Bibliotekskærlighed og hjertestik

Der findes mange former for læsere. Sådan begyndte jeg i foråret mit foredrag på Odense Centralbibliotek omkring min læserhistorie, ungdomslitteraturen og dens tendenser og det at være bogblogger. Nogen foretrækker paperbacks, andre hardbacks, og for andre er udgaven af en bog ligegyldig så længe indholdet er det samme. Hvor nogen konsekvent køber alle deres bøger, benytter andre hjertelæsere får deres bøger igennem bibliotekets overdådige hyldeudvalg. Læsning er lige så bredt som det enkelte menneske er enestående, og der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at være læser på. I dag køber jeg alle mine bøger selv, men det har jeg ikke altid gjort. En gang fik jeg mit læsestof igennem biblioteket, som jeg troligt besøgte flere gange om ugen hvis ikke dagligt. Da jeg til mit foredrag skulle forsøge at fortælle, hvordan og hvornår min historie som læser begyndte, famlede jeg længe i et mørke efter svar, som jeg aldrig fandt, og jeg tror, at det skyldes, at min historie som læser er lige så mangeårig som jeg selv. Den begynder og slutter med mig. Bøgerne har altid været i mit liv, og selvom jeg i dag har en forkærlighed for 1800-tals litteratur, så er min kærlighed til bøger og læsning naturligvis ikke startet der. Det startede med Astrid Lindgrens pudseløjerlige fortællinger om forpjuskede børn, talrige eventyr fra H.C. Andersen om at finde sit til rette i verden, og Brødrene Grimms opdragende fortællinger. Selvom der var bøger i mit barndomshjem, så faldt det mig aldrig ind, at jeg kunne købe og eje bøgerne selv, og biblioteket var derfor hele min verden, når det kom til bøger, fordi det var der bøgerne var at finde. I dag handler det dog også om at eje særlige udgaver af bøger, og min læsning og mine bogindkøb er således blevet et samlerprojekt.

Biblioteker var en fast del af min opvækst; her besøgte jeg ofte de tårnhøje bogreoler med et endeløst udvalg af titler, og jeg kom her troligt. Jeg gik ofte derfra med et smil på læben og med en bog under armen, og med årerne blev det også et sted jeg kom, for at finde en stille stund. Jeg lånte og læste bøgerne hurtigere, end jeg kunne nå at hente dem, og i lange perioder kom jeg der næsten dagligt. I dag har biblioteker en anden rolle i mit liv. Ikke fordi min kærlighed til dem er blevet mindre, men snarere fordi de langsomt flyttede ind i mit hjem og slog rødder. Med årene har jeg opbygget de reoler, som jeg kunne tilbringe timer med at gennemsøge for tiltalende titler og smukke forsider. Mit udvalg af bøger er måske ikke lige så favnende som et offentligt biblioteks, men det favner bredt inden for de genre af bøger og forfattere, som jeg har interesse i, og der er altid ulæste bøger at finde, for det værner jeg om. Jeg ser bøgerne som byggesten i mit eget hjemmebibliotek, men også i forhold til min udvikling som læser. Jeg tror jeg begyndte at købe mine bøger frem for at låne dem, fordi jeg i en periode læste meget engelsk ungdomslitteratur, som hverken fandtes på mit bibliotek eller som kunne bestilles hjem. Jeg læste alle de ungdomsbøger, som mit bibliotek kunne tilbyde, men en nagende følelse voksede frem som en knude i maven. Jeg følte, at jeg læste den samme historie om den samme hvide, heteronormative heltinde, der skulle redde verden fra dens undergang, eller som var omdrejningspunktet i et ulideligt trekantsdrama, en historie jeg sjældent kunne identificere mig med, og jeg søgte derfra gradvist væk fra ungdomsbøgerne og over i den voksne skønlitteratur, hvor jeg fandt en større diversitet, som ungdomslitteraturen dog er ved at komme efter nu.

