“Støv og stjerneskær” (Ønskekræmmerens datter #2) by Laini Taylor


“Støv og stjerneskær” (org. titel “Days of Blood & Starlight”) af Laini Taylor fra forlaget Bazar, udgivet i 2014 (org. udgivet i 2014). Anmeldereksemplar fra forlaget. Læst på dansk — originalsproget er amerikansk.

Verden skælver under den årtusindelange kamp mellem kimærerne og englene, og de mange rystelser mærkes også i menneskenes verden. I et land dækket af støv og belyst af stjerneskær, genopstår en hær af monstre som et led i en plan mod englene. Da en engel og en kimære deler et ønskeben mellem sig og brækker det i to, melder en mareridtsagtig virkeligheden sig, som nådeløst river Karou ud af det, der minder om en mangeårig søvn. Hun ved nu, hvad hun er og må nu udkæmpe en indædt kamp mod Akiva, der er serafisk engel. De er skæbnebestemt til at stå på hver sin side i en urgammel konflikt. Karous verden er brændt ned, og i støvet fra tilværelsens aske rejser hun som en brændende føniks, indebrændt af hævntørst over for den, hun elsker med hver en fiber af sin krop. Verden brænder under hans blik, under enhver berøring fra hende. Hun elskede en engel, der forrådte hende og en verden må nu bøde for det.

Der skete ikke kun noget ganske særligt, da en engel og en kimære deler et ønskeben mellem sig. Det brist, som sker mellem dem, i form af ønskebenet, skete også med min læseoplevelse. Hvor jeg virkelig var forundret over den verden, som Laini Taylor skabte med “Ildenglen”, begyndte den langsomt at smuldre i “Støv og stjerneskær”. Verden var ikke længere den samme, ikke lige så fremmedartet eller fortryllende, men brændte under et langtrukket og usammenhængende plot, som jeg ikke kunne tilgive. Hvor strukturen i “Ildenglen” er meget konsekvendt, er den i “Støv og stjerneskær” langt mere flydende. Det fortællende perspektiv breder sig som en steppebrand mellem adskillige karakterer, og jeg mistede hurtigt føling med karaktererne, handlingens gang og den verden, som jeg netop var trådt ind i. Jeg ønskede af hele mit hjerte at elske “Støv og stjerneskær” på samme måde, som jeg kom til at holde af dens forgænger, men i stedet sad jeg tilbage med en stikken i brystet, som om en fortryllelse var blevet hævet.

“Lurende drømme, der kredser rundt som gribbe og kun ventede på, at hun skulle døse hen.”

Jeg beundre Laini Taylor af mange grunde. Med “Støv og stjerneskær” beundrer jeg hende for måden hvorpå kærlighedshistorien ikke overtager eller bliver sukkersød, men hvor hun istedet giver plads til at lade den mangeårige kamp mellem kimærerne og englene tage form og rejse sig fra sit ståsted. Jeg beundrer hende for at vende sin historie på hovedet, skabe kaos i sin egen fortælling og få det til at fungerer, sådan at hun ikke falder i ungdomsgenrens klassiske faldgruber. Selvom Ønskekræmmerens datter mest af alt er en kærlighedshistorie, så beundrer jeg virkelig Taylor for at give plads til det, som historien i allerhøjeste grad også er: en kamp mellem det gode og det onde. Selvom jeg ikke tøvede med mit ståsted i forholdt il krigen mellem kimærerne og englene, så var jeg virkelig draget mod de to parters motiver, som ikke farver historien i måden hvorpå hun fortæller den. Der er ingen af dem, der er endegyldigt gode eller onde, og det skaber en nuanceret virkelighed, jeg kan tro på, for intet er så sort eller hvidt.

Jeg beundrer hende forsat for sit sprog, der på trods af modstanden fra resten af historien, drev mig frem og forsat fik mig troligt til at vende side efter side, som om jeg søgte efter noget, jeg dog aldrig fandt. De mange sprogblomster, som hun fremmanede i “Ildenglen” er forsat at finde i denne efterfølger, men de vokser trængt under den mørk, stjernebelagt himmel, der langsomt får dem til at visne bort som støv i vinden. Hendes mange sprogperler forstyrres dog af sætninger som “Hun sktreg. Skreg“, som mest af alt skaber en følelse af unødvendig overdramatisering. Hvor “Ildengelen” slutter med Karou, forsvinder hun helt i begyndelsen af denne. I stedet kommer Akiva til orde i det første mange kapitel, eller livet i prag hos menneskene skildres. Kapitlerne suppleres også med en ensidig mailudveklings, hvor bedsteveninden Zuzana forsøger at række ud til Karou, der forbliver tavs længe. De mange skift i narrativ gjorde, at jeg mistede interessen, selvom slutningen sugede mig ind og gav mig et fjernt glimt af den historie, som jeg forelskede mig i.

