var tale om en bog, der omhandlede og støttede op om noget jeg fandt dybt moralsk forkasteligt, noget jeg VIRKELIG var imod (f.eks. voldtægt) og som jeg mente direkte ville skade verden, ville jeg så i lige så høj grad være for dens ret til at blive udgivet og læst alle steder? Det håber jeg, men det ville være langt mindre åbenlyst et valg for mig. En del af mig ville tænke, det var bedst den bare blev gemt af vejen, mens en anden del af mig ville være imod dens censur. I det tilfælde ville jeg kæmpe for dens ret til at blive læst, udelukkende for at beskytte andre bøgers samme ret til også at blive læst.

    En ting ved denne bandlysning af bøger, som jeg, på trods af absurditeten i hele foretagendet, godt kan lide er, at det viser hvor stor magt bøger stadig har. Og det er en behagelig, håbefuld tanke.

    1. Nikoline

      Det er jeg glad for du synes – tak! Det er også et vigtigt emne, selvom det ikke umiddelbart er noget, som vi oplever herhjemme. Jeg har det meget ambivalent med at bandlyse bøger, som man ikke nødvendigvis er enige i. Jeg kan sagtens følge din tankegang, men samtidig tænker jeg også på “Lolita”, som jeg synes er en helt fantastisk roman SELVOM den handler om en voksen mands begæring af et mindreårig barn. Jeg tror det er en bog, der kan fortælle mere end blot den væmmelige del af historien. Marquis de Sade har også skrevet nogle virkelig modbydelige historier, der er fyldt med incest, overgreb, tortur and you name it, og selvom jeg tager stor afstand fra den slags, så er det samtidige bøger, der har mere at fortælle. Der er på en måde en mening med galskaben (selv hvis meningen er, at der ingen mening er – kan du følge mig?)

      God pointe med bøgernes forsatte magt siden de bliver bandlyste. Sådan kan jeg godt lide at se på det på.

  2. Michella Tora

    Sikke et godt indlæg!

    Jeg synes det er noget fis at bandlyse bøger, fordi man ikke er enig i indholdet. Det forekommer mig meget unaturligt, og jeg vil hellere læse en velargumenteret debat om, hvorfor jeg ikke skal læse den. At ulovliggøre det, virker indsnævret og en anelse lille-barn-tramper-i-jorden-for-at-få-sin-vilje agtigt.

    1. Nikoline

      Tusind tak! Jeg tror enhver bog har noget at byde ind med – selv dem vi foragter og tager afstand fra. Fordi man læser en bog, lad os sige af Marquis de Sade, som jo virkelig var en væmmelig forfatter, så betyder det jo ikke, at man er enig i de ting, som han skrev om. Bøger vi ikke kan lide af den ene eller anden grund, skaber jo også grobund for vigtige debatter. At bandlyse bøger er nemlig meget lille-barn-tramper-i-jorden-for-at-få-sin-vilje agtigt.

  3. mhlind87

    Jeg har altid været lidt fascineret af hele ideen om bandlyste bøger, for mange af dem kan jeg simpelthen ikke se meningen i at de skal være bandlyst.
    Det er for det meste en flok mystiske mennesker, der sidder og dikterer hvilke bøger man må og ikke må læse, og så bliver jeg stædig og vil da slet ikke lytte efter. Jeg kan slet ikke forestille mig at nogle skal kunne bestemme over mig hvad jeg må eller ikke må læse. Vi lever trods alt i en fri verden, og det er kun godt at der bliver sat fokus på de bøger der er bandlyst i forskellige dele af verden.

    1. Nikoline

      Det er også spændende – måske fordi det ikke er noget vi oplever herhjemme? Som jeg lidt har skrevet til nogen af de andre i kommentarfeltet, så kan jeg godt forstå, at nogle mennesker bliver vrede over nogle bøger. “Lolita” er jo tematisk en helt forfærdelig bog om begæring af et mindreårig barn, som fortælleren forsøger at berettige overfor sin læser, men det er stadig en bog, som kan mere end det. Det tror jeg alle bøger kan, uanset om man kan lide dem eller ej. Jeg tænker dog, at verden netop ikke er fri, fordi bøger blandt andet stadig bliver bandlyst, og det heller ikke er alle, der har adgang til bøger og læsning, og det er i min optik en menneskeret. At læse kan medføre vigtige debatter om hele vores eksistensgrundlag og verdensopfattelse. Læsning er vigtigt!

  4. Simone Hagemann

    Hvor er det virkelig et fint og informerende indlæg.

    Jeg er selv virkelig meget i mod at bandlyse bøger. Jeg kan godt se, hvorfor det i nogle tilfælde kan være godt, men det ændre ikke på, at alle skal have mulighed for at læse lige præcis det, de har lyst til. Også selvom andre måske mener, at en specifik bog indeholder elementer, som gør at den ikke bør læses af nogen. For hvad så hvis der netop sidder én person et eller andet sted, som virkelig ville have gavn af at læse bogen. Skal denne person så ikke have lov til dette?

