“Lips Touch” af Laini Taylor


“Lips Touch” af Laini Taylors fra forlaget Hodder & Stoughton, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2009).

Et kys er noget særligt. Laini Taylor skriver om dennes magi gennem tre eventyrsfyldte fortællinger i “Lips Touch”, men selvom kyssets magi er noget, der ofte forbindes med eventyr med lykklige slutninger, er det ikke noget, der kun hører denne til. Kys er skæbnesvangre; de kan forene to elskende i et øjebliksbillede, og det kan flå dem fra hinanden. Et kys er defor aldrig bare et kys. I “Lips Touch” kysser en pige en fe, en forbandet kvinde kysser en soldat og en dæmon genfinder en smule af sin menneskelighed. Fælles for dem alle er, at kysset bliver et skæbnesbestemt vendepunkt som er konsekventfyldt.

“Lips Touch” er en af de bøger, hvis forside ikke gav mig de store forhåbninger til dens handling, imens dens ord alligevel lokkede mig mod den mørke bog med en frugt på dens forside. Let greb den mig om hjertet og ledte mig væk fra min hverdag og førte mig ned af en skyggefuld sti i retning af noget mørkt. Jeg havde på ingen måde ventet, at bogens tre korte fortællinger ville hensætte mig i en læsetrance så dyb, at jeg ville miste en hel dag. “Lips Touch” var en gladelig overraskelse, men da fortællingerne havde nået deres kulminationspunkt og slutning, og mørket løftede sig aftog noget af magien sig også, og en del af mig længtes allerede mod historiens omsluttende favn.

“She wanted to climb out of her life as if it were a seashell she could abandon on the shore and walk away from, barefoot.”

“Goblin Fruit” er en historie om sjælelig fortabelse og om forelskelse. Den handler om en pige, der længes efter en dreng, men hendes længsel peger også i retning af hendes undergang.  Hun risikerer alt det, hun kender i bytte for et enkelt kys. “Spicy Little Curses” er en historie om en forbandet pige. Hun har en underskøn stemme, men hvis blot et eneste ord spilder over hendes læber, vil alle omkring hende dø – inklusiv den mand, hun elsker. Men stilhed er vanskelig, og tre ord truer med at slippe løs fra hendes tunge og ud i verden. “Hatchling” er en kompliceret fortælling om et kompliceret maskespil. Det er en fortælling om ulve, der kan skifte form, og om en månedronning, der regerer i et fjernt verdenshjørne. Det er en fortælling om en kærlighed, der bringer døden til skamme. De tre fortællinger med deres poetiske ord er smukt komplimenteret af en række illustrationer, som virkelig understøtter Taylors tone.

Laini Taylor skriver sansemættende, og hendes atmosfære er ikke til at tage fejl af. Hun indhyller velkendte eventyrtræk i et altomsluttende mørke, der truer med at fortære karaktererne. Sensuelle, fantastiske og poetiske sætninger flyder fra hendes pen og farver fortællingerne med en overraskende dybde. Hun skriver om håbeløse karakterer, blændet af kærlighed, og overnaturlige væsner, der lokkede mig i sine arme, indtil mit hjerte var fortabt og foræret væk til Taylors ord. Hvert et ord er en skinnende juvel, en funklende perle og sammen udgør de den skattekiste bogen i sandhed er. Taylors fantasi er endeløst udforskende i måden hvorpå hun skaber nye og originale eventyr, der er mindst lige så beundringsværdige som de klassiske, og de tre fortællinger skinner af samme grund om kap som strålende stjerner på det mørke himmellegeme. “Lips Touch” indeholder tre eventyr, og Taylors skrivestil er et eventyr i sig selv. Og med ord som disse, hvordan kan den være andet: “[…] they thought the same thoughts as completely as if a butterfly traveled back and forth between their minds, bearing ideas on its legs like pollen.” Jeg kunne med lethed citere hele og lange passager fra bogen, fordi sproget er så indbydende som den forbandede alfefrugt, der pryder bogens forside.

“Like a magpie, I am a scavenger of shiny things: fairy tales, dead languages, weird folk beliefs, fascinating religions, and more.”

Jeg forsvandt i bogens ord, og allerede nu har jeg lyst til at vende tilbage, smage på deres sødme, og lade mig opsluge af deres mørke. Bag hendes ord, står en lysende inspirationskilde i form af en af mine yndlingsdigtere, Christina Rossetti, med hendes digt “Goblin Market”, som står mit hjerte meget nært. Min eneste anke med bogen er uligvægten mellem de tre fortællinger, for selvom jeg kom til at holde af dem alle tre, mangler “Spicy Little Curses” noget af den sensualitet, som findes “Goblin Fruit”, men også den skarpe intensitet, som findes i “Hatchling”. Laini Taylor har skabt en udsøgt samling af eventyrlige fortællinger, der er små litterære kunstværker, og selvom jeg var en smule utilfreds med niveauet i den ene af de tre fortællinger, fortjener de to andre alle stjernerne på nattehimlen.

Reklamer

4 thoughts on ““Lips Touch” af Laini Taylor

  1. Piskeriset

    Denne anmeldelse er perfekt timet! Det er nemlig kun få dage siden, jeg sad og kiggede på denne bog og derefter besluttede mig for, at den skal jeg købe :-)

    Dejligt at du kunne lide den – nu glæder jeg mig endnu mere til at læse den.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Nikoline

      Det er virkelig også en fin bog med et smukt indhold. Jeg skal i hvert fald have læst noget mere af forfatteren – og snart!

  2. Rikke Simonsen

    Det er en af de bøger, som har stået længst tid på min TBR-liste på Goodreads, og jeg fik endelig taget mig sammen til at købe den i maj :D
    Er så spændt på at læse den!

    1. Nikoline

      Kan du så se at få den læst! :D
      Den er rigtig god, og jeg havde slet ikke ventet mig, at Taylor skriver så godt, som hun gør. Hun er virkelig dygtig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s