“Bowie” af Simon Critchley


“Bowie” af Simon Critchley fra forlaget Klim, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra forlaget. Bogen er læst på dansk — originalsproget er engelsk.

Starten på 2016 var mørk. Flere store personligheder faldt, som de kæmper de forsat er inden for deres felt, og en af dem var musikeren David Bowie, der inden for musikken var en levende legende. Bowie har betydet meget for flere generationer af beundrende fans, der vendte blikket mod den mand, som tillod noget i musikken og i mennesket, som ikke før var set, og det har skabt grobund for Simon Critchleys biografiske gennemgang af Bowies mange musiktekster, som også tager udgangspunkt i første gang han selv lyttede til Bowie. Uden at gengive Bowies liv og væsen, tegner Critcley et fragmentarisk billede af den mand, der berørte så mange mennesker med sin musik.

David Bowie er en mand, som jeg beundre af flere grunde. Der er noget i hans musik, som jeg opdagede ret sent, som får tankerne til at flyde og følelserne til at strømme i det uendelige. Det går lige i hjertet. Jeg hverken kan eller vil kunne sige noget om Bowies musiske talent, som ikke allerede er blevet sagt utallige gange før, men hvor hver fan er der en personlig historie, og min begyndte med en underlig rejse i rummet med Space Oddity. Fordi Simon Critchley er anerkendt professor i filosofi og livslang Bowie-fan, med rødder i den engelske arbejderforstad som Bowie selv forekommer han mig at være den helt rigtige til at tegne et billede af Bowie. Hans ord afspejler en utvivlsom kærlighed til en mand, der gav livet en hel ny mening, som gav plads til de unge, der følte sig forladte, anderledes og ude af kurs.

“Han virkede så seksuel, så vidende, så underfundig og så fremmedartet. På én gang arrogant og sårbar. Han så ud, som om han havde forstået, hvad det hele gik ud på – hans ansigt var en dør til en verden af ukendte nydelser.”

“Bowie” af Simon Critchley er ikke en biografisk skildring af en mangesidig mand i traditionel forstand, og af samme grund er det ikke en bog, der egner sig for de, der enten ikke er bekendt med Bowie på forhånd, eller som ønsker at dykke ned i hans livslange baggrund og historie. I stedet retter Critchley sit blik mod det, som gjorde Bowie udødelig, og som han efterlod verden efter sin død — sine sangtekster. Critchley gennemgår ikke alle Bowies mange tekster men snare et nænsomt udvalg, der på en eller anden måde også giver en stemme til forfatteren selv. Teksterne af valgt af kærlighed, hvad end denne afstedkommer af undring eller beundring. På trods af den fragmentariske struktur, som udgør bogens rammer, skriver Critchley godt, og hvert et ord er som et pulserende hjertebank.

Selvom jeg fandt stor glæde i Critchleys måde at skrive på, brød jeg mig ikke om de unødvendige og gentagende referencer til sit eget liv, der ellers giver mening i biografiens begyndelse, da disse siger noget om hvorfor Critchley er så oplagt til at give en stemme til Bowies efterliv. Han gør også brug af en humor, der mest af alt føles malplaceret og grinagtig. Eksempelvis skriver han på et tidspunkt, som fik mig til at krumme tæer: “I februar 1976 stjal jeg et brug eksemplar af Station to Station i David’s (nej, ikke Bowies) Bookshop i Letchworth Garden City.” Forsøget på at være morsomt faldt for mig helt til jorden med sådan en gennemslagskraft, at jeg ikke kunne se bort fra det og lignende eksempler igennem resten af bogen. Dertil kommer bogens struktur, som jeg heller ikke brød mig om. Hvert kapitel er blot et par sider lang, og giver en overfladisk læsning af Bowies tekster snare end et dybere billede.

“Det særlige er, at jeg ikke tror, at jeg er den eneste, der havde det sådan. Der findes en hel verden af mennesker, for hvem Bowie var det væsen, som tillod en stærk følelsesmæssig tilknytning, og som gjorde dem frie til at udvikle et andet selv, noget friere og mere queer, særligt, åbent og spændende. ”

Critchely udforsker Bowie ud fra forestillingen om identitet og autenticitet, virkelighed og illusion, og han taler om disse ting fra en meget personlig vinkel i forhold til, hvad Bowie gav ham gennem musikken, dog uden at give afkald på alt dette. Bowie er en tidsrejsende, et rumvæsen og en hybrid mellem det fremmede og det menneskelige som har gjort ham så mindeværdig. Critchley er ikke i tvivl om, at Bowie er en af de største kunstnere i de seneste 100 år. Det er jeg heller ikke. Han viser dette igennem en essaylignende form omde tematikker, som Bowies tekster opholder sig ved, der balancerer mellem fortvivlelse og håb, fravær og begær og mest af alt: mellem død og liv. Han trækker tråde fra sangteksterne til Bowies eget exit fra livet, og skaber et billede af en beundringsværdig mand. Tilbage er der kun at sige, at Bowie er ikke død, men at han blot er gået i forvejen, præcis som han plejer.

4 thoughts on ““Bowie” af Simon Critchley

    1. Bowie er mesterlig. Jeg håber virkelig, at du vil nyde bogen. Den er lidt speciel i sin struktur, men kærligheden til Bowie er ikke til at tage fejl af.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.