    Hvis vi tager fat i eksemplet med “Eleanor & Park”, så synes jeg, det er helt forfærdeligt, der er nogen, der vil have den bandlyst. Det er jo netop en bog, som alle børn og unge bør læse, for jeg er sikker på, de alle sammen vil kunne lære noget af den. Om ikke andet tror jeg i hvert fald, den vil kunne få dem til at tænke. Desuden er det jo bare endnu mere latterligt, når der netop er fagpersoner, der anbefaler den til aldersgruppen. Det betyder jo, at de netop også kan se, at bogen har nogle kvaliteter, som bør opleves gennem læsning af den. Jeg forstår derfor slet ikke, hvordan der overhovedet er nogen, der kan tænke, at denne ikke bør læses. Det er i mit hoved helt forkert.

    1. Nikoline

      Mange tak, Simone! Det er noget underligt noget at bandlyse en bog, bare fordi man ikke er enige i den. Jeg er ikke enige i mange af Biblens budskaber (den er trods alt fyldt med incest, tortur og overgreb), men det betyder jo ikke, at alle andre ikke må læse den — tværs imod! Det kan vel netop skaber grobund for debatter. Lad os forsætte med Biblen. Jeg synes netop det er så spændende, hvordan så mange mennesker vælger at leve efter dens bud og retningslinjer, når den netop er fyldt med incest, tortur og overgreb. Bøger skaber samtaler, og derfor er læsning vigtig. Det giver os en forståelse af hinanden og en forståelse af os selv.

      Jeg har ikke læst “Eleanor & Park”, men jeg kender dog til Rowells forfatterskab. Forestil dig lige, hvis enhver bog med bare en antydning af en mørk virkelighed blev gjort forbudt. Så ville der kunne findes lyserøde bøger og en halv sandhed af virkeligheden. Det er en uhyggelige tanke. Det lyder næsten som en dystopisk fortælling, synes du ikke?

      1. Simone Hagemann

        “Bøger skaber samtaler, og derfor er læsning vigtig.” Hvor er den sætning virkelig fantastisk <3 Og hvor opsummerer den helt perfekt, hvorfor man netop ikke bør bandlyse bøger. Der skal jo også være plads til, at man kan debattere og være uenige. For som mennesker er vi forskellige – og det bør der altså også huskes på, når man vælger at bandlyse en bog (selvom jeg stadig mener, man burde lade helt være).

        Det er nemlig en virkelig uhyggelig tanke. Og jo, det lyder nærmest som en dystopisk fortælling, hvilket er ufatteligt skræmmende. Bøgerne bør jo netop være med til at vise, at hele livet ikke er en lyserød fortælling. Der sker også grusomme ting i verden, og livet er altså ikke altid sjovt. Og man bør altså kunne finde eksempler på lige netop dette i litteraturen.

      2. Nikoline

        Bøger og læsningen kan afhjælpe meget af det had, som forpester verdenen – det er i hvert fald min teori. Bandlysning af noget kan også have den modsatte effekt, så man som læser pludselig får en voldsom lyst til at læse bogen, bare fordi man ikke ‘må’, så jeg kan ikke se, hvad bandlysning skal være godt for.

        Jeg græmmes over den slags forældre, der netop forsøger at afskærme deres børn fra virkeligheden. Jeg tror det er vigtigt med dialog omkring tingene i et niveau, der passer til barnet. Da min lillesøster var omkring syv spurgte hun også, hvorfor nogen mennesker pludselig dør, om to mænd godt kan være kærester, og hvad krigen øst på var for noget. Det er selvfølgelig svært at tale om, og måske endnu svære at forstå som barn, men dialogen er vigtig så den tog vi i et niveau, hvor hun kunne være med. Hvis man nægter nogen adgang til den slags, skaber det kun mere frygt for det, som ikke er velkendt, men som bestemt ikke behøver at være noget farligt.

  5. Malene H

    Jeg kan slet ikke forestille mig, at få dikteret hvilke bøger det er ok for mig at læse og hvilke bøger en eller anden bitter og snæversynet nar, føler er acceptable.

    Jeg bliver simpelthen så forarget og rasende, når jeg læser om banned-books og jeg kan slet ikke forstå de voldsomme tiltag nogle folk tager, for at skærme folk fra visse bøger.
    Og så da slet ikke bøger som ‘Eleanor & Park’, der er sådan en sød, smuk og barsk fortælling – hvad i alverden har den nogensinde gjort nogen?

    Hvor er det ærgerligt, at nogle føler så stor frygt for litteraturen og dens evne til at forandre folk og verden, at de tager drastiske og grove beslutninger – for hvis ikke der er noget galt med dem og deres metoder, burde der heller ikke være noget at frygte. Idioter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s