Jeg tænker, at det må være vidunderligt at være bibliotekar, fordi man kan være med til at gribe usikre læsere og være med til at forme dem, men det stiller naturligvis også krav, og de blev sjældent opfyldt, der hvor jeg kom. Jeg kunne sjældent få fortalt, hvor en bestemt bog stod og selv en boganbefaling var svær at fremtvinge. At være bibliotekar er mange ting, mere end hvad jeg sikkert ved, men jeg savnede at føle, at de først og fremmest er læsere, litteraturens vogter og formidlere. Jeg tror også det er vigtigt, at bibliotekerne er opmærksomme på, hvad der rør på sig indenfor de forskellige typer af litteratur, og det sker blandt andet ved selv at læse nogle af de bøger, som bibliotekerne får ind og orienterer sig på diverse digitale platforme som blogs og youtube. Det korte og det lange er nok, at jeg savner nærvær på bibliotekerne. De offentlige biblioteker er dog de grundliggende byggesten i mit konstantvoksende projekt, for det var her kærligheden til bøgerne for alvor vandt indpas i mit hjerte, og det var her jeg fandt min læsemæssige stemme blandt talrige genrer, århundreder og forfattere. Jeg er en evig fortaler for at bevare offentlige biblioteker, og deres pressede situation giver mig hjertestik, men samtidig forekommer det mig også hyklerisk, fordi jeg ikke værner bedre om dem selv. Biblioteker er vigtige, fordi det ikke er alle, der har midlerne til at købe og eje deres eget bibliotek. Jeg går dog stadig på biblioteket, men der er ingen logik i hvilke bøger jeg køber og låner. Jeg går på biblioteket for at låne studiebøger, bøger jeg er usikker på jeg vil eje eller bøger til min læseklub. Sommetider besøger jeg biblioteket uden formål, fordi det at besøge det er som et gensyn med en gammel og kær ven, som jeg ser alt for sjældent, og det er her, jeg bliver mindet om alt det, som i første omgang var med til at gøre mig til læser.

Hvordan har I det med de offentlige biblioteker? Hvis I overhovedet bruger dem, hvordan indgår de så i jeres læsning og gør de overhovedet det? Hvad savner I fra bibliotekernes side?

Advertisements

20 thoughts on “Bibliotekskærlighed og hjertestik

  1. bibliotekatten

    Jeg snyder naturligvis, idet jeg ér bibliotekar, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg heller ikke ved om jeg er det for evigt. Jeg synes nemlig også at biblioteker efterhånden handler mindre om bøger og mere om…alt muligt andet. Jeg er helt med på computerspil (det er en elektronisk du-vælger-selv-handlingen-oplevelse-what’s not to love?) og film, men tryllekunstnere, porcelænsmaling og den slags? Meh… :-/

    Til gengæld synes jeg det er supervigtigt at støtte dem for børns og børnefamiliers skyld – selv hvis man ikke bruger dem. Ikke alle har råd til at købe bøgerne selv og ingen børnefamilier (okay, nogle har nok) har råd til at fodre et barn med alle de pege-billed og startlæsningsbøger de skal bruge for at blive gode læsere.

    Det er desuden et frirum for børn. Et sted hvor de bestemmer, hvad de vil læse, se og spille, fordi det er gratis, så forældrene er mindre tilbøjelige til at sætte de grænser de ville sætte hvis de skulle have pungen op af lommen (“arh, får du nu også læst den?). Og det er et sikkert sted, så de får også lov til at komme alene og vælge litteratur uden at deres forældre dømmer dem eller ved hvad de vælger, så de kan udforske nye ting, genrer og læse og lære om sex, homoseksualitet og andre ting, der kan være svære at snakke om.

