“Reasons She Goes to the Woods” af Deborah Kay Davies


“Reasons She Goes to the Woods” af Deborah Kay Davies, fra forlaget Oneworld Publications, udgivet i 2014.

Deborah Kay Davies’ “Reasons She Goes to the Woods” handler om den lille pige Pearl, der er artig, men for det meste af tiden ikke er det. Uden at tøve, skubber hun sin spæde lillebror ned af trapperne, stikker ham i låret med en saks og tvinger ham til at tie. Hun får en fremmed pige til at spise en mudderkage i bytte for sit venskab, og hun driver langsomt sin ustabile mor til vanvid i et forsøg på at vinde sin fars kærlighed. Hun er et mysterium, en fortielse blandt mange stemmer, men mest af alt er hun et barn i en svær forståelig voksenverden, som gør, at hun trækker sig ind i sig selv og skaber nogle nye rammer, der for hende er mere håndgribelig, og derfor besøger hun ofte den nærtliggende skov, hvor hun mellem de tætte trekroners altomsluttende mørke finder et tilhørssted.

Det begyndte med en fængende forside, som jeg ikke kunne tage øjnene fra, dertil kom den mystiske titel fulde af løfter, der aldrig blev givet og en bagsidetekst, hvis ord gav mig en sær fornemmelse i maven og fik mit hjerte til at banke hurtigere. Jeg forelskede mig i Deborah Kay Davies længe før jeg læste den. “Reasons She Goes to the Woods” er en sælsom fortælling om en lille piges opvækst i en familie, hvor hun skaber splid, men måden den er skrevet på er i sandhed det, der gør den til en litterær perle. Hver side udgør et kapitel, der forestiller fragmentariske minder. Historien favner Pearls barndom og tidlige ungdom, hvor fantasien løber af med hende, og virkeligheden langsomt falder sammen. Hun lever i en verden af egne overbevisninger, med en evig længsel efter sin fars ubetinget kærlighed, noget moren står i vejen for, men Pearl er også en kompleks karakterer. Det ville være nemt at kategorisere hende som psykopat på grund af hendes konstante manipulation med andre og voldelige adfærd, men hun er ikke følelseskold. Da den lille familie forøges, sørger Pearl for at den nye lillebror gennemlever adskillige ulykker, men hendes kærlighed til ham er heller ikke til at tage fejl af, og den vokser sig hele tiden større.

“In amongst the apple trees she feels so excited she wants to float like a balloon.”

Davies skriver som en drøm, en drøm jeg ville ønske jeg aldrig ville vågne fra. Hendes prosa er så lyriske, at den giver genlyd af digtning både med sine mange sprogblomster men også med dens rytme