“Et glimt af håb” af Ruta Sepetys


“Et glimt af håb” (org. titel “Shades of Gray”) af Ruta Sepetys fra forlaget Lindhardt og Ringho, udgivet i 2016 (org. udgivet i 2011). Anmeldereksemplar fra forlaget. Læst på dansk — originalsproget er amerikansk.

Lina Vilkas er en drømmer, en kunstnerspire, hvis hverdag braser, da den sovjetiske sikkerhedstjeneste sparker døren ind og river den litaniske familie bort fra deres hverdag. Lina, hendes mor og lillebror bliver adskilt fra faren og mast ind i en beskidt togvogn, hvis destination er ukendt. Langsomt bevæger toget sig nordpå, tilværelsen i den trænge togvogn bliver koldere, og verden uden for fastfryse i isnende billeder af et håbløst landskab, men Lina forsøger at fatte håb. Hun opbygger luftkasteller og drømmer sig væk i Edvard Munchs malerier, hun fortæller historier og holder passagernes hjerter varme. Toget standser ved en af Stalins arbejdslejre nord for polarcirklen, hvor Vilkas-familien anbringe, og hvor kulden går gennem marv og ben så selv Lina har svært ved at være håbefuld for fremtiden.

“Et glimt af håb” er en bog, der i årevis har stået på listen over nogle af de bøger, som jeg gerne vil læse, og alligevel er den gang på gang faldet i baggrunden til fordel for andre bøger, til jeg til sidste glemte alt om den. Den danske oversættelse af bogen ændrede det dog, og jeg forstår ikke, at jeg har ventet så længe med at læse den. Ruta Sepetys har gravet i sin familiehistorie og givet en stemme til det lille glimt af håb, som fik dem til at overleve på trods af en lang og sindsoprivende rejse, der spænder over flere år og 10.500 kilometer. Hendes sprog er afdæmpet og dog yndefuldt, og dets gennemslagskraft er ikke til at tage fejl af. Hvert et ord føles som et slag i mellemgulvet, og som læser fandt jeg det svært at holde modet oppe i takt med at det sovjetiske tog skar igennem landskabet. Hun skriver om et goldt landskab, der føles mindst lige så følelsesforladt som Stalins soldater, der langsomt river enhver af de tilfangetagedes liv itu. Hun skriver lærd og alligevel simpelt, og sproget flyder ubesværet. Washington Post skrev om bogen, at gå bøger er smukt skrevet, endnu færre er vigtige, men at Sepetys fortælling er begge dele, og jeg kan kun nikke anerkendende.

“Jeg hadede dem, NKVD, og russerne. Jeg plantede et frø af had i mit hjerte. Jeg svær, at det skulle vokse op og blive et kæmpestort træ, hvis rødder ville kvæle dem alle.”

Lina er en beundringsværdig protagonist, hvis yndige stemme flyder gennem romaner som et lys i mørket. Hun er både modig og håbefuld, fuld af liv og lys. Hun ligner sin viljestærke mor, som ikke for noget i verden vil give afkald på sin stolthed, selvom det ville have gjort det nemmere for den lille litauiske familie. I stedet for at give efter for falske anklager, står hun fast ved sin uskyld og skaber et beundringsværdigt billede, som hendes børn vokser op i rammerne af. Linas stædighed spejler sig heri, men hun er dog ikke kun et spejlbillede af sin mors væsen. Hun er derimod helt sin egen med faste meninger og viljestærke beslutninger, så som da hun vælger at tegne for de sovjetiske soldater, imens hendes mor bønfalder hende om at lade vær. Lina formår at tage mørket fra hverdagen, som hun kender den og afbillede den igennem sit talent for at tegne, og hun omsætter den til noget smukt såvel som farligt, der for enhver pris ikke må falde i de forkerte hænder. Min eneste anke med Lina er, at hun virkede langt yngre, end hun egentlig er.

Jeg læste Sepetys barske fortælling på en varm sommerdag, og alligevel overdøvede kulden i hendes landskabsbeskrivelser og den iskolde vind solens stråler. Jeg forsvandt ind i hendes vinterlandskab og glemte alt om tid og sted, jeg tabet modet sammen med de mange tilfangetagende, og jeg genvandt det igen. Sepetys har skabt en virkelig vigtig historie fra et perspektiv, der forekommer mig at være en smule overset i historien. Historien er i grunden meget simpel, fordi den begrænser sig til togvognen og sidenhen arbejderslejren, hvor der er langt mellem begivenhederne, og selvom forfatteren skriver smukt, så havde jeg dog ventet at blive overvældet af begge dele i langt højere grad, end jeg gjorde. Selvom jeg nød forfatterens ord, fik de mig aldrig til at hulke mit hjerte i stykker, og den afbrudte slutning gjorde, at jeg dårligt vidste, hvad jeg skulle føle. Det skar mig dog i hjertet at se, hvordan enhver af de tilfangetagede var reduceret til en pris, som da Linas lillebrors liv kun et er lommeur værd.

“Jeg lagde mig ned, men kunne ikke sove. Hver gang jeg lukkede øjnene, så jeg maleriet af Skriget for mit indre øje, men ansigtet var mit eget.”

Sepetys forsøger ikke at give en stemme til de, der var ofre for Stalins magt, men derimod at give en stemme til de, der kæmpede for deres liv. Hun skriver om historiske begivenheder med stor vigtighed, og jeg tror på at litteraturen er en god måde at italesætte vigtigheden af ikke at gentage dele af verdenshistorien. Dertil kommer hendes måde at gøre et historisk emne håndgribeligt og læsbart, selvom det er tungt til det sidste. Hun understreger vigtigheden ved altid at fatte mod, selv når mørket føles uigennemtrængeligt, for selvom der ikke nødvendigvis er håb forude, så er det håbet, der driver mennesket frem. Slutningen var et pludseligt vindstød, og Sepetys trækker den til sidste øjeblik, hvor jeg var lige ved at miste modet, og da blev historien bundet sammen i en nydelig sløjfe, selvom jeg ikke kunne lade vær med at føle, at den er så pludselig omend afrundet, at det mest af alt føles som om forfatteren løb tør for ord og skriveplads.

Reklamer

5 thoughts on ““Et glimt af håb” af Ruta Sepetys

    1. Nikoline

      Tak! Det er den også. Hvad værre er, at den også tager afsæt i det, der var andres virkelighed. Det gjorde ondt i maven at læse den, men den er samtidig så fint skrevet.

    1. Nikoline

      Gør det endelig! Den danske udgave er virkelig også en fin udgave med sin vinterkolde forside og en titel, der glimter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s