Noget om bogæstetik #1: omnibusbøger

C.S. Lewis sagde engang: “You can never get a cup of tea large enough or a book long enough to suit me”, og selvom jeg er tilbøjelig til at give ham ret, er der alligevel en lang række bøger, hvis størrelse har været den direkte årsag til, at jeg ikke har læst dem. Det tog mig adskillige forsøg og en dansk nyoversættelse, før jeg omsider fik læst “Ulysses” af James Joyce til ende. Det samme gælder for “Krig og fred” af Lev Tolstoj, som jeg længe havde udskudt på trods af min glødende kærlighed for klassisk russisk litteratur. Sussanna Clarkes “Janathan Strange and Mr. Norrell” udsatte jeg at læse i hele fire år, selvom bogen troligt stod afventende på min bogreol, overskyggede af langt mere interessante titler. Selvom min opfattelse af disse tre bøger er meget forskellige, så er jeg rigtig glad for, at jeg ikke lod deres størrelse determinere min læsning af dem. Tilfældet er dog et helt andet med de såkaldte omnibusbøger. Jeg ejede engang en bog, der indeholdte alle Brøntë-søstrenes romaner i ét samlet bind, og i lang tid stod bogen uberørt på min reol. Da jeg købte den, havde jeg oprigtigt tænkt mig at læse bogen til ende, selvom jeg godt vidste, at det nok ville blive gjort løbende. Da jeg omsider pustede støvet af dens sider for at læse “Agnes Grey” blev mine hænder hurtigt tunge af at holde om den store bog, og mine arme gav efter for dens vægt. Jeg åbnede den aldrig igen, men købte i stedet værkerne enkeltstående, og lod den samlede udgave samle støv på ny. Derimod har jeg læst “Alice’s Adventures in Wonderland” af Lewis Carroll et utal af gange, og det har altid været efterfulgt af ”Though the Looking-Glass”, fordi historierne er så tilpas korte, at jeg dårligt kan adskille de to historier og næsten foretrækker dem som ét samlet værk.

Ikke nok med at jeg finder omnibusbøger vanskelige at sidde med eller tage med på farten, men jeg finder dem også svære at videre formidle her på bloggen. Hvis jeg havde læst alle Brontë-søstrenes romaner i den samlede udgave, som jeg ejede, ville jeg ikke kunne samle dem under én anmeldelse, fordi historierne er så forskellige og forfatterne lige så. Til gengæld vil det også være et større arbejde at skulle tage så mange billeder af den samme bog, for at kunne yde hver fortælling den retfærdighed, som de i sandhed fortjener. Af samme grund har jeg ikke anmeldt ”The Sandman” af Neil Gaiman, selvom jeg har meget af sige om det første bind. Min smukke læderindbundne udgave rummer de første 37 tegneserier, og derfor føler jeg ikke, at jeg kan anmelde dem under én samlet anmeldelse, fordi det ikke ville være særlig læservenligt. Min udgave af “The Sandmand” er heller ikke specielt læservenlig i det den er så stor, tung og helt umulig at have med på farten, men måske anmelder jeg den en dag i grove træk, fordi jeg kunne tale i evigheder om Gaimans mørke univers. I lang tid vidste jeg heller ikke, hvad jeg skulle stille op med min udgave af de fem første fortællinger om Mary Poppins, men fordi jeg havde så meget at sige om bøgerne, anmeldte jeg dem samlet. Jeg leder lidt efter en gylden mellemvej. Derfor ved jeg sjældent, hvad jeg skal stille op med omnibusbøger, og af samme grund køber jeg dem sjældent. Selvom Barnes and Nobles udgaver af henholdsvis Jane Austens eller Charles Dickens’ samlede værker er noget af det smukkeste, så har jeg valgt ikke at tilføje lige netop de udgaver til min samling, fordi jeg ikke vil få dem læst, og jeg forstår ikke hvorfor jeg skal have bøger i min samling, som jeg ikke har i sinde at læse, bare fordi de er flotte.

Hvordan har I det med at læse omnibusbøger og til de af jer, der bloggere, hvad gør I i forhold til at anmelde dem?

Advertisements

12 thoughts on “Noget om bogæstetik #1: omnibusbøger

  1. Kirstine

    Jeg har det på præcis samme måde! Jeg køber meget sjældent omnibusbøger og ejer kun to eller tre, fordi, som du også siger, de ville bare stå og være til pynt og jeg ville ikke få dem læst. Jeg har en udgave af Shakespeares samlede værker på dansk, men den bruger jeg kun når jeg læser stykkerne på engelsk og har brug for at slå noget op på dansk, så jeg kan forstå det bedre.

    Jeg synes tilgengæld det giver meget mere mening med graphic novels, som f.eks. Sandman, fordi jeg ofte føler, når jeg kun har læst en enkelt volume på 120 sider, at jeg ikke har -nok- at sige. Også fordi det i Sandmans tilfælde, og med andre graphic novel omnibusbøger er den samlede historie man får, og en samlet historie kan jeg godt anmelde. Hvilket ikke er tilfældet med f.eks. en samling af alle Brontë bøgerne, hvor jeg stadig ville anmelde dem individuelt.

