Forfattermøde med Emma Cline ved Lindhardt & Ringhof

Klokken var omkring to, da jeg forlod mit skrivebord for at begive mig fra et forlag til et andet. I anledningen af Emma Clines udgivelse af “Pigerne”, havde forlaget Lindhardt & Ringhof inviterede mig og en række andre bloggere til at møde forfatteren på forlaget i går. Emma, der både er enormt sympatisk i sin måde at være på og lige så veltalende som hun er dygtig til at skrive, fortalte bredt om sin baggrund for at skrive bogen med forældre, der voksede op i 60’erne, og hvordan Californien, hvor hun er fra, tildels stadig sidder fast i den tidslomme. Hun skrev “Pigerne” på grund af sin intersese for tiden og Charles Manson-kulten, som tog verden med storm, da det kulminerede i mord, men hun fortalte også, at hun ønskede at undersøge historie ud fra andre vinkler end de forventelige. Hun fortalte, at det ville have været oplagt at fortælle, hvordan bogens hovedperson forelskede sig i gruppens ikoniske leder, men det var ikke det hun ønskede. Hun kunne have skrevet en historie om at gennemgå noget traumatisk og alligevel komme ud på den anden side som et bedre menneske, men det var ikke det hun ønskede. Bogen, som jeg i forvejen virkelig godt kunne lide, voksede hos mig jo mere Emma talte. Bevæbnet med en masse spørgsmål samt diverse forsyninger (Emma bad om råd til at vælge mellem det udvalg af chokolade som stod på bordet, og vi anbefalede hende en guldbar og guldkarameller. Hun er i øvrigt ikke begejstret for svensk lakrids), flød snakken ubesværet og tiden forsvandt alt for hurtigt.

Udgivelsesprocessen i USA adskiller sig fra den danske på flere måder, blandt andet ved at Emma hyrede en agent efter bogens tilblivelse, der tog hende to år at skrive, som videreformidlede den til de amerikanske forlag. Da bogen blev godtaget, ville forlaget gerne have brugt farven pink til bogens forside, hvilket Emma sagde klart nej til. Hun fortalte desuden, hvordan hun isolerede sig de sidste uger af skriveprocessen, og hvordan hun efter det sidste punktum satte sig ud i solen bare for at mærke den. Det var en af hendes reneste øjeblikke, sagde hun. Hun fortalte, at hun er barn af en søskendeflok på seks, og hvordan litteaturen blev hendes frirum. I lang tid var hun slet ikke klar over, at litteratur kunne være dårligt før hun selv læste en mindre god bog. Hun sagde, at hun naivt troede at en bog automatisk var noget vidunderligt, fordi det var en bog. Da hun blev spurgt om sin yndlingsbog blev hendes hukommelse et sort hul — “what is a book?” sagde hun og grinte, imens hun ihærdigt ledte efter en titel hun kunne anbefale videre. Hun nævnte blandt andet Lorrie Moores “Who Will Run the Frog Hospital”, som hun solgte så godt med meget få ord, at jeg simpelhen bliver nødt til at læse den snart. Hun virker så belæst, så begavet og mest af alt meget jordnær. Det var en ganske særlig oplevelse at møde, tale og hilse på hende, og jeg kan slet ikke vente med at se, hvad hun vil skrive i fremtiden, for hun fortalte, at hun, på trods af bare at være 27 år, allerede arbejder på sin næste bog, og jeg glæder mig.

Reklamer

2 thoughts on “Forfattermøde med Emma Cline ved Lindhardt & Ringhof

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s