Månedlig opsummering: travle juni

Min juni måned var lang og travl. Jeg tilbragte tiden på sjælland med min kæreste, hvor jeg havde to skriftlige eksaminer, den ene om ondskaben i litteraturen og den anden var en queerteoretisklæsning af et selvvalgt værk, der tog en stor del af min opmærksomhed, imens jeg også skulle forverede mig på det, der blev min sidste mundtlige eksamen på universitet. Samtidig skulle jeg planlægge et surprise party for min kæreste i forbindelse med hans fødselsdag, samt fejring af vores toårsdag. Imellem disse to datoer var der også en 50-års fødselsdag, som skulle fejres med familien i Jylland, og juni var derfor en måned fyldt med menneske og fejringer, som gav mig et tiltrængt afbræk fra eksamenslæsningen. Juni blev også en måned, der ændrede min hverdag med en ganske særlig praktikplads til efteråret (mere om det senere), og så sluttede jeg måneden af med at opsige min lejlighed med udsigter til at flytte sammen med manden i mit liv. Det har i sandhed været en travl måned.

I juni læste jeg: På trods af eksamensforberedelser formåede jeg dog at læse seks bøger i månedens løb. Den længste var “Voyager” af Diana Gabaldon på 870, imens den korteste bog jeg læste var “Bowie” af Simon Critchley på 222 sider.
I juni købte jeg: Lige så mange bøger, som jeg fik læst.
Junis lyrikvalg: Jeg har sjældent lyst til at læse lyrik, eller non-fiktion for den sags skyld, når jeg læser til eksamen, fordi det er genre, som jeg enten allerede beskæftiger mig meget med i den periode, eller fordi det er noget, der kræver en særlig opmærksomhed. Dog fik jeg en pludselig trang til at genlæse Bo Burnhams “Egghead: Or You Can’t Survive on Ideas Alone”. Bogen er fyldt med smukke, underfundige ord og sludder sætninger, og jeg har mistet føling med, hvor mange gange jeg efterhånden har læst den.
Junis store læseoplevelse: “Egghead: Or You Can’t Survive on Ideas Alone”.
Junis mest skuffende læseoplevelse: “Eddikepigen” af Anne Tyler var min første roman af forfatteren, der har været nomineret til Man Book-prisen sidste år, og måske var mine forventninger til hende en anelse for høje?
Junis mest mindeværdige ord: Jeg faldt også pladask for Anton Chekovs dystre ord i “The Shooting Party”, som lyder: “It’s very hard, feeling that you’re no more than a piece of unwanted furniture in this world.”
Junis læseklub-læsning: I dag mødtes vi for at tale om “Læseren i morgentoget” af Jean-Paul Didierlauran, som lidt delte vandene. Der var dog bred enighed om karakterernes quirkiness, som gav bogen kant og underholdte, men vi var dog samtidig forundret over, at bogen er blevet så stor en international bestseller. Timerne fløj imens vi vendte verdenssituationen, og på grund af sommeren, har vi hverken fastsat nyt møde eller bog.
I juli vil jeg gerne læse: Jeg er fristet til at sige alle bøger, fordi eksamensperioden gjorde, at jeg lidt måtte lægge de nødvendige bånd på mig selv, for at holde fokus, samtidig med at tung teori gjorde frilæsning til en lavere prioritering. I skrivende stund er jeg i gang med at udtænke og sammensætte en liste over min sommerlæsning, som bliver en blandet pose bolsjer rent genremæssigt, da jeg blandt andet planlægger at læse Ali Smith, Han Kang og Colleen Hoover.

Hvordan så jeres maj ud, og hvilke bøger fik I læst? Hvilke bøger drømmer I om at læse i den kommende måned?

Reklamer

13 thoughts on “Månedlig opsummering: travle juni

  1. Elida

    Eg har lest ein haug med bøker, der den beste var Margaret Atwoods “The Blind Assassin.” Meget bra bok! Det gler meg at du skal lese Han Kang, eg las hennar Bookernominerte “The Vegetarian” då den nyleg var på den internasjonale longlist, og det var ein bra leseopplevelse.

    Håper du får ein fin juli!

    1. Nikoline

      The Blind Assassin er også en bog, som jeg rigtig gerne vil læse. I det hele taget vil jeg gerne læse mere Atwood. Jeg har planer om at læse Han Kangs Human Acts, fordi den lyder så god, men jeg skal helt sikkert også have læst The Vegetarian på et tidspunkt. Snart.

  2. mhlind87

    Skal man sige tillykke på nogle af de gode ting, der lyder til at være sket for dig? ;) Jo, det passer vist bedst; Tillykke.

    Ih, altså, jeg venter stadig på min Outlander bog med posten så jeg kan komme igang med den serie, og jeg bliver mere og mere utålmodig, for hver gang jeg ser/læser andre folks anmeldelser af dem. ;)

    1. Nikoline

      Jeg vælger i hvert fald at sige mange tak. :D

      Det er også en god bog, selvom den også har fejl og mangler. Jeg blev bare så opslugt af universet, da jeg først påbegyndte historien. Lige nu er jeg i gang med fjerde bog, og historien foregår ikke længere i Skotland men i Amerika, og det skal jeg lige finde ud af, hvad jeg synes om. Du må endelig sige til, når du har fået læst bogen.

    1. Nikoline

      Mange tak! Det er det virkelig også også befriende endelig at have fået sommerferie. Det er tiltrængt.

  3. Noelia Alonso

    Always nice when you can disconnect during exams. It fills you with energy and knowing you’re not always glued to a chair and desk with your textbooks wide open makes you happy as well. Or at least in my case.
    June was kinda good for for me, not complaining despite finals. And I can’t wait to hear more about that internship. Enjoy your freedom and summer!!

    1. Nikoline

      I actually enjoy doing written exams – even on topics I don’t really like to would have chosen myself, but I absolutely hate oral exams. They just take my breath away. Literally. But even though i do enjoy writing papers, a month or more of it can make everyone sick. Finals are always so mean!

      I cannot wait to tell you guys about my new internship. I’m so excited but I want the papers to be in order first.

  4. Litteraturlistig

    Kan godt lide, hvordan dine læsevalg på det nærmeste er farvekoordineret! :D Jeg bliver nødt til at læse Egghead! Læste den side, du har taget et billede af, og det lyder virkelig som en finurlig og fin bog!

    1. Nikoline

      Og det var endda ikke planlagt. :D
      Egghead er en af mine yndlingsdigsamlinger. Burnham leger så kløgtigt med sproget, og har samtidig så mange vigtige pointer, at det næsten gør ondt. Jeg elsker den.

  5. readingsimone

    Jeg har selv bestilt både Dragonfly in Amber and Voyager, og forventer at få dem hjem fredag. Jeg er helt hooked på Outlander serien!

    1. Nikoline

      Jeg har netop skrevet min anmeldelse af den, som nok kommer på bloggen i slutningen af denne uge eller i starten af næste.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s