“V for Vendetta” af Alan Moore


“V for Vendetta” af Alan Moore, fra forlaget Vertigo i 2005 (org. udgivet i 1982).

Alan Moores verdenskendte “V for Vendetta” udspiller sig i en dystopisk fremtidsverden, hvor dele af verden ligger i ruiner efter en lang atomkrig i 1980’erne. I England styres landet af et strengt fascistisk parti ved navn Norsefire. De er enerådige, autoritær, racistiske, homofobiske og imod videnskab. Ved historiens begyndelse bliver en ung kvinde ved navn Evey forsøgt voldtaget og i øjeblikket, hvor det ser sortest ud, reddes hun af en mytisk kappeklædt mand ifør en Guy Fawkes-maske. Manden har ikke noget navn, ikke nogen historie, men kalder sig selv for V og han har en vision: han er i færd med at gennemføre en langvarig plan, der skal føres til regimets komplette ødelæggelse. Hvad Evey ikke ved, er at hun øjeblikkeligt er et vigtigt led i hans plan.

Modsat så mange andre, kendte jeg kun “V for Vendetta” for dens titel. Jeg har ikke set filmen, selvom jeg længe gerne ville. Jeg kendte heller ikke til handlingen udover det, som forsiden så sparsomt røber om en mystisk mand i en Guy Fawkes-maske. Tegeneserieverden er stadig ny for mig, og selvom Alan Moores grafiske roman er blandt de mest roste titler, lykkedes det mig at forblive uvidende om dens indhold indtil nu. Moore fortæller en historie om totalitær undertrykkelse og suverænitet der sættes på prøve nedefra. Det er en politisk fortælling, men også en historie om ekstreme idéer, og hvordan de helt kan overskygge et individ i kampen for det, som man tror på, noget som både bogens hovedpersons repræsentation af anarkiet og det fascistiske regime er tydelige billeder på. Lige så uvidende som jeg var allerede inden historiens begyndelse, blev jeg kastet hovedkulds ind i fortællingen med endnu større forvirring i et alt omsluttende mørke af dystopisk karakter.

“People shouldn’t be afraid of their government. Governments should be afraid of their people.”

Udelukkende at fremhæve Moores ord ville være en halv sandhed, for tegneren David Lloyd spiller en mindst lige så stor rollen i bogens tilblivelse, noget Moore påpeger i sit efterord. Historien ville ganske enkelt ikke eksistere, som vi kender den i dag, hvis ikke det var for relationen til Lloyd, hvis støvede tegninger vækker bogens historie til live. Han har dog ikke kun tegnet bogens billeder, men også influeret flere dialoger, imens Moore har udviklet flere af dens grafiske udtryk. Der er en imponerende sammenhæng mellem tegningerne og ordene, som gør at de næsten smelter sammen i en samlet enhed, hvor det ene element er mindst lige så vigtigt som det andet. De støvede farvetoner komplimenterer de mørke udtalelser og omvendt. Tegningerne er en lige så stor del af det som ordene. Lloyds tegninger er dragende, og jeg brugte langt tid på at dvæle ved dem, hver gang jeg vendte en side. Nogle gange var det, der ramte mig hårdest bogens ord, andre gange var det dens tegninger eller begge dele på én og samme tid.

Tonen i “V for Vendetta” er heller ikke til at tage fejl af, noget som igen understreges med de sarte tegninger. Det er som om verden er omfavnes af et kvælende og klaustrofobisk mørke. Moore har meget på hjertet, som han både kritiserer og kæmper imod, og derfor overraskede den fortalte historie mig ved netop at være så politisk. Som læser er man hele tiden splittet. V er den perfekte antihelt, der opholder sig i verdens skygger kun for at tvinge dem frem i lyset af dens egen skam. Han har mange liv på samvittigheden, men hans vision er samtidig oprigtig, og han indbyder hverken til beundring eller fordømmelse. Dertil kommer den interessante fremstilling af den fascistiske regering som et offer for oprørsheltens gerninger. En revolution kommer ikke let og slet ikke uden en pris, og V balancerer hele tiden mellem at være fuldkommen logisk i sit overblik og komplet sindsyg i sine handlinger. V og Norsefire står overfor hinanden som to ekstreme modpoler, der begge gav mig gåsehud. V’s ideal og identitet er en maske, der kan gives videre, og den bliver af samme grund et greb mere end en person; med et ædelt motiv myrder han samtidig nådesløs sine fjender, og Moore overlader det endegyldigt at være op til læseren at dømme ham på godt og ondt.

“You wear a mask for so long, you forget who you were beneath it.”

Det kaos som hersker i bogen er hele tiden mærkbart. V kæmper konstant for retfærdighed med et helt særligt ideal for øje. Historien balancerer på et knivsæg mellem kontrol og kaos, og hvordan kontrol hurtigt kan blive til det herskende kaos. Af samme grund er historien en gåde uden løsning. Måden hvorpå Moore skriver giver anledning til konstant mistanke, for intet er så sort og hvidt, som det præsenteres, men er derimod grånuanceret præcis som de støvede tegninger. Moore tester hele tiden sin læsers sympati, og min egen sympati flyttede sig hele tiden undervejs. Det er et tankeeksperiment ført ud i livet igennem den fiktive verden, og jeg synes det er mindst lige så interesant som det er skræmmende. Alligevel skete der noget under min læsning som gjorde, at jeg betvivlede længden af bogen. Måske kunne historien med fordel være kogt ned, eller måske burde den have været længere og langt mere dybdegående. Jeg kan ikke rigtig bestemme mig. Sandheden er dog, at jeg hurtigt gled ind over i kedsomhed, hvor jeg uopmærksomt læste mig gennem nogle af bogens langtrukne kapitler, imens slutningen hele tiden var uundgåelig, en afgørende kulmination i vente. Historiens idé er tankevækkende, men jeg er i tvivl om jeg synes den er god.

Reklamer

2 thoughts on ““V for Vendetta” af Alan Moore

    1. Nikoline

      David Lloyd visited Denmark last year for a book fair, which I did not know before I saw him, and because I wanted to read it at some point I decided to get it signed – the waiting time was insane!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s