    Jeg kunne fortsætte det her indlæg i uendelighed, men jeg skal nok stoppe nu ;)

    1. Nikoline

      Jeg er helt enig i det du skriver. Bibliotekerne er kommet til at handle om så meget andet end bøgerne, og det er en skam, selvom jeg i grunden godt kan forstå, at der skal være sociale tilbud for både voksne og børn til de, der ikke har midlerne til ellers at deltage i den slags. Jeg er bare ikke sikker på, at jeg synes at biblioteket er stedet til porcelænsmaling eller at se på insekter. Det virker mest af alt som et forsøg på at tiltrække brugere til biblioteket. Det er, som vi begge er enige om, ikke alle, der har mulighed for at købe sine bøger, og biblioteket er en mulighed for lighed hvad det angår. Jeg kan huske, at jeg nød at se børn sidde med bøger eller spille computerspil og lignende, for det var så tydeligt, at det var deres frirum, og at de nød at komme der. Det var et sted hvor der var plads til at være alene, men også sammen med vennerne. Og som du selv pointerer, så er det også et sed, hvor de kan lære og læse om emner, som måske ellers ikke er det, der bliver talt om ved middagsbordet. Biblioteker er skønne, men de er også noget helt andet i dag, end de var for bare fem år siden.

  2. Regitze Xenia

    Det er en smule pudsigt, at jeg læser det her lige som jeg er kommet hjem fra biblioteket med en lille ny stak sommerferiebøger, er det ikke?

    Jeg har faktisk haft næsten den stik modsatte oplevelse end dig, jeg brugte stort set aldrig biblioteket i de første mange år. Imellem flere bogklubsmedlemskaber (tak mor og far!) og bare de bøger, jeg kunne finde på deres hylder, var det faktisk utroligt sjælendt at jeg bevægede mig ned på biblioteket. Indtil jeg flyttede hjemmefra. Nu besøger jeg biblioteket flittigt – i perioder, nogle gange måske en gang om måneden, andre gange føler jeg, at jeg smutter derind hele tiden og igen. For mit vedkommende er der heller ikke rigtig noget system i hvilke bøger jeg låner, men det er især også studiebøger og så hvis der eksempelvis er en serie, jeg overvejer at købe mig, så kan jeg godt finde på at læse den første bog fra biblioteket, for at finde ud af om det er noget, jeg vil bruge min tid – og penge – på.

    Jeg synes helt klart at man skal gøre alt hvad man kan for at bevare bibliotekerne. Nu bare hvor jeg var der i dag, så jeg så mange forskellige mennesker, unge som gamle, der var der for at browse de mange hylder eller have et roligt sted at sidde med deres computer eller et spil. Jeg holder langt mere af biblioteker nu end jeg gjorde for bare få år siden og jeg tror, du har helt ret i, at der er mange måder at bruge et bibliotek på. Og heldigvis er det jo ikke sådan, at der kun er én rigtig måde.

    1. Nikoline

      Hvor pudsigt! Hvad fik du så med derfra? Jeg savner library hauls i bloggerland i øvrigt. Det er mere udbredt på booktube, men det var selvfølgelig en sidebemærkning.

      Hvor er det skægt at høre, hvordan din oplevelse var modsat af min. Det er dér litteratur bliver spændende, fordi den er lige så forskelligt oplevet, som der findes mennesker, selvom nogen deler samme eller lignende oplevelser. Jeg havde også nemmere ved at besøge biblioteket, når jeg alligevel var på universitet, fordi det jo allerede var der. Nu skal jeg stort set ikke være på uni det sidste år af min kandidatuddannelse, så jeg ved næsten med sikkerhed, at jeg ikke vil få brugt det. Biblioteker er skønne for deres teoretiske non-fiktion bøger, som du selv skriver, fordi de ofte er så svimlende dyre, at det kan være svært at få økonomien til at slå til, hvis man skulle købe alle sine studiebøger selv.

      1. Regitze Xenia

        Jeg hentede Ian McEwans ‘Atonement’, ‘Heart of Darkness’ af Joseph Conrad, William Faulkners ‘The Sound and the Fury’ og ‘Catch-22’ af Joesph Heller. Flere Rory Gilmore-bøger ;) .. Det kan du have ret i, jeg tror aldrig jeg er stødt på nogen. Men jeg kunne jo lave et, nu har jeg trods alt omkring 18 bøger fra biblioteket eller sådan noget.

