“Alice” (The Chronicles of Alice #1) af Christina Henry


“Alice” af Christina Henry fra forlaget Ace, udgivet i 2015.

I den gamle bydel, hvor bygningerne er sammensunket som de mennesker, der bor i dem, sidder pigen Alice med hukommelsestab på den lukkede afdeling, isoleret med fjerne skrig fra de resterende patienters beklagelser. Hun husker kun svagt et teselskab, lange ører og en masse blod. Igennem et musehul i væggen taler hun med patienten inde ved siden af. Hatcher, som han hedder, taler frygtsomt om en farlig Jabberwocks genkomst og fortærelse af verden, og da der en nat udbryder brand på hospitalet, griber Alice sin vens hånd og flygter i skæret fra flammerne. Således begynder Alice genopdagelsen af den dag, hvor hun mistede forstanden, men vejen dertil leder hende ned af mørke stier i den gamle bydel, der er fyldt med vold, prostitution og motivdrevne mennesker, der i ly af skyggerne følger i Alices fodspor.

Lewis Carrolls “Alice’s Adventures in Wonderland” og “Through the Looking-Glass, and What Alice Found There” er nogle af mine absolut yndlingshistorier. Deres leg med sproget og den endeløse og fantasifuldeverden, som Carroll har skabt er så gennemført, at jeg af samme grund drages mod genfortællinger af samme — både i form af film og bøger. Da jeg opdagede Christina Henrys fortolkning og gendigtning af den klassiske historie om Alices fald ned gennem kaninhullet, vidste jeg med det samme, at jeg måtte læse den. Andres tolkninger af allerede kendte værker er altid en svær balancegang, men Henry har ramt hovedet på sømmet med “Alice”. Hendes inspirationskilde er ikke til at tage fejl af, men samtidig formår hun også at gøre fortællingen til sin helt egen ved at fordreje den yderligere, gøre den mørkere og mere gal, end den i forvejen er. “Alice” er en sand mareridtsdrøm, der stadig hjemsøger mig i dagstimerne, og når mørket falder på og henlægger verden i skygger, der får fantasien til at danse.

“You’re only a mouse if you let them make you one.

Henrys fortolkning og fordrejning af Carrolls klassiske figurer er imponerende, selvom disse oftest er frastødende og onde. Valrossen er menneskeædende, kålormen driver et lysthus bestående af magiske væsner og Jabberwocken et rædelsfremkaldende mareridt. Jeg beundrer Henry for ikke kun at gøre brug af Carrolls famøse fortællinger om Alice, men også hans digt “The Jabberwocky” som en forlængelse af universet og dets endeløse potentiale. Henry skriver bramfrit, og selvom Alices historie er indhyllet i en tåge af psykologisk forglemmelse, der er helt forståelig, så forsøger hun ikke at fylde sin historie med illusioner. Historien er mørk, menneskelig og et mareridt. Historien er, på trods af sine magiske elementer og sine besynderlige omgivelser, forbløffende virkelighedstro. Alices verden er fyldt med menneskeligt mørke, som hun ikke kan undslippe, og som konstant truer med at knuse hende.

Omgivelserne sender direkte associationer til victoriatiden, hvor tilværelsen her er delt i to mellem indbyggerne i den gamle bydel og den nye og hvor grænserne sjælen krydses. Da Alice og hendes familie kommer fra den nye bydel, ophører hendes familie også langsomt men sikkert med at besøge hende på hospitalet, hvor de fik hende indlagt, da hun en dag pludselig forsvandt og vendte tilbage, rablende om en kanin og indesmurt i blod. Alices ven fra hospitalet, Hatcher, er en fortolkning af den gale hattemager, som forfatteren giver sin egen historie, selvom han først og fremmest følger Alice i et forsøg på at stykke hendes hukommelse sammen og rede verden nu vågne Jabberwock. Hans historie vækker medlidenhed, selvom den udspringer af ondskab. Han er en øksesvingende galning, der i overenstemmelse med den gale hattermager, ofte mister besindelsen og sin fornuft i pludselig vanvidsudbrud. Alice og Hatcher er et meget ulig par, men det er deres forskelligheder, der gør dem til et stærkt makkerpar.

“It made Alice realize how much of life was full of empty stuff, objects longed for because the hope of them made your small life seem bigger, better, brighter.”

Når jeg tænker over det, hæfter forfatteren sig ikke meget ved hverken beskrivelser af sit fiktive univers eller sine karakterers udseende, og af en eller anden underlig grund, fungerede det. Hendes ord er alligevel så stemnings fremkaldende, at deres udseende ikke spillede nogen rolle, og jeg elsker, at hun ikke tog Carrolls karakterer som gidsler i sin egen fortælling, men at hun i stedet tillod læserens egen fantasi at flyde sideløbende med sin egen. Historien er dog først og fremmest atmosfærisk, og ikke alene er Henrys skrivestil mørk og fordrejet i sådan en grad, at det ikke kun får Alice til at tvivle på sig selv, men som også får læseren til at tvivle på hendes udlægning af dem. Christina Henrys dekonstruktion af “Alice’s Adventures in Wonderland” er en af de mest innovative, jeg længe har læst. Ikke alene forbliver hun tro over for den originale historie med dens eventyrlignende omgivelser, men hun formår også at gøre den til sin egen. “Alice” er en mareridtsdrøm, som jeg ikke ønsker at vågne fra.

Reklamer

10 thoughts on ““Alice” (The Chronicles of Alice #1) af Christina Henry

    1. Nikoline

      Det er ikke fordi det er en gyserhistorie, men den er fyldt med livstruende farer og den slags, som kan knække os psykisk. Den er helt sikkert anbefalelsesværdig. Den er et must-read for alle Alice-fans.

  1. Camilla

    Den lyder som alt det, jeg ønsker i en genfortælling af Alice in Wonderland – den må jeg få læst snarest! :)

  2. MissValentin

    Den skal jeg læse! Virkeligt. Den lyder så god. En rigtig god anmeldelse. Jeg fik lyst til at købe den med det samme (men det er jo sidst på måneden).
    Har du hørt om spillet “American McGee’s Alice” som også fik en selvstændig to’er “Alice Madness Returns” – Pewdiepie har spillet nummer to. Der er af elementer af det samme du fortæller i anmeldelsen og jeg var helt fortabt i Madness. Uhyggeligt, forståeligt, men vanvittigt fedt!

    1. Nikoline

      Mange tak! Det er virkelig også en god historie, og den har lidt samme stemning som Alice: Madness Returns. Hvis ikke det var fordi jeg har en mac og min kæreste har en ps4, så havde jeg købt spillet for længe siden. Det ser så fedt ud. Jeg måtte dog også nøje med at se Pewdiepies gennemgang af det. Jeg håber han vender tilbage til det.

  3. Noelia Alonso

    this sounds phenomenal. I picked it up because I saw it on Jen’s channel but I’m waiting to read it in October because I think it will be perfect :)

    1. Nikoline

      Jen really knows good books. I cannot remember where I saw it, but it is a wonderful and dark story.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s