“Det var en af de drømme, som invaderer tomrummet mellem sekunderne og beviser, at søvnen har sine egne fysiske lovmæssighed er — hvor tiden skrumper og vider sig, livsforløb rulles d på tet øjeblik og byer brænder til aske, mens et øjenlåg sitrer.”

Laini Taylor giver dog sin historie dybde ved at tage sig tid til at fortælle mere om kimærernes og englenes separate verdener, og hvordan de en gang fandtes under den samme sol. Hun lader sit persongalleri ekspanderer, og selvom det løber løbsk, blomstre gamle kendinge i historiens skær og tager form. At læste “Støv og stjerneskær” var lidt som danse i en rus i en maskebærende menneskemængde bestående af overnaturlige væsner, som var de sprunget ud af eventyrbøger og fabellignende fortællinger, for så pludseligt at se lyset blive tændt, rusen fortage sig og maskerne falde og afsløre den forventelige virkelighed. Min læsning gjorde, at jeg følte mig drænet for energi, og jeg gav mig derfor heller ikke omgående i kast med den sidste bog i serien. Jeg trængte til frisk luft, en anden læseoplevelse og bearbejde den, som jeg netop havde oplevet, men som var så ulig det, jeg havde forventet og håbet på. Jeg ønskede endnu en gang at være i besiddelse af en af ønskekræmmerens ønskeperler, så jeg helt kunne glemme historien igen og i stedet genlæse den første bog indtil siderne i den ville falde ud af de mange genlæsninger.

Reklamer

6 thoughts on ““Støv og stjerneskær” (Ønskekræmmerens datter #2) by Laini Taylor

    1. Nikoline

      Det hedder heller ikke “den svære toer” for ingenting. Det her var helt sikkert en af dem.

  1. frkskou

    Jeg hører serien som lydbøger, men det er helt sikkert bøger, der skal hjem på mine hylder at stå. Jeg skal nær studere kortet, som jeg kan se, findes i den fysiske bog!

    Jeg følte også, at historien tabte pusten lidt i forhold til Ildenglen, men genfandt noget af magien i slutningen – der er i hvert fald lagt an til en spændende afslutning i Guder og Uhyrer.

    1. Nikoline

      Hvor er jeg glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der følte, at noget af magien gik tabt. Jeg er spændt på din læsning af afslutningen. Jeg har meget blandede følelser omkring den, men det kan du læse mere om inden så længe, hvor jeg anmelder bogen. De er dog klart værd at have stående – så flotte!

      1. frkskou

        Uha, jeg er slet ikke kommet rigtigt igang med treeren endnu. Har set faktisk lidt blandet med coverne. Er egentlig ikke vild med dem, de er nok vokset en lille smule på mig, fordi jeg kan li’ indholdet. Men jeg kan bare ikke rigtig se, hvilken sammenhæng den blå maske og den røde øjenudsmykning har med indholdet at gøre. Umiddelbart kan jeg bedst leve med den gule, hvis jeg skal vælge 😉 Det betyder dog ikke, at jeg ikke ville elske at ha’ dem på hylden!!!

      2. Nikoline

        Det er faktisk en meget sjov betragtning — især fordi jeg lige nu arbejder på et længere indlæg om forside æstetik. Bøgerne virker meget ungdommelige på grund af den ansigts-trend, der har raset i ungdomsgenren på lige fod med forsider med fuldkropsbilleder af smukke unge kvinder i smukke balkjoler, hvorimod bøgernes sekundære forsider (dem hvor første bog for eksempel har en murstensrøde dør på forekommer mig mere “voksne”, uden at jeg helt kan sige hvorfor. Måske fordi de er mere simple, eller bare fordi de netop ikke lider under ungdomsforsidernes store faldgrube. Jeg tror måske forsiderne kan handle om at leve et dobbeltliv, der skal være afskærmet fra resten af verdenen, og som derfor handler om at bære maske. Men det er nok det mest åbenlyse bud. Bøgerne er under alle omstændigheder smukke at have stående samlet på reolen. Jeg nyder i hvert fald synet af mine.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s