        Lige præcis, jeg sad selv og tænkte det samme mens jeg læste dit indlæg, at det var sjovt at der var så stor forskel. Lige præcis, når nu man er der. Det har jeg sagt ret tit, både om biblioteket på universitet og det nede i byen. Lige netop. For tiden synes jeg også, jeg låner mindst lige så meget skønlitteratur. Jeg kan ikke lade være med at tænke på et citat, jeg har læst (jeg kan desværre ikke huske, hvem der har sagt det) at “libraries will get you through times of no money far better than money will get you through times of no libraries”. Jeg ville ønske, at flere holdt af biblioteker og brugte dem for det de er det for, men samtidig elsker jeg jo lige som dig – og mange andre – at se min egen samling vokse. Det synes at være en svær balance..

  3. Anne

    Jeg fik mit første lånekort i 3. klasse, da min mor ikke synes, at jeg skulle være alene hjemme mandag eftermiddage, mens hun mødte sin kunstmaler gruppe. Hun måbede, da jeg havde lånt en posefuld bøger – men smilte stort, da de var læst og klar til aflevering.

    I nogle år brugte jeg ikke rigtig biblioteket, da læsestof blev købt løbende, men det pres kunne reolerne ikke holde til og jeg har givet en masse bøger væk (vandrebøger – så bøgerne stadig har et liv og ikke samler støv) – køber stadig bøger, men primært kun dem, som jeg forventer, at jeg gerne vil eje og genlæse en gang. Jeg har råd til at købe mine bøger, men med det antal bøger, som jeg får læst, er det ressourcespild at mange måske blot endte urørt og samlede støv, når jeg har læst dem.

    Jeg er igen retur på et bibliotek et par gange om måneden for at låne bøger, da jeg godt kan li’ ideen med at en bog har et liv i stedet for at samle støv – det er også blevet til et par forfatterforedrag, li’som biblioteket også er kilde til læsestof for min BogVen (et samarbejde mellem biblioteket og Dansk Røde Kors).

    1. Nikoline

      Det var da en fin måde at holde dig beskæftiget i sunde og fornuftige omgivelser, og det lyder også som om du fandt din egen lille verdenskrog.

      Det gode ved biblioteker er jo også, som du lidt selv siger, at man kan låne de bøger, som man er i tvivl om man har lyst til at eje og genlæse. Kan man lide en bog, kan man altid købe den senere. Det har jeg også benyttet mig meget af tidligere. Biblioteker kan også være rigtig gode, når den litterære læseoplevelse udvides med forfatterforedrag, og selvom jeg ville ønske, at det var mere aktuelt, så forstår jeg også godt, at det begrænse af økonomien til at inviterer en forfatter forbi og betale vedkommende for at tale i en timestid.

  4. Aurora Alette

    Jeg lånte alltid bøker på biblioteket da jeg var yngre, og slukte bibliotekets samling med “Nancy Drew” og “Lasse Majas detektivbyrå”. Siden lånte jeg enkelte bøker som jeg hadde litt lyst til å lese, men ikke nødvendigvis ville ønske meg til jul og bursdag. Da jeg begynte å lese YA-bøker som ikke fantes i utvalget de hadde på biblioteket, måtte jeg også kjøpte bøker selv. Jeg har siden kjøpt de fleste bøkene mine selv, både fordi jeg liker å være omgitt av bøker i hyllene mine, og fordi jeg slipper å bekymre meg for å måtte overlevere dem i dårligere tilstand enn da jeg lånte dem. I dag låner jeg av og til bøker til prosjekter og oppgaver, og er evig takknemlig for den muligheten :)

    1. Nikoline

      Der er nu heller ikke noget som at være omgivet af bøger dagligdagen. Det er selv noget, som jeg skatter meget højt, så jeg forstår udemærket, at du køber størstedelen af dine bøger selv. Biblioteker er gode til at komme i nærheden af teoribøger, bøger til projekter og opgaver, som hurtigt kan komme til at koste en formue, hvis man selv skal anskaffe sig dem.

  5. Karina Petersen

    Dejligt og så fint et skribleri!!! Og ikke mindst et meget vigtig emne.
    Jeg kan nikke genkende til mange af de ting du skriver. Jeg har også altid elsket bibliotekerne, og brugte dem meget i min barndom og ungdom. Og, som du, bruger jeg nu mest bibliotekerne til studiebrug, da jeg køber de fleste bøger selv, og elsker når min samling stille vokser. Jeg har tilgengæld brugt mange timer sammen med Isabel på biblioteket, hvor vi ofte har mange bøger med hjem, men jeg er også begyndt at købe en del bøger til hende.
    Kan kun give dig ret i forhold til det manglende bibliotekar-nærvær.