    1. Nikoline

      Det lyder som om vi er meget enige. Jeg tror også jeg anmelder Sandman, når jeg har læst den til ende. Romaner og hele/forskellige forfatterskaber som én anmeldelse er jeg ikke så begejstret for, med mindre det i stedet bliver et indlæg om forfatterskabet snarer end en boganmeldelse.

  2. Ida

    Jeg er enig i alt du skriver. Jeg har kun et par stykker, og dem har jeg faktisk også mest til pynt.

    Jeg har dog læst to af dem fra ende til anden og jeg har anmeldt én af dem på bloggen – Oscar Wildes samlede værker (http://www.tankeromsproget.dk/2015/02/the-complete-illustrated-works-of-oscar.html)
    Det var ret svært, og anmeldelsen blev ret lang. Til gengæld synes jeg, det var virkelig hyggeligt at skrive, og det var ret rart at reflektere over værket som helhed bagefter. Det ville jeg nok ikke have gjort, hvis ikke jeg havde anmeldt det. Men det er altså svært, og det var heller ikke helt lige til at skulle anmelde noveller, dramaer og digte i én anmeldelse.

    Jeg har faktisk også tænkt over det i forhold til tegneserier, som du også selv nævner. Det virker fjollet at anmelde ét hæfte for sig selv, men også underligt at anmelde hele serien. Jeg har kun anmeldt tegneserier én gang før, og der lavede jeg en samlet anmeldelse af de to første hæfter, fordi jeg synes, de hang fint sammen. (http://www.tankeromsproget.dk/2015/02/the-walking-dead-1-og-2-af-robert.html).
    Jeg tror bare, man skal gøre det på den måde, man selv synes giver mening i situationen :-)

    1. Nikoline

      Jeg tror du har ret i, at det afhænger af genren. Grafiskeromaner eller tegnerserier kan må skal bedre anmeldes samlet, og til en hvis grad også er forfatterskab, hvis der er tale om korte romaner eller noveller. Det er mere med romanerne, at jeg synes det bliver svært.

  3. Caroline Thomassen

    Jeg har det så svært ved de bøger. På den ene side er de ofte meget smukke, og næsten ikke til at undvære, men på samme tid er det sjældent jeg så vil få dem læst. Det er vidst luksusproblemer. :-)

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    1. Nikoline

      Det er helt sikkert et luksusproblem, og selvfølgelig er der intet i vejen for at eje den slags bøger – jeg har selv et par. Sandheden er bare, at på trods af deres skønhed, så står de bare og samler støv, og det synes jeg er synd.

  4. Bookworm's Closet (@BookwormsCloset)

    Jeg har det på samme måde. De kan være flotte at have stående, men jeg foretrækker nu, at hver historie har sit eget lille cover. Faktisk vil jeg også helst have mine noveller for sig – er derfor ret glad for Penguins Little Black Classics. Tegneserier ville jeg nok anmelde enkeltvis – det er jo små afsluttede historier.

    1. Nikoline

      Jeg forstår bare ikke rigtig det med at have bøger stående alene fordi de er flotte, men det kommer sikkert også an på, hvilken type læser man er. Jeg vil gerne have et bibliotek af bøger, som jeg har læst eller planlægger at læse. Novellesamlinger kan jeg sagtens anmelde samlet, men jeg anmelder ikke mine Penguins Little Black Classics, fordi jeg synes historierne bliver for små.

  5. Noelia Alonso

    I agree that most bind-up books are not reading-friendly. Too heavy not only to carry them around but also to read them in one place and as you said, it makes no sense to review them because how are you gonna review all Dickens novels in one go? It’s an almost impossible task. I do think the Barnes & Noble editions are quite lovely and I own two of them but both are collections of short stories which I bought because the novels can be purchased individually but I prefer to have the short stories all together in a bind-up :)

    1. Nikoline

      Take the Barnes and Noble edition of Charles Dickens novels, or is it five or six of his novels? I cannot remember, but it is must certainly not reading-friendly. You are absolutely right it would be impossible to write a reading-friendly review of his novels. They are so different it only make sense to talk of every book individually. Short story collections are fine in my opinion, because you get to say something with a bigger perspective which is still define.

  6. Sidsel

    Jeg vil give dg ret; jeg er generelt heller ikke så meget til den type bøger, dog er der nogle undtagelser. Et eksempel er min samling med Sherlock Holmes-fortællinger. Idet fortællingerne er så korte, og formentligt svære at fået samlet hver for sig, synes jeg det er skønt at have dem alle i én og samme bog. Herudover har jeg netop fået e bog med syv (tror jeg det var) romaner af Virginia Woolf. Igen er det forholdsvist korte fortællinger, og det virker som om, at det fungerer meget godt for mig.

    1. Nikoline

      Jeg har også en todelt udgave af de samlede Sherlock Holmes-fortællinger, og foruden de enkelte romaner, var den udemærket at sidde med. Jeg ved dog, at Penguin English Library har delt fortællingerne op og samlede dem i flere bøger. Det synes jeg fungerer endnu bedre. Under alle omstændigheder, skal man jo også bare gøre, hvad der føles rigtigt. Jeg tror også omnibus e-bøger fungerer fint, fordi du igen ikke skal holde vægten af en kæmpemæssig bog mellem hænderne – med mindre man har en meget gammel e-bogslæser. ;)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s