Louisiana Literature

Chigozie Obioma, Julian Barnes og Ali Smith er navne, der længe har stået på min læseliste, og da jeg hørte, at de alle ville gæste Louisiana Literature denne sommer, fik jeg travlt. I ugerne op til festivallen har jeg ventet, jeg har forberedt mig, og jeg har læst op på de forfattere. Jeg har læst deres bøger, læst op på dem, og jeg læste med frygt for, at jeg ellers ikke ville kunne værdsætte dem for deres talent, hvis ikke jeg gjorde. Sammen med Mai, havde jeg fyldt min task med bøger og hjertet med forhåbninger. Vi ankom til Lousiana omkring klokken et, hvor vi satte os foran Parkscenen for at opleve Karl Ove Knausgård fortælle om, hvordan han med “Min kamp” erklærede, at han ikke længere ville være forfatter, og hvordan han siden da har udgivet tre encyklopædiske bøger om alt mellem himmel og jord. Jeg har aldrig oplevet Knausgård, og jeg kender ham derfor kun fra mediebilledet, som han fortalte hvordan han forsøgte at flygte fra. Han forekom mig at være en meget tilbagetrukket mand, der observerer livet i det øjeblik det sker, for så bagefter at leve i nuet, når han skriver det ned i sit arbejdsværelse. Han talte med hengivenhed om sine børn og projektet med bøgerne om de fire årstider, og han talte om litteraturens muliggørelse af en italesættelse af fortiede emner. Han fortalte også, hvordan han for fremtiden vil undgå interviews, og jeg var derfor glad for at jeg nåede at opleve ham.

Vi tilbragte timer under den strålende sol og nød den formidable udsigt til det blev tid til at se Hanya Yanagihara, der blev overvældet over den modtagelse hun fik, og hvert et bifald var velfortjent. Hendes anden roman “A Little Life” rev mit hjerte itu, samtidig med at den fik en særlig plads der. En bog, der er voldsom, fordi nogle liv er sådan, som hun sagde. Det var den bedste bog jeg læste sidste år, og jeg rystede på hænderne da jeg senere skulle række hende min bog til en signering. Det økonomiske er det mindste af det hele, fortalte hun om det at skrive en succesfuld bog, og min beundring af hende voksede sig kun større. Hun talte også med hengivne ord om Kazuo Ishiguro, og jeg nikkede anerkende af hendes ord fra tilskuerpladserne. Hun valgte at skrive om fire drengevenner, fordi det for mange mænd er tabubelagt at tale om følelser, og derfor blev bogen også så lang, fordi hun samtidig ønskede at skabe et modstykke til Hollywood-historien og skabe en person, som ikke fik det bedre og som ikke fik den slutning, man som læser forventer, for sådan er virkelighed ofte. Hun slog tonen an med humor, fik salen til at storgrine og hengav sig bagefter til de, der ønskede en signering. Om muligt elsker jeg nu bogen endnu højere, end jeg gjorde, da jeg kom.

Da Ali Smith måtte aflyse på grund af sygdom (for andet år i træk!), fik jeg mulighed for at opleve Chigozie Obioma, hvis interview ellers ville have flydt sammen med hendes, og jeg greb Mai under armen og vi skyndte os afsted for at fange de sidste glimt af hans interview. Det blev også til en lille kuglepensstreg i min bog som et vedvarende minde i min udgave af “The Fishermen”, hvor han var meget begejstret for, at jeg havde medbragt den amerikanske udgave af bogen. Det var held i uheld, at jeg fik set ham, og selvom det var meget kort, var held i uheld, og selvom jeg ville have elsket at høre ham tale om sin bog, gik jeg derfra med en signering under armen og et stort smil på læberne. Fra Vestscenen til Koncertsalen, fra Obioma til Barnes, hastede vi videre for at se Man Booker-vinderen Julian Barnes, der læste op af sin seneste roman, “The Noise of Time” med en stemme, som henlagde salen i en trancetilstand. Han fortalte om, hvordan idéen til at skrive om en russisk komponist kom til ham, da han var seksten år. Han læste sig ind i en næsten poetisk stemning, og lod ordene hænge i luften lang tid efter de blev udtalt. Han talte om vanskelighederne ved at få oversat et værk, om copyright og manglen på samme samt censur i nogle lande. Interviewede blev farvede af hans historiske viden. Han talte om Stalins magtregime, den russiske musikhistories indskrænkning og med så stor en passion, at han helt glemte interviewerens spørgsmål. Med tungt hoved og trætte øjenlåg gik jeg fra festivalen, berigede med så mange minder og uvurderlige signaturer til min samling, og jeg er stadig helt overvældet og lykkelig ved tanken om de enestående forfattere, som jeg havde heldet til at opleve, lytte til og møde. Det er en dag jeg sent vil glemme.

Var I afsted til Louisiana Literature? I så fald, hvilke forfattere stod på jeres program? Hvilke oplevelser havde I, og hvad gjorde størst indtryk på jer undervejs, og hvilken forfatter kunne I helst tænke jeg at opleve på festivalen?

Reklamer

19 thoughts on “Louisiana Literature

  1. Rikke

    Åh, Julian Barnes. Julian Barnes! Jeg elsker hans bøger. Han er så dygtig, så præcis og så fintfølende i hans ord. Åh, hvor gad jeg godt have set ham!

    Det lyder virkelig som den skønneste oplevelse, heldige du! <3

    1. Nikoline

      Det var noget så skønt, og så var vejret endda med os. Udsigten var to die for som altid, og det spillede bare. Barnes var sådan en morsom og behagelig mand, og hans læserstemme var tryllebindende!

