“I declare after all there is no enjoyment like reading!”

Omkring klokken ni i går, fik jeg omsider sommerferie, og hvor min læsning lidt har måtte lide under eksamensforberedelserne, er jeg nu tilbage med fokusset på bøgerne. Selvom læsningen har været minimal i månedens løb, har udvidelsen af min samling været voksende. Jeg holder af at forkæle mig med små bogpakker i løbet af den måned, hvor jeg går til eksamen, fordi det holder min motivation oppe og humøret lige så. Nu hvor sommerferien endelig er begyndt, glæder jeg mig til at tilbringe mine dage med næsen i en bog uanset om vejret er regnvejrsgråt som i dag eller høj solskin. Bøgerne, som jeg har anskaffet mig på det sidste står listet neden for.

  • “Doctor Who: Two Novels” af Dan Abnett og Jonathan Morris fra Barnes & Noble (2015) er en bog, der afspejler min kærlighed til den mangeårige engelske tv-serie, om en doktors rejse gennem fjerne galakser i en telefonboks. “The Silent Stars Go By” handler om hvordan tre rejsende besøger kolonien Morphans med et tilbud om frelse eller undergang, imens “Touched by an Angel” handler om en mands tab af sin kone, da han modtager et brev, med instrukserne om, hvordan han kan redde sin kone sammen med Doctoren og hans kompagnon.
  • “The Star Wars Trilogy” af George Lucas m.fl. fra Barnes & Noble (2015) er endnu en bog, der afspejler min nørdede glæde for et filmunivers. Den første historie, “A New Hope” er skrevet af Lucas, og følger den første af de tre originale films handling om Luke Skywalker, der er hovedpersonen i et opgør mellem det gode go det onde. Herefter følger historierne “The Empire Strikes Back” og “Return of the Jedi” der er skrevet henholdvis af Donald F. Glut og James Kahn. Hver af de tre fortællinger introduceres af Georoge Lucas.
  • “The View from the Cheap Seats: Selected Non-fiction” af Neil Gaiman fra Headline (2016). Alt head Neil Gaiman rør ved er magisk, og af samme grund kunne jeg ikke undsige mig til dykke ned i hans non-fiktion, der omhandler alt lige fra essays om kunst til politiske tekster og personlige skildringer af personligheder.
  • “Dream Days” af Kenneth Grahame fra Folio Society (2010) er eftersignende forfatterens mest roste roman, der efter ti år blev efterfulgt af hans mest ikoniske værk, “The Wind in the Willows”, som trods min egen kærlighed til bogen, ikke blev modtaget på samme måde. Dream Days” handler om fem børns mange eventyr, der blandt andet involverer et nært venskab mellem en helt almindelig dreng og en digtskrivende drage.
  • Outlander #4-6 af Diana Gabaldon fra Dell (1997-2006) følger Clarie og Jamie Fraser på deres mange eventyr, der i disse tre bøger har ført dem af søveje til Amerika, hvor de oplever koloniseringen, slaveriet og den amerikanske revolutions opstand, men hvor også fortiden og nutiden blandes sammen.

Hvilke bøger har I købt i løbet af den sidste måned, og er der nogen af dem, som I glæder jeg særligt til at læse?

Reklamer

22 thoughts on ““I declare after all there is no enjoyment like reading!”

  1. mhlind87

    Så fine bøger, de følger lidt et blåt tema ;)
    Jeg venter stadig på alle de bogpakker jeg har bestilt for nogle uger siden, og jeg begynder snart at blive en smule utålmodig! :)

    1. Nikoline

      Det er ganske morsomt, for det er faktisk ikke noget, jeg tænkte over, før du påpegede det. Og da slet ikke, da jeg bestilte bøgerne hjem. Det er lidt sjovt.
      Ventetiden på bøger er altid en prøvelse — selv af den mest tålmodige! Jeg håber de kommer her en af dagene.

    1. Nikoline

      Mange tak! Det er simpelthen så tiltrængt. De første to bøger i Outlander serien er jeg virkelig vild med, så dem kan du sagtens give dig i kast med.

  2. Karina Petersen

    Det er så dejligt med sommerferie! Håber at du får læst en masse. Sikke nogle fine og smukke bøger du har købt hjem. Jeg er særligt vild med ‘Dream Days’ – er spændt på at høre, hvad du syntes om bogen :-)

    1. Nikoline

      Og ikke mindst tiltrængt! Alle andre studerende synes at have fået det for længst, hvis du spørger mig. Ellers også er jeg bare utålmodig. Jeg er virkelig også glad for mine indkøb, og jeg er også spændt på, om Dream Days lever op til den omtale, som bogen har fået, men jeg nægter dog at tro på, at den er bedre end Wind in the Willows.

    1. Nikoline

      Ih, mange tak! Jeg glæder mig sådan til at ses med dig og læseklubben i morgen. Vi har så meget, der skal snakkes om — foruden bogen altså! Star Wars-bogen er så flot, men det er lidt tarveligt, at trilogien fås i tre forskellige udgaver, for jeg vil gerne have dem alle, men selvfølgelig valgte jeg den med R2D2 på. <3

  3. Anne

    Hold da op Outlander-bøgerne er godt nok tykke :) Det er virkelig nogle skønne bøger du har fået fat i!

    1. Nikoline

      Det er de, men det hjælper så heller ikke ligefrem på sagen, at mine udgaver er i pocket-størrelse. Jeg glæder mig til at ses i morgen!

  4. Noelia Alonso

    I love how most of the books share a colour pattern. It’s very aesthetically pleasing hahaha and I also do the same thing during exams. I buy books here and there to keep me happy. I hope your exams went well :)

    1. Nikoline

      And all by accident, really! :D I think it’s a good technique to buy books at that time to keep motivated. My exams went very well, I only need feedback on one of my written exams, and I had my very last oral exam ever yesterday. It was a very strange feeling, but I was very happy with the result. How are your exams going?

      1. Noelia Alonso

        Glad to hear! I’m done as well and I also got all my results a few hours ago. I’m pleased with them and now I don’t have to think about Uni until October which is nice :)

    1. Nikoline

      Why, thank you so much! I have only read a fairy tale collection inspired by the Doctor-universe, so these two stories will be my first, and I’m quite excited to read it. I take it you’re a fan of the tv series too?
      The writing dragon says so good! I wonder if Catherine M. Valence got the inspired by it for her character in her Fairyland series. It has a library dragon too.

  5. Rikke Simonsen

    Tillykke med sommerferien!
    Jeg synes også at det blå tema er så fint :D

    1. Nikoline

      Mange tak! Det blå tema er et tilfælde, men jeg kan ret godt lide det! :D
      Jeg glæder mig virkelig til at ses i morgen. <3

  6. Piskeriset

    Som altid – meget smukke bøger du har købt :-)

    Jeg er lidt fascineret af The Star Wars Trilogy-bogen. Hvordan fungerer historien/historierne i bogform?

    Mvh.
    Den lille Bogblog

      1. Sarah

        Tak for svar! Bliver simpelthen nødt til at spørge dig: Slap du for at betale importgebyr?

      2. Nikoline

        Det gjorde jeg. Jeg har dog før skulle betale told for bøger derfra, så det er altid et sats at købe derfra.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s