    1. Nikoline

      Mange tak! Jeg synes bestemt også, at det er et vigtigt emne, og lige siden jeg holdte mit foredrag i foråret, har jeg forsøgt at finde ordene til at skrive dette indlæg.
      Det lyder som om mange læsere finder sig selv der, og det giver jo også mening. Det er vel de færreste, der får lov eller har mulighed for at købe alle de bøger, som man gerne vil, når der nu er mulighed for at låne dem ganske gratis. Jeg synes også det er fint, at du tager Isabel med dertil. Jeg tror biblioteker kan lære børn om rigtig mange vigtige værdier, som man ikke vil få på samme måde, hvis bøgerne stod til rådighed derhjemme.

  6. Louise Bendtsen

    Jeg elsker mit lokale bibliotek højt og inderligt, og det smerter mig at de er blevet tvunget til at flytte til minder lokaler.
    Jeg er slet ikke råd til at købe bøger, så jeg syntes biblioteket er den fineste opfindelse nogen sinde.

    Og så kom jeg til at tænke på, om jeg kunne huske hvor mit læse liv begyndt. Og hvis man ser bort fra den højtlæsning der er foregået i min barndom, og alle de bøger mine forældre altid læste/læser, så er første gang jeg virkelig kan huske, at jeg tænkte: ” det her bog-noget, det er nok noget af det mest fantastiske der er opfundet” da jeg læste “Sigurd” ( https://www.goodreads.com/book/show/29479226-sigurd ) helt selv for først gang.
    Der er dog gået mange år, hvor omstændigheder har gjort, at jeg er kommet væk fra bøgerne, men nu er jeg heldigvis tilbage i deres verden!

    Louise – http://www.trillebog.wordpress.com

    1. Nikoline

      Biblioteker er netop så fine, fordi det giver alle lig mulighed for at få adgang til alverdens litteratur. Det vil også være synd, hvis staten begynder at skære i pengene og ressourcerne dertil, og de skrumper ind og helt forsvinder. Biblioteker er vigtige.

      Nej hvor sjovt at du kan huske præcist, hvor din læseglæde opstod – og så endda med den nøjagtige bog!

      1. Louise Bendtsen

        Bibliotekerne er SÅ vigtige, jeg frygter at de forsvinder helt inden for de næste 20 år, med alle de sparerunder der er :(

        Det er ret hyggeligt, og jeg kan huske hvorfor det lige var den bog. Jeg syntes det var så fjollet at tage skibukser på sidste skoledag, og at det var virkelig synd for Sigurds far, men virkelig sødt de ville hjælpe ham med at få en ny kone. Og så drømte(okay drømmer) jeg inderligt om at få en ven der hed(der) Jonte!

        Louise – Trillebøger

  7. Gitte

    Spændende diskussion. Er ansat ved Esbjerg Kommunes bibliotek(og er derfor pisse farvet), men her er lige et par tanker. ;) ADVARSEL ADVARSEL

    Nu er jeg ikke uddannet bibliotekar, men cand.mag. i litteraturhistorie, men jeg synes ofte at litteratureliten(herunder bloggere) sætter store krav til mine kollegaer. Man er ikke uddannet i skønlitteratur som bibliotekar, men uddannet til at kunne fremfinde og kategorisere informationer. Faktisk blev uddannelse først en akademisk uddannelse i 1990. Flertallet af de bibliotekarer jeg kender, har måske haft et valgfag på biblioteksskolen, som omhandlede skønlitteratur. Mange bibliotekarer er ikke interesserede i skønlitteratur – så du vil have bedre held med at spørge Fru. Jensen om en god anbefaling end mange ansatte. Dette er ikke fordi de ikke er interesserede i deres jobområde, de opfatter bare ikke alle det at vide noget om skønlitteratur, som en central del af deres job. Dette betyder at flere og flere biblioteker landet over, er begyndt at ansætte folk uddannet i litteraturhistorie og litteraturvidenskab. Problemet ved dette er, at jeg med min uddannelse har meget svært ved at svare på mange af de spørgsmål der også bliver stillet i udlånet, som f.eks. lånere som ønsker bøger om frimærkeperforeringer eller kort over slagene fra Napoleonskrigene.

