“Det er ikke mig, det er dig” af Mhairi McFarlane


“Det er ikke mig, det er dig” (org. titel “It’s Not Me, It’s You”) af Mhairi McFarlane fra forlaget HarperCollins Nordic, udgivet i 2016 (org. udgivet i 2014). Anmeldereksemplar fra forlaget. Læst på dansk — originalsproget er engelsk.

Den rødhårede Delia Moss med sine mønstrede og farverige kjoler er overbevist om at blive mødt med et rungende ja, da hun en aften frier til sin kæreste gennem ti år, men i stedet får hun et tøvende svar, kun for at opdage, at han har været hende utro. I løbet af et splitsekund vendes Delias liv på hovedet og hendes verdensbillede bryder sammen. Hun ved ikke, hvad hun skal stille op med sin kæreste, men hun ved at hun har brug for luftforandring til at tænke, og derfor flytter hun fra Newcastle til London hos sin veninde, efter at have sagt sit job op. Lykken tilsmiler hende med nyt job på et reklamebureau med en meget tvivlsom chef, og hun hendes begynderfejl gør, at hun render ind i en ubehagelig journalist, der afpresser hende for informationer om hendes nye arbejde. Hver dag summer af liv og af ventende overraskelser, og da griber Delia ud efter sit faste holdepunkt, som hun igennem flere år har ladet ligge: hun begynder at tegne på sine superheltetegneserier igen med sig selv i hovedrollen som den røde ræv.

Der er visse bøger, som man møder på det helt rigtige tidspunkt, som får timerne til at forsvinde og siderne til at virke alt for få. Sådan en bog er “Det er ikke mig, det er dig”. Bogen er en mærkelig blanding af chick-lit og forretningsopklaringer fyldt med undertoner fra Delias fiktive dobbeltliv som superhelt i sin egen tegneserie. Det er en mørkværdig blanding, men det fungerer også. Den er fyldt med alt det bedste fra dens genre med en relaterbar hovedperson med et alarmerende højt katastrofeniveu. Efter en tvivlsom accept af sit frier, for derefter at være den, der bryder forlovelsen, da det viser sig, at hendes kæreste har været hende utro, lægger hun sit liv midlertidigt på hylden, for at kunne tænke klart. Mhairi McFarlane har meget på hjertet i “Det er ikke mig, det er dig”, og var det ikke for den forunderlige skrivestil med sine britiske humor og morsomme one-liners, der tager afsæt i populærkluturen, var det hele blevet tabt på jorden, for der er meget på færde i McFarlanes roman. Måske endda for meget.

“I dag handlede kun om i aften, hvor hendes liv skulle slå et lille sving, ændre retning og ud på en bred, ny vej.”

Men McFarlane taber intet på jorden, selvom plottet deler sig og forgrener sig ud i forskellige retninger fra sin kerne og det vægrer, men det fungerer samtidig netop på grund af forfatterens humor og skrivestil. Når jeg tænker over det, synes jeg måske det er en anelse for meget på spil, selvom jeg virkelig nød at læse den. Der er historien om Delia og hendes kæreste, kvinden han var utro med, Delias arbejdsplads med den tvivlsomme chef, den pågående journalist, den mystiske mand på internettet, hendes hund og så er der også hendes hemmeligholdte tegneserieliv. Der er flere af de mange handlingstråde, som føles en smule uforløste og usammenhængende, men jeg tilgiver McFarlane det, når man ser historien i et større perspektiv. Det er længe siden, jeg har haft det så sjovt i selskab med en bog. Den ikoniske britiske humor er mærkbar i den danske oversættelse, hvor ironien gennemstrømmer historien, og jeg tog ofte mig selv i at grine og sukke, da jeg læste den. Jeg læste den med følelserne uden på tøjet.

Delia Moss er en virkelig fin protagonist, der med sin skæve personlighed farver siderne i et kulørt skær, der giver bogen en helt særlig stemning. Hun er storbarmet, storsmilende og ofte meget ironisk, men hun er også fyldt med mindreværd, tvivl og frustration. Hun er menneskelig og relaterbar, og selvom nogle af hendes beslutninger hen mod bogens slutning virkede en smule kort for hovedet, nød jeg virkelig at følge hende igennem hendes turbulente hverdag. Delia træffer ikke altid de mest logiske beslutninger, og selvom det kunne irriterer mig, så var det også noget af det, som gjorde hende så menneskelig. Hun lever med sit hjerte, og det betyder også, at følelserne skærmer for virkeligheden indtil den rammer som et hårdt slag i ansigtet, og man vågner op som fra en dyb søvn. “Det er ikke mig, det er dig” er også en bog, som er svær at lægge fra sig, når man først er begyndt, og det var ikke med min gode vilje, at jeg lagde den fra mig.

“‘Jeg ønskede mig skænderier om reoler i Ikea, julemiddage iført papirhatte med dine forældre, første juledag tilbragt med at spille computerspil med Ralph, og at væres navne altid blev brugt som par. (Som Hepburn og Tacy. Eller Cannon og Ball).'”

Delias tegneserie er også illustreret i bogen, som ganske kort opsummerer hele bogens lange handling. Det er sådn en fin og fornøjelig finesse, som gør bogen til noget helt særligt, og som samtidig virkelighedsgøre Delias superhelteskikkelse som noget håndgribeligt. Det mest vidunderlige ved McFarlanes roman, er måden hvorpå hun forkaster nogle af de største klichéer undervejs. Der var flere af de mandlige karakterer i bogen, som jeg ikke umiddelbart kunne placerer i forhold til Delia, og det lykkedes mig aldrig helt at regne ud, hvem der ville vinde hendes hjerte. “Det er ikke mig, det er dig” er en bog, som man gerne må dømme på dens omslag. De fine pastelfarver og den skæve titel med et hint af humor er præcis det, som også er t finde inden i bogen; et pastelfarvet hverdagseventyr. Det er den perfekte regnvejrsbog, strandbog og togrejsebog, og jeg anbefaler den af hele mit hjerte.

Reklamer

3 thoughts on ““Det er ikke mig, det er dig” af Mhairi McFarlane

  1. Noelia Alonso

    This book has been on my shelves for over a year but I never find the right time to pick it up despite the great things I’ve heard about it. But I’ll try to read it before the year ends

  2. Karina L

    Sikke en skøn anmeldelse – du har fanget hele essensen af bogen så fint, og jeg er enig i rigtig mange af dine betragtninger :) Fantastisk bog!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s