  2. Mai

    Hold nu fast, hvor er du hurtig på tasterne! Jeg sidder stadig i nattøj :D
    Men skønt indlæg fra vores tur til Louisiana Literature – og flotte billeder! Du har virkelig formået at fange essensen af det hele, for dagen var fuld af tanker, indtryk og læseglæde. Jeg nød hvert et minut sammen med dig <3

    1. Nikoline

      Jeg vågnede også efter fire timers søvn og satte mig med det, før jeg gik i seng igen. Jeg er også selv stadig i nattøj. Det var så hyggeligt st være afsted med dig. En bedre dag kunne jeg ikke have ønsket mig. Vidste du iøvrigt, at det er andet år i træk at Ali Smith melder sig syg til Lousiana?

      1. Mai

        Vi skal næsten gøre det til en tradition! :) Nej, det vidste jeg ikke. Det virker lidt sært, hva? Hvis det ikke er et tilfælde, er det godt nok surt både for hende og for arrangøren.

      2. Nikoline

        Lad os det! Det var sådan en hyggelig dag, og jeg vil elske at gøre det igen sammen.
        Det er ærgerligt under alle omstændigheder, men tredje gang er lykkens gang, ikke sandt? :)

    1. Nikoline

      Jeg kan kun anbefale det. Det er en af de litterære begivenheder i årets løb, som jeg ser mest frem til.

  3. Michael Frederiksen

    Dejligt indlæg og fine billeder. Jeg synes nu også, det er lidt iøjenfaldende, at Smith aflyser for andet år i træk, men et tilfælde må det jo være. Jeg var desværre ikke selv afsted, men havde jeg været det, ville jeg rigtig gerne have oplevet nordmændene Knausgård, Espedal, Ullmann og Grimsrud.

    1. Nikoline

      Mange tak, Michael! Det var sådan en god dag med så mange indtryk og stemninger. Jeg var også ærgerlig over Smiths aflysning – igen! Forhåbentligt tror museet på at tredje gang er lykkens gang og inviterer hende igen næste år. Det må da kunne lade sig gøre. Knusgard var spændende og meget anderledes end jeg troede. Ullmann var også frygtelig populær.

  4. Ida

    Åh jeg ville så gerne have mødt Knausgård igen. Men lykkelig for at have mødt og oplevet ham én gang er jeg stadig. Ærgerligt at han vil undgå interviews fremover. Det overrasker mig dog ikke.. Hvis man læser hans bøger får man en meget klar fornemmelse for, hvor lidt han kan lide den slags.. Bare synd for alle os andre at vi går glip af ham :-)
    Dejligt at læse din beretning om festivalen! Så velskrevet og fint som altid!

    1. Nikoline

      Knausgård er så interessant, og jeg er også glad for at have oplevet ham. Han er så velovervejet og eftertænksom. Det kan jeg godt lide. Han ved hvad han taler om, og han havde rigtig mange fine pointer. Vi må se om han helt tager afsked med omverdenen, og hvis han gør, hvornår det så bliver, men rejse verden rundt efter interviews vil han ikke.

  5. Sofie

    Nu skriver jeg også lige her på bloggen (og ikke kun på Instagram) :-)
    Hvor er det godt at høre at du havde en god tur! Dine billeder rammer virkelig stemningen :-)
    Og hvor var det heldigt med vejret i går!

    Jeg var selv afsted i torsdags og høre Nell Zink, Chigozie Obioma og Hanya Yanagihara læse op af deres bøger.
    Jeg ville rigtig gerne se/høre Chigozie og Hanya og det var så spændende og sjovt at se dem.
    Der var en meget afslappet stemning og der var rig mulighed for at snakke med dem bagefter – de var super søde!
    Jeg ville dog gerne have oplevet Hanya i koncertsalen også.
    I går, fredag, så jeg også Karl Ove Knausgård lige som dig, og jeg er også meget glad for at jeg “nåede” at høre ham, nu hvor at han ikke vil være så “offentlig” mere. Det eneste der ærgrede mig lidt var, at på trods af at jeg var der i meget god tid, og alene, så fik jeg ikke en siddeplads, og måtte nøjes med at sidde og lytte (og ikke se ham). Jeg undrer mig lidt over, hvorfor så stort og populært et navn som Knausgård skulle være på teltscenen og ikke i salen. Bagefter hørte jeg Nell Zink som jeg aldrig har hørt om før i torsdags. Hun var meget vittig og hendes bog “Mislaid” lød meget interessant!

    Jeg var ligesom dig meget skuffet over at Ali Smith (igen igen) havde aflyst. Jeg var så glad da jeg så, at hun kom igen i år, efter at hun havde aflyst sidste år. Men måske er tredje gang er lykkens gang? ;-)
    -Sofie

    1. Nikoline

      Vejret var klar en overraskelse, og det gjorde kun oplevelsen endnu bedre.
      Jeg er virkelig vild med Chigozie Obioma og Hanya Yanagihara, selvom jeg kun fik oplevet et splitsekund af førstnævnte på grund af ændringer i tidsplanen og dårlig oplysning af det. Hanya var noget af de mest behagelige og sødeste. Hun var så fin at se på og fyldt med klogskab.
      Knausgård er også noget for sig, og nu må vi se, hvor længe han agter at blive ude af mediebilledet, eftersom at han bekendtgjorde, at han har planer om at skrive fiktion som det næste. Så kan medierne jo ikke helt ungås. Meget markedsføring finder også sted der. Jeg tror han var i parken, fordi der kunne sidde så mange mennesker. Teknisk set var der jo ingen begrænsning, så jeg forestiller mig, at det er derfor.

      Jeg håber virkelig også, at de invitere Smith næste år, men jeg forstår også, hvis de vælger at sige nej. Der er mange læsere, som bliver rigtig skuffet, men det er Smith sikkert godt klar over. Hun aflyser næppe for at være på tværs.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s