Forfatterinterview med Claire Fuller

© forfatterens hjemmeside

“Our endless numbered days” er din debutroman og handler om en pige, hvis far tager hende ud i en skov, væk fra alt det hun kender i den tro, at verden er gået under. Det er først flere år senere, at hun finder ud af, at det er den ikke. Hvad fik dig til at skrive fiktion som denne? Jeg skrev ikke fiktion før jeg var 40. Jeg deltog i en begivenhed på mit lokale bibliotek, der handlede om at skrive noveller, og jeg tilmeldte mig. Forfatterne skulle skrive en historie og læse den højt for et betalt publikum, som skulle stemme om den bedste novelle. Jeg havde ikke skrevet noget siden jeg afsluttede gymnasiet, så man kan helt bestemt sige, at jeg sprang ud i og følte mig på dybt vand. Jeg skrev noveller i 18 måneder under de forhold, og på et tidspunkt blev en af mine historier valgt som novellekonkurrencens vinder. Efter det besluttede jeg mig for at studerer skrivekunst på mit lokale universitet.

Er det sandt, at “Our endless numbered days” er inspireret af en virkelig historie om Robin van Helsum, en hollansk dreng, som udvandrede fra en skov i Tyskland i 2011 og fortalte, hvordan han havde overlevet der med sin far. Hvis det er sandt, hvad var det så ved den historie, som fangede din interesse og sidenhen resulterede i din debutroman? Ja, det er den historie, der inspirerede min historie. Jeg har altid været fascineret af overlevelse — hvad ville være minumumskravet for at overleve i vildnisset? (Ikke at jeg nogensinde har forsøgt det.) Jeg var også interesseret i at undersøge, hvordan det ville påvirke et barn at skulle gennemgå sådan en prøvelse. Jeg er virkelig fascineret af fænomenet om vilde børn, og hvor stor eller lille en andel civilisation spiller i rollen om at forme et barn.

Hvad var din største udfordring i forhold til at skulle skrive din første bog og få den udgivet? Du skrev din roman da du var i fyrrerne. Hvis du havde skrevet bogen da du var i tyverne, hvordan tror du så, at den ville have set ud?
Den største udfordring i forhold til min første bog var at blive ved med at skrive. Det er meget vanskeligt, når du ikke har nogen idé om nogen overhovedet vil læse den eller om den overhovedet vil blive udgivet. Så det at skrive alene for den mulighed at bogen kunne blive udgivet og læst var en daglig udfordring. Hvordan min bog ville have set ud, hvis jeg havde skrevet den, da jeg var i tyverne er et virkelig godt spørgsmål, som også er meget svært at svare på. Jeg tror den ville have været kortere (mindre viden om mennesker, steder og begivenheder), og jeg ville have været langt mere bekymret omkring publikum, og hvad andre ville tænke om min skrivning. Jeg tror at negativ selvopfattelse forsvinder med alderen.

Hvordan føles det at blive udgivet og så godt modtaget? Den vandt endda Desmond Elliott-prisen i 2015.
Åh, det føles fantastisk! Det er en vidunderlig følelse at vide, at den er ude i verden og bliver læst af fremmede, at ordene fra mit hovede flyder igennem dem. Og at vinde Desmond Elliott-prisen var fantastisk – så uventet!

En stor del af din roman fokuserer på kun to karakterer, Peggy og hendes far. Hvilke udfordringer var det ved at skrive en roman, der har så smalt et karakterfokus?
Det var vanskeligt, og jeg indså det ikke før de befandt sig i skoven, og jeg besluttede mig for at beholde dem der i ni år. Så tænkte jeg, at det ville blive en meget kedelig bog. Jeg planlægger ikke mine romaner, men i stedet reagerer jeg på det, som jeg skriver, og hvis jeg har skrevet mig selv op i et hjørne, så forsøger jeg at skrive med ud af det på en kreativ måde. Så jeg indflettede kapitlerne om London, hvor der er flere karakterer. Det hjalp, og det som skete med Peggy i skoven var også en måde, hvorpå jeg forsøgte at håndtere den situation ved kun at have to hovedepersoner.

Er der forfattere, som på nogen måde har haft indflydelse på din måde at skrive på og fortælle historier?
David Vann (særligt hans bog “Legend of a Suicide”) havde en stor indflydelse på “Our endless numbered days”.

Der er er en stærk fornemmelse af sted i din roman, hvordan var din tilgang til denne?
Det var ikke noget, som jeg bevidst tænkte så meget over. Jeg prøvede at skrive en bog, som jeg selv gerne ville læse, hvilket ofte har en stærk fornemmelse af sted og er meget deskriptiv. Men da Peggy og James endte i skoven, prøvede jeg at gøre skoven til sin egen karakter.

Musik spiller en stor rolle i romanen. Hvad lyttede du til imens du skrev den?
Jeg lyttede til en helt masse af Iron and Wine. Faktisk er romanens title taget fra et af hans album.

Hvilke bøger har du læst fornyeligt, som du godt kunne lide?
Jeg har fornyeligt læst “The Pier Falls” som er en novellesamling af Mark Haddon. Hver eneste novelle er en perle. Jeg kan varmt anbefale den.

Kan du fortælle noget om din næste bog?
Min næste bog hedder “Swimming Lessons” og udkommer i begyndelsen af næste år. Det er to historier: i den første, skriver Ingrid breve til sin mand, Gil, men i stedet for at give dem til ham, gemmer hun dem i tusindvis af bøger, som han samler og ejer. Så forsvinder hun ved den engelske strand. Tolv år senere mener Gil, der nu er en ældre mand, at han har set Ingrid i vinduet ved en boghandel. Hans datter, Flora, venner hjem, usikker på om hun skal tro ham eller ej, og hun leder efter svar uden at vide, at de svar hun søger for, er i de bøger, der omgiver hende.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s