“Guder og uhyrer” (Daughter of Smoke & Bone #3) af Laini Taylor


“Guder og uhyrer” (org. titel “Dreams of Gods & Monsters”) af Laini Taylor fra forlaget Bazar, udgivet i 2016 (org. udgivet i 2014). Anmeldereksemplar fra forlaget. Læst på dansk — originalsproget er amerikansk.

To verdener balancerer på randen af en frygtelig krig, på randen af sammenbrud af vægten fra den anden og et opgør er uundgåeligt. Den blåhåret pige Karou, der i mange år ikke kendte til sit ophav, leder nu kimæreroprøret mod en hær af engle, og forventningernes vægt hviler tungt på hendes skuldre. Englenes kejser har ledt sin hær ind i menneskenes verden, og delt den i to. Englen Akiva og hans oprørsgruppe forenes med kimærerne i et forsøg på at skabe fred mellem to urgamle fjendskaber. Det er en gammel drøm, som de forsøger at give nyt liv, men virkeligheden trænger sig på og vanskeliggøre det. Karou og Akiva tør næsten ikke drømme om en fremtid sammen, for liv står på spil, mennesker dør uskyldigt og engle og kimærer falder fra himlen som udslukkede stjerneskud.

Jeg havde håbet, jeg havde ønsket og jeg havde drømt. Efter slutningen på forrige bog, drømte jeg om en afslutning i stil med historiens begyndelse, noget som jeg havde famlet så febrilsk efter i “Støv og stjerneskær”, og som jeg aldrig fandt. I stedet fandt jeg en rodet historie med hjertet på det rette sted. Ligesom Karou og Akiva drømmer om fred mellem to verdener, drømte jeg om at elske fortællingen om den, men virkeligheden bød sig som et klæde, der blev trukket til side af afsløre min skuffelse. Historien og Karou og Akive toppede allerede for mig i den første bog, og da jeg begyndte på dens forsættelse vidste jeg, at der var langt til dens slutning. Historien i “Guder og uhyrer” trækkes i langdrag, samtidig med at den forsøger at afdække et væld af handlingstråde, selvom den kun formår at gøre halvdelen. Laini Taylor vil for meget med denne afsluttende bog, og alligevel er det som om hun sidder fast i sin egen kreation, der gør, at historien sjældent synes at bevæge sig i nogen retning, selvom skyderne i handlingens horisont trækker sig sammen.

“Da stjerne svandt på himlen og morgenen brød frem, lagde Elizas storm sig. I dag var hun det rasende landskab, den havde efterladt.”

Taylor skriver forsat som en drøm. En ønskedrøm. Hendes sprog er levende og magisk malende, sådan at jeg aldrig var i tvivl om, hvordan handlingen flød og hvordan den så ud. Hun maler med en særlig farvepallet fyldt med farver og nuancer af dem, som jeg ikke kender. Det er et særsyn og en enestående oplevelse, når hun sammensætter sin historie ord for ord og maler hele billeder. Dog himlede jeg mig øjnene over sætninger som: “Mik er lige ved siden af hende, og han er smuk, og Virko sidder på spring foran hende, og han er skrækindjagende, men han er også smuk.” Hendes poesi blev dog overskygget af handlingens struktur, som var, om muligt, endnu mere splittet end i den forgående bog. Narrativet splintres til atomer, breder sig ud og forsøger at favne historien på ny med en anden vinkel, og jeg kunne ikke undgå at føle, at historien ikke længere var den samme. Flere af kapitlerne virker fragmentarisk i måden hvorpå de er skrevet. Taylor forsøger ihærdigt at skabe spænding ved at efterlade små cliff-hangere bag sig, men i stedet for at vække min interesse, efterlod det mig med en nagende følelse. Det virkede for let, som en vind, der uventet bare lægger sig.

Romanen er lang, og Taylor er rundhåndet med sine smukke ord, men flere af kapitlerne er overflødige og uden virke. Et af dem handler om hvordan Zuzana og Mik ankommer til et luksuriøst hotel, som ikke anser dem for værdige kunder på grund af deres smudsede påklædning. Kapitlet handler om hvordan Zuzana, der er temperamentsfuld, puster sig op over for receptionisten i noget der minder om en konkurrence baseret på hvordan de løfter øjenbryn af hinanden, og det er dét. Jeg kan godt se det sjove i det, da det er med til at understrege hendes person, men det fortæller ikke noget nyt eller driver historien fremad. Hvert kapitel er struktureret som en tikkende bombe, der tæller ned til noget, der aldrig bliver italesat, selvom det forventes at være det endelige opgør mellem englene og kimærerne, og som mest af alt føltes for simpelt, da nedtællingen ramte sit nulpunkt. Jeg lukkede bogen med en uforstående mine, glad over at nå slutning, og irriteret over måden den indtraf på. Mine spørgsmål var flere, end da jeg begyndte min læsning.

“De fløj i armene på hinanden. Tiden selv sprang til side, og Karou og Akiva snurrede rundt, og jorden forsvandt under dem. Øen forsvandt under dem. Himlen trak dem til sig og månerne skjulte sig i skuerne og holdt deres tårer for sig selv og deres sorg, der hørte en afsluttende epoke til.”

“Guder og uhyrer” hjemsøger mig stadig. Jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke er færdig med at læse Laini Taylor, og jeg tror også, at jeg gerne vil genlæse bøgerne en dag. Selvom hver side glitrer af stjernestøv, troede jeg ikke på slutningen, og jeg troede ikke på de ord, som Taylor skabte den med. Jeg troede heller ikke på Karou og Akiva. Det virkede for let og genforeningen for sød. Spændingen, som forfatteren løbende har opbygget, faldt til jorden med et øredøvende brag og efterlod kun tomme løfter bag sig. Jeg sad tilbage med en flad fornemmelse af noget, der burde have været storslået, noget der skulle få mit hjerte til at banke hurtigt. Historien flød sammen i et virvar af sporadiske billeder. Vigtige karakterer dukker pludseligt op og fylder historien ud, som en modeleret brik i et spil, der ellers ikke ville gå op, imens andre fordrev tiden med ligegyldigheder. At læse “Guder og uhyrer” føles mest af alt som et ekko af noget fortidsfjernt.

Reklamer

2 thoughts on ““Guder og uhyrer” (Daughter of Smoke & Bone #3) af Laini Taylor

    1. The first book is in my opinion the best. Are you planning on reading the series anytime soon?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.