“Dream Days” af Kenneth Grahame


“Dream Days” af Kenneth Grahame fra forlaget The Folio Society, udgivet i 2015 (org. udgivet 1898).

Kenneth Grahame er mest kendt for sin nostalgiske fortælling “The Wind In the Willows”. Ligesom så mange andre børn, voksede jeg op med historien om Hr. Tudse og ikke om dragen, der ikke vil kæmpe i “Dream Days”. “Dream Days” var dog så stor en succes både salgsmæssigt og litterært, at “The Wind In the Willows”, som fulgte efter var en skuffelse. Ligesom resten af verden er det “The Wind in the Willows”, der vandt mit hjerte frem for “Dream Days”, og er jeg alligevel glad for, jeg opdagede den lille, blå bog. Historien er en samling af fortællinger om børneminder og den tids endeløse fantasi fordelt på otte fortællinger, der som sådan ikke er en sammenhængende roman, men episoderne involverer alleligevel de samme karakterer, og kapitlerne står på den måde ikke helt alene, selvom de med lethed kan læses hver for sig.

Historierne er børnehistorier set i retrospektiv af en voksenstemme; et tilbagetrukket, ukendt jeg, der ser tilbage på sin barndom og mindes tiden med en smule længsel i stemmen. Med nostalgiske toner bevæger den forkendte fortæller ned af mindernes stil på en måde, som får minderne til at udfolde sig på ny igen, samtidig med at de udfolder sig som kulørte blomster for øjnene af læseren. Kenneth Grahame skriver så fint og skrøbeligt, at sproget føles som små sæbebobler båret af vinden. Det er svært ikke at lade sig rive sig med både af forfatterens sprog og børnenes talrige eventyrer, også selvom de først og fremmest er noget, børnene oplever gennem deres fantasi.

“I slid the book off its desk with some difficulty, for it was very fine and large, and staggered with it to the hearthrug — the only fit and proper place for books of quality, such as this.”

“The Walls Were of Jasper” fortæller historien om en dreng, der fortaber sig i sin billedbog og drømmer sig væk i sine egne fantasifuld forestillinger, som udspringer af de farvestrålende billeder. Historien er så fin, fordi forfatteren understreger, at det gode ved billedbøger er, at man ikke behøver teksten for at få historien. Fantasien i sig selv er nok til at skabe den. “The Reluctant Dragon”, som også er illustreret på forsiden af den yndigfine blå bog, vandt mit hjerte helt og aldeles. Den fortæller den skøre historie om en drage, der ikke vil kæmpe, selvom beboerne i byen ønske at bekæmpe den. I stedet søger den selskab hos en modig dreng fra byen, der advarer dragen om dens usikre fremtid. Fælles for bogens historier er de simple men fine påmindelser om, hvad barndommen var for voksne.

“The Magic Ring” handler om ønsker, om spektakulære cirkusforestillinger, imens “A Saga of the Sea” handler om pirateri, sørøvertogter og sværdfægtning spundet på tråde af ønsketækning og børns forestillingsevne, og med så mange forunderlige historier lever “Dream Days” så fint op til sin titel med sine historier om drømme, fantasier og barndommen. Den ukendte fortællers mange tilbageblik er så fine, at de næsten føltes som mine egne, og de gjorde mig varm om hjertet. Grahame skaber en helt særlig atmosfære med sine forunderlige tilbageblik på en svunden tid, hvor dagene var lige så lange, som barndommens fantasi var endeløs. 

“This was altogether a more sensible sort of room that I had got into; for the walls were honestly upholstered with books, though these for the most part glimmered provokingly through the glass doors of their tall cases. I read their titles longingly, breathing on every accessible pane of glas.”

Jeg elsker ikke “Dream Days” på samme måde, som jeg elsker “The Wind In the Willows”, men jeg knytter også en helt anden nostalgi til sidstnævnte, som jeg ikke har kendt “Dream Days” længe nok til at kunne associere den med, men jeg holder stadig af den. Med så mange fine fortællinger lige fra sørøvere, sneboldskrige og poesilæsende drager, hvordan kunne jeg så ikke holde af bogen? Men selvom jeg endte med at holde meget af bogen, var umuligt ikke at bide mærke i, at nogle fortællinger bar bogen i højere grad end andre. Sådan som det ofte er med den slags bøger. Enkelte af historierne forekom mig underligt tunge eller kludrede i deres formuleringer, imens andre flød langt mere letsindigt og ubesværet. Med sine krøllede sætninger er denne edwardiansk børnelitteratur når det er bedst.

Reklamer

3 thoughts on ““Dream Days” af Kenneth Grahame

  1. Rikke Simonsen

    Jeg har bogen stående på reolen, og jeg glæder mig sådan til at dykke ned i den!
    Jeg har dog ikke fået læst “The Wind in the Willows” heller, hvilket må være en fejl :D haha.

    1. Nikoline

      Det er nogle dejlige historier, selvom der er forskel i tyngden af dem, sådan som det tit er med novellelignende fortællinger. Jeg elsker virkelig The Wind in the Willows, selvom det er en del år siden jeg sidst læste den. Så du heller ikke tegnefilmen som barn? Den kom tit i fjernsyn.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s