Om at have en yndlingsbog


Forleden fortalte jeg om en bog til min kæreste, hvor jeg i den forbindelse erklærede den for at være en af mine yndlingsbøger. Han løftede undrende det ene øjenbryn og spurgte mig: “Har du ikke mange yndlingsbøger?” Svaret er jo. Sandheden er, at selvom jeg ved med sikkerhed, at jeg har én yndlingsbog, så har jeg også flere; bøger jeg troligt vender tilbage til med stor regelmæssighed, bøger som jeg ikke kan undvære. Dog er der en, der betyder noget helt særligt. Da jeg første gang læste Jane Austens “Persuasion”, vidst jeg med det samme, at jeg sad med en ganske særlig bog mellem mine hænder, og jeg fik ret. Selvom det ikke er den bog, som jeg har genlæst flest gange, eller grint mest over eller grædt mest til, så er den min yndlingsbog over dem alle. Det er en bog, som slog benene væk under mig, som fik tårerne til at trille af bare forskrækkelse, og da jeg havde læst romanen til ende, var det kun urets tikkende viser og mit bankende hjerte, der kunne høres. Jeg tav, mistede mælet og kunne ikke finde ord for det, som jeg lige havde læst. Det var så kraftfuldt. Det er let for mig at udvælge en yndlingsbog, fordi jeg har en yndlingsbog, men selvom jeg uden tøven erklære “Persuasion” for min yndlingsbog, så ser jeg ikke nødvendigvis frasen “yndlingsbog” som et bogligt ultimativ, som tvinger en læser til at vælge sine læste bøger og kun udpege én. Jeg har mange yndlingsbøger, som jeg gang på gang får bekræftet af min lyst til atter at tage dem ned fra hylderness favn og åbne dem igen.

Yndlingsbøger er sære størrelser; sommertider ved jeg, at en bog er en ny yndlingsbog i det øjeblik jeg sidder med den, imens de andre gange bliver det af besværlige omveje. Første gang jeg læste “North and South” af Elizabeth Gaskell, læste jeg den på et forkert tidspunkt i mit liv og det påvirkede min læsning negativt. I dag er den blandt mine yndlingsbøger. Jeg blev klar over det, da lysten til at genlæse den ivrigt meldte sig og henledte min tanker på bogen, som jeg ellers havde afskrevet. Lewis Carrolls finurlige “Alice in Wonderland” blev en af mine yndlingshistorier længere før jeg selv læste den, fordi jeg voksede op med historie og kendte den så godt. Som nævnt er “Persuasion” ikke den bog, jeg har genlæst flest gange, men derimod en af de bøger, der fik min verden til at skælve. For noget tid siden befandt jeg mig i en ivrigt samtale med en af mine medstuderende, hvor snakken gik på Ernest Hemingway, som vi begge talte gladeligt om. Snakken flød uproblematisk, og da påpegede min medstuderende, at det var sjovt, at jeg kan lide Hemingway, når jeg er så glad for Austen. Først tænkte jeg ikke videre over hans udsagn, men efterfølgende hjemsøgte hans ord mig. Mente han, at det var en umulighed at elske to forfattere, hvoraf den ene var særlig optaget af maskulinitet og den anden skrev kærlighedshistorier, fordi det er sådan han ser dem som forfattere? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at min glæde for Hemingway ikke gør min kærlighed til Austen mindre eller omvendt; for mig er termen “yndlingsbog” en særlig kærlighedserklæring til en bog, der ikke nødvendigvis begrænser sig til én bog.

Hvad med jer? Har I én yndlingsbog eller har I også flere? I så fald, er der da en, der betyder noget ganske særligt?

Reklamer

8 thoughts on “Om at have en yndlingsbog

  1. Noelia Alonso

    I have many favourites and I don’t think I’ll be ever able to pick just one. And also, as you mentioned your experience with “North and South”, there are books that come into our lives at a wrong moment but then, years later you find yourself in love with them. That was my case with “Pride & Prejudice”. I tried reading it when I was 14 and just couldn’t. I had to read it for Uni in December and I loved it. And I find this situation fascinating because the book is the same, but the reader is not. However, there is one book that holds a special place in my heart and it’s because it came into my life when I most needed it. It made me open my eyes and realise many things and that was “The Catcher in the Rye”.

    1. Nikoline

      Agreed. Some books are dear to us because they came to us when we needed them – even when we did not know that we needed them, right? I read P&P quite early too, and I did not understand the context of the story even though I absolutely loved, so I dod believe some books grow with us as we readers grow older and more understandable, just like with you an P&P. It has been years since I first read “The Catcher in the Rye”, but I remember it as being wonderful. It deserves a reread.

  2. Simone Hagemann

    Jeg har helt klart flere yndlingsbøger, og der bliver hele tiden tilføjet flere til listen. Men andet tror jeg egentlig også er svært, når man læser en del. Man oplever jo så mange historier, verdener og personer, og jeg tror derfor nærmest det er umuligt, ikke at komme til at elske flere historier på en sådan måde, at bogen bliver til en yndlings. Endvidere tror jeg helt klart også ens humør i øjeblikket har noget at sige i forhold til, hvilken bog man f.eks. ville nævne, hvis man blev spurgt.

    Når det er sagt, så har jeg dog også en yndlingsbog, der betyder noget helt særligt for mig, og som jeg nok i de fleste tilfælde vil vende tilbage til, hvis man spørger mig. Denne bog er “Freddy & Monstrene” af Dennis Jürgensen. Men selvom bogen/bøgerne er virkelig gode, så bunder det, at det er min yndlingsbog, nok mest af alt i, at jeg har så mange fantastiske minder forbundet med den. For det tror jeg nemlig også har en klar indflydelse på, hvilke bøger der bliver yndlingsbøger. Det har det i hvert fald for mig :)

    1. Nikoline

      Som jeg skrev til Rikke, så tror jeg også det er svært, at begrænse sig til én yndlingsbog, når man læser meget. Jeg tror også yndlingsbøger opstår forskellige tidspunkter i vores liv, hvor de rammer os på en helt særlig måde i overenstemmelse med det sted i livet vi befinder os. Du har helt sikkert også ret i det med humøret. Vil du tro mig, hvis jeg sagde, at jeg aldrig har læst noget af Dennis Jürgensen, selvom jeg kun har hørt godt om hans enorme forfatterskab?

  3. Rikke Simonsen

    Fint indlæg! Jeg har også helt klart flere yndlingsbøger. Jeg tror slet ikke, at jeg ville kunne begrænse mig til én. De strækker sig over vidt forskellige genrer, tematikker og lignende, så at vælge én, virker som kun at vælge en lille del af mig. Tilsammen udgør alle mine yndlingsbøger et hele, hvis du forstår? De fortæller alle sammen noget forskelligt om mig.. Nu bliver det lidt metaforisk, men ja. Sådan har jeg det i hvert fald, haha <3

    1. Nikoline

      Mange tak, søde Rikke. Jeg tror det er svært ikke at have flere yndlingsbøger, når man læser så meget, som mange af os gør, tror du ikke? Jeg kan godt lide tanken om, at dine yndlingsbøger udgør et hele. Det er en god måde at sige det på.

  4. brittanyantoinette

    I have wayyy to many favorite books to even name. Every book I’ve read feels like I’ve went through a journey with the characters and when I did, I would end up loving the book.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s