“The Bread We Eat in Dreams” af Catherynne M. Valente


“The Bread We Eat in Dreams” af Catherynne M. Valente fra forlaget Subterranean Press, udgivet i 2013.

Catherynne M. Valence er en ordmager. Når hun fortæller historier, føles det som betragte verden igennem et kalejdoskop af farvefyldte drømmemønstre, der hænger uløseligt sammen med virkeligheden. Historierne er lige så kryptiske, som de er kraftfulde; de er labyrintiske gange af mytologi, hverdagsliv og tiden efter apokalypser, som ikke kun bruges som værktøjer til at skabe en fortælling, men som Valente indarbejder på naturligste vis, sådan at de selv trækker vejret. Med “The Bread We Eat in Dreams” formår Valente at binde et magisk sidestykke til verden som vi kender den i 35 historier på kryds og tværs af stilarter og genrer. Hendes fragmentariske fortællinger udforsker myter, folklore og verdens ende med en fortællerstemme ud over det sædvanlige. Antologien er desuden illustreret af Kathleen Jennings, hvis blege penselstrøg kun er med til at komplimentere Valentes vidunderlige ord.

Jeg elsker Catherynne M. Valentes forfatterskab. Alene den blotte tanke om hendes bøger fremkalder smil på mine læber og en varme i brystet, der omgående giver mig lyst til at forsætte med at udforske hendes skrevne værker og genlæse dem, som jeg allerede har læst. Hendes antologi “The Bread We Eat in Dreams” blev kun trykt i begrænset oplag, og er svær at opstøve i dag, men fordi Valente skriver som en drøm, og antologien samtidig indeholdte den bittersøde novelle “The Girl Who Ruled Fairyland—For a Little While”, hvis ord jeg så gerne ville have stående mellem mine andre bøger, var jeg nødt til at forevige den i min samling, på trods af mit begrænsede kendskab til det resterende indhold samt bogens pris. Med denne antologi understreges hendes evner som forfatter, og det lader ikke til, at der ikke findes nogen litterær genre, som hun ikke mestrer. “The Bread We Eat in Dreams” er fyldt med digte, eventyr og genfortællinger, science-fiction og fantasylignende historier, og hun skriver det hele lige godt.

“She’s an Italian flag in occupied territory, and I fall for her like Paris.”

Den første novelle “The Consultant” fortæller historien om en unavngivet fortæller, hvis job er at konsultere i bedste eventyrstil ved at vejlede sine kunder til ikke at være afhængig af jægeren i tredje akt, at spejle lyver, at med den rette vilje kan et tungt svær blive trukket ud af stenen og det uvisse navn er Rumleskaft. Historien er vidunderlig, fordi den sagtens kan læses som en konsulent, der vejleder eventyrskikkelser, men også helt almindelige mennesker i de moraler, som vi får fra eventyrene såsom at spejle lyver, at ethvert sværd at trækkes op afs in sten, og på den måde bliver eventyrene en virkelig del af den faktiske verden. I “The Girl Who Ruled Fairyland—For a Little While” vender Valente tilbage til Fairyland, men længe før September blev båret dertil af den Grønne Vind. I stedet fortæller den historien om hvordan en lille pige blev Fairylands onde markise. Valente skriver på en måde, som tillader hende at se igennem tilværelsens slør, der deler virkeligheden fra den magiske verden. Hun løfter ikke sløret og blotter verdenerne for hinanden, men tillader i stedet læseren at se igennem det tynde stof for en kort stund, og synet er mærkværdigt.

Jeg kunne med lethed citere hvert et ord i “The Bread We Eat in Dreams”. Så smukke er Valentes ord, men lige så farverigt som hun skriver, lige så mættende er hun også, og af samme grund er denne antologi en bog, der ikke kun kræver at blive læst over længere tid, men som bedst kommer til sin ret på den måde. Jeg fløj igennem de enkelte historier, men jeg fløj ikke igennem historierne kontinuerligt på samme måde. I stedet stoppede jeg min læsning, gjorde ophold og smagte på forfatterens ord og mærkede hendes fantasi. Hendes brug af referencer til historie, eventyr og mytologi er mange, men måden hvorpå hun gør burg af dem flyder igennem historierne som det mest naturlige i verden, og af samme grund er jeg ikke sikker på, at jeg kan udpege dem alle, og derfor læste jeg bogen et par gange igen og opdagede, hvordan hver historie kom til live på en ny måde. Digtet “What the Dragon Said: a Love Story” er en leg med ord, om en historie om drager og hvordan historier hober sig op til de til sidst spilder ud over vores læber. For hver gang jeg genlæste digtet, mistede jeg en lille del af mig selv og genvandt noget langt større.

“Thing is, just because you make a body shiver don’t make it yours.”

Valentes strukturer er usædvanlige, imaginative og spektakulære. Hun tillæger stor opmærksomhed til detaljerne i sådan en grad, at historierne er struktureret omkring denne finesse, sådan at karakteristikken og udviklingen af karakterer sommetider må vige, men hun gør det på en måde, som spejler karaktererne personlighedstræk i sin symbolik. “We Without Us Were Shadows” fortæller den fiktive historie om Brontë søstrene og deres bror og måden hvorpå de plejede at skrive udførlige og kollaborative historier og digter om komplekse og imaginære verdener. Novellen “Silently and Very Fast” er en historie om drømme og kunstig intelligents, som viser hvor endeløs Valentes fantasi er; hendes prosa er så levende, at hvert et ordfrø hun sår spirer til de smukkeste sprogblomster, og selvom jeg ikke altid er sikker på at jeg forstår kompleksiteten af hende tekster, så evner jeg dog at beundre skønhed, når den står foran mig, og “The Bread We Eat in Dreams” er en blomstereng i fuld flor.

Advertisements

2 thoughts on ““The Bread We Eat in Dreams” af Catherynne M. Valente

    1. Nikoline

      How exciting! They are some of my favourite books, and they remind me so much of Lewis Carroll’s Alice.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s