    Vi prøver, men vi ved godt der er lang vej endnu til at blive perfekte. :) I de 5år jeg har været ansat, er der sparet over 10stillinger væk, ud af en personalegruppe på 80. Vi har ikke fået mindre at lave. Dette betyder at man nu ikke længere har tid til at orientere sig i nyere litteratur, hvis du ikke gør det i din fritid og det er sgu en skam.

    P.S. Jeg er ansat ved et folkebibliotek, fordi jeg så ikke skal betale bøder for at aflevere bøgerne for sent… er meget distræt. :)

    1. Nikoline

      Skønt med bibliotekar input! At være bibliotikar handler ikke om at være perfekt. Det er de færreste der er det til deres job, så for jer er det heller ikke anderledes. Forholdene og efterspøgelserne ændre sig også hele tiden, så det kan være rigtig svært at skulle efterleve det at være perfekt. Jeg synes ikke, at det er urimelige krav, der bliver stillet til bibliotekarene – i hvert fald ikke fra mig selv. Jeg synes ikke, at det er urimeligt at forvente, at bibliotekarer er orienteret i litteraturen, selvom jeg er klar over, at det kan gå ud over ens fritid. Jeg har bare svært ved at forestille mig, at flertallet af bibliotekarer har valgt deres erhverv uden interesse i litteratur. Jeg har selv arbejdet i forlagsbranchen, og der læste jeg en helt masse af forlagets udgivelser, fordi det var nødvendigt for rigtigt at kunne formidle dem til forbrugeren (det er den vision jeg selv tror på), men det var ikke noget, som var inkluderet i min arbejdsdag på forlaget. Det var noget jeg tog mig tid til, fordi interessen var der, men også fordi jeg ellers følte, at jeg leverede et halvhjertet stykke arbejde ved at arbejde med bøger, som jeg ikke kendte til. Jeg tror derfor dog ikke, at det er unaturligt at forvente, at en bibliotekar også er en, som holder af at læse, og selvom man selvfølgelig ikke kan læse og huske alle bibliotekets bøger, så kan man jo i hvert fald hjælpe med at søge på en bog om frimærkeperforeringer og kort over slagene fra Napoleonskrigene, hvis det er det, som bliver efterspurgt. Jeg har oplevet, at en bibliotekar ikke engang forsøgte at finde frem til en bog, som jeg ellers meget specifikt spurgte til. Hun erklærede bare, at det vidste hun ikke, og så stoppede samtalen der. Det var ærgerligt, og det oplevede jeg flere gange, så jeg selv begyndte at finde inspiration og hjælp til min læsning andetsteds. Jeg er forhåbentligt kun et af de få tilfælde, for jeg har også oplevet dygtige og dedikerede bibliotekar. Jeg er godt klar over, at I ikke er uddannet i litteratur, men der må da foreligge en eller anden interesse i litteratur uanset genre, selvom uddannelsen også handler om at kunne fremfinde og kategorisere informationer. Jeg tror derfor både der er brug for bibliotekaruddannet, men også literarter. En boganbefaling behøver heller ikke være omfattende. Til mit foredrag, som jeg omtaler i indlægget, hvor publikum var bibliotekarer, foreslog jeg flere ting, som er forholdsvis simple, men som virkelig kan optimerer bibliotekerne. Jeg foreslog blandt andet en lille stand med et par bøger til udstilling, som er nogle bøger, som bibliotekaren (eller flere) anbefaler. Det var et foreslag af mange. Det skaber nærvær. Jeg er ked af at høre, at man spare på arbejdspladserne. det er virkelig en skam, for der er brug for dygtige og dedikerede bibliotekarer, der brænder for deres jobs både fremfindelsen af information såvel som litterære oplevelser og formidlingen af den.

