Om kort i bøger

Der er noget indsigtsfyldt over bøger med kort. Det er dog sjældent at mine tanker vandrer i den retning, når jeg tager en bog ned fra sin plads i reolen eller tilføjer den dertil, men når jeg støder på dem er det en fryd for øjet. Før jeg lader mit blik falde på dens ord, nyder jeg at lade en finger vandre hen over bogens geografi og udforske den sideløbende med dens ord. Sommetider kan jeg helt glemme de ord, som ligger til grund for et kort, og forsvinde ned i dets kartografiske udformning, udpege byer og landskaber og tegne linjer af de rejser, som handlingen følger. Dog bruger jeg kun kortet i en bog under min læsning, hvis det giver mening for selve læsningen. Der er ingen garanti for, at en bog er god alene fordi den har et kort, men der er dog noget særligt over de, der har det. Kort i bøger behøver heller ikke være forbeholdt fantasybøger, selvom det ofte forholder sig sådan. Jeg ville have elsket at få visualiseret Mrs. Dalloways gang gennem London eller rejsen i “Papertowns” af John Green, sådan som den er vist i “The Accursed” af Joyce Carol Oates.

Da jeg læste “The Ship of Magic” af Robin Hobb, blev en rejse beskrevet i bogens begyndelse. Jeg slog op forrest i bogen på dens kort, ikke for bedre at forstå den samtale, jeg lige havde læst, men derimod for at visualisere den. For mig er det netop formålet med kort i bøger. De er undværlige i den forstand, at en bog sagtens kan læses uden brugen af et kort. Det gør ikke noget for forståelsen af bogen, men derimod kan et kort visualisere det terræn man som læser færdes i, men i grunden holder jeg meget af deres tilstedeværelse. Det giver mig en særlig glæde at slå op i en bog og finde et kort der. Også selvom jeg ikke nødvendigvis får det brugt. Kort er på mange måder som illustrationer i bøger, netop fordi de kan undværes, men deres tilstedeværelse gør noget ved læseoplevelsen. Kort til Tolkiens Middle-earth-verden er det, som står mit hjerte mest nært, og jeg kunne med lethed betragte det i uendeligheder. I Kristy Logans “The Gracekeepers” er kortet simpelt, skabt af blåfarvede nuancer, der tegner et landskab og mangel på samme. Den siger ikke meget om bogens verden, men den giver mig en indikation af, hvad jeg skal forestille mig og forvente, samt en forestilling om, hvordan verden opblomstrede på den enkelte forfatters nethinde før ordene blev til virkelighed.

Hvordan har I det med kort i bøger? Er det noget, som I forbinder med en bestemt genre, og er det overhovedet noget i gør brug af under læsningen? Er der en bog uden et kort i, hvor I ville have elsket det?

Reklamer

13 thoughts on “Om kort i bøger

    1. Nikoline

      Det er oftest også der, jeg selv gør brug af dem. Eller før læsningen begynder.

  1. Noelia Alonso

    I love when books have maps but normally I associate them with the fantasy genre. I guess it’s because makes the task of imagining how the world is and where places are easier for the reader but I never thought before about the possibility of a “contemporary” book containing a map – it makes sense though

    1. Nikoline

      I think it is very common to associate maps in books with the fantasy genre, but I am reading Bleak House by Charles Dickens at the moment for my last exam, and believe it or but but it actually has a map. It is such a nice feature as Dickens is known for his complex world building and characters.

  2. Rikke Simonsen

    Jeg er ret vild med kort i bøger, og som du selv påpeger, så er det nok mest i fantasy-genren, at jeg har lagt mærke til dem. En serie, hvor jeg virkelig godt gad at have et kort, er den danske Morika-trilogi. Der er så mange skønne steder, og det ville have været så fedt at kunne visualisere det “ordenligt” på en eller anden måde :D

    1. Nikoline

      Der er virkelig også en del bøger, hvor jeg ville ønske, at der var kort i. Da jeg læste Odinsbarn var der intet kort i den danske oversættelse, og det gjorde det faktisk en smule svært at vide, hvor omfattende hovedpersonens rejse egentlig er. Jeg mener dog, at der er kort i bøgerne på originalsprog, men måske husker jeg forkert. Kort er så fin og konkret en måde at visualisere en fiktiv/virkelig verden.

  3. Jennifer

    Jeg er vild med kort i bøger, selvom jeg ikke er så god til at bruge dem under læsningen. Jeg er mere typen som kigger på kortet før og efter læsning, og tænker at det er et flot kort.

    1. Nikoline

      Det kender jeg alt til. Jeg prøvede faktisk at bruge kortet undervejs, da jeg læste Robin Hobb sidst, og et fungerede ret godt. Jeg skulle bare minde mig selv om at bruge det, for ellers glemte jeg det.

    1. Nikoline

      Interessant. Jeg mener ikke, at jeg ejer ret mange børnebøger med kort. Det er nok mere fra middle-grade og op efter, men jeg husker godt kortet i Peter Plys (det har jeg også taget et billede af til dette indlæg). Det er sådan et nostalgisk og eventyrligt kort fyldt med kærlige børneminder.

  4. mhlind87

    Jeg syntes der er så meget forskel på kvaliteten af kort i bøger, og det har også betydning for hvor meget jeg bruger dem i min læsning af selve historien. :)
    Men under alle omstændigheder så er jeg meget fan af et rigtig flot udført kort til mange fantasy romaner, for det giver altså bare noget ekstra!

    1. Nikoline

      Jeg er helt enig. Det sker også, at et kort er så lidt detaljeret eller så groft skitseret, at jeg ikke ser nogen grund til at bruge det. Jeg ved præcis, hvilket kort jeg tænker på, men jeg kan selvfølgelig ikke huske, hvilken bog det er fra. Hvis det er tilfældet, så bliver det en smule overflødigt, synes jeg.

  5. stinchensblog

    Jeg elsker kort i bøger – det er sådan en lækker detalje, især når tegner og grafiker er gået all-in på detaljer! For mig giver det ofte også en ekstra dimension til læsningen – at elementer som fauna, temperatur, vejrskift og flora ændrer sig for dem på den rejse, jeg kan følge på kortet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s