      Jeg er i øvrigt vild med din sidste bemærkning. :D

  8. Benedikte

    Jeg har læst siden barns ben og dengang var det skolebiblioteket hvor jeg havde ubegrænset mængde jeg måtte låne. Jeg elskede skolens bibliotek – det var hyggeligt, med små kroge og en hel verden af bøger. Mange steder man kunne sidde og fordybe sig med en bog, og ældre bibliotekarer, der kendte bøgerne og kunne give en god anbefaling. Jeg elskede at komme der.
    Da jeg gik ud af skolen blev det bogbus og byens offentlige bibliotek, og min tid der blev begrænset. Bogbusserne var hyggelige, men udvalget begrænset. Byens bibliotek er kæmpe stort og upersonligt. Det er alt for åbent uden hygge og personlighed. De ansatte gør et stort arbejde, men det er bare ikke det samme for mig.
    Jeg kommer stort set kun på biblioteket den dag idag for at hente bestilte bøger eller fordrive tid med læsning når jeg er i byen.
    Til gengæld elsker jeg at komme i et lokalt genbrug. De har hylder fulde af bøger, nye som gamle. Det er småt, personligt og hyggeligt. Jeg elsker at tjekke hylderne igennem, læse bagsider og kigge på bøger, mens andre småsnakker i butikken rundt omkring.
    Generelt kan jeg godt lide tanken og idéen om biblioteker. Men de er blevet for store og upersonlige for mig. For mig handler det om hygge, personlighed og intimitet at hygge sig på et bibliotek. Det skal ikke føles industrielt og fjernt. Sådan er det for mig :-)

  9. Piskeriset

    Jeg er meget enig med Bibliotekatten og kunne næsten have skrevet samme kommentar – bortset fra at jeg ikke er uddannet bibliotekar :D

    Jeg boede nærmest på et bibliotek som barn og slæbte gerne 1-2 poser bøger med hjem hver uge! (der er visse fordele ved at være opvokset på landet, hvor der er få fritidstilbud). De senere år har jeg stort set ikke brugt de fysiske biblioteker, men har lånt materiale gennem Ereolen.dk hver måned. I år har jeg dog besluttet mig for at låne flere bøger fra det fysiske bibliotek i byen og var da også forbi flere gange i foråret. Her i sommerferien læser jeg tykke bøger fra egen bogreol, men i løbet af august eller september skal jeg forbi ‘det rigtige bibliotek’ igen :-)

    Jeg reserverer i øvrigt altid de bøger, jeg vil læse på forhånd, da jeg på ingen måde kan administrere at forvilde mig ind bag reolerne, for så kommer jeg helt sikkert til at gå derfra med dobbelt så mange bøger :D :D

    Mvh.
    Den lille Bogblog

  10. Rikke Simonsen

    Sikke et tankevækkende og velskrevet indlæg, fine du!

    Jeg har som sagt aldrig rigtigt været en bruger af biblioteket, men jeg støtter fuldt op om idéen bag det, og synes også helt klart at de skal være der. Men som du også skriver, så bør bibliotekarer være mere informeret om nye udgivelser ja – på samme både, som folk i boghandlere og lignende skal være, tænker jeg? Netop for at kunne give den bedst mulige hjælp til de læsere, der kommer på visit. Selvfølgelig kan man ikke læse alt og vide alt om alle udgivelser, men lidt har også ret – også selvom man måske ikke er helt ung :D

  11. Bookworm's Closet (@BookwormsCloset)

    Det er meget længe siden jeg har brugt biblioteket. Som barn og ung teenager brugte jeg det meget og lånte de samme bøger og tegneserier igen og igen. Elskede at komme hjem med en ordentlig stak underholdning. Senere har jeg brugt det til at låne bøger i forbindelse med mit studie – især under specialet. Nu overvejer jeg at bruge det igen. Vil gerne læse nogle af mine yndlingsbøger fra barndommen, men de er udgået fra forlaget, så tænker, at jeg måske kan støve dem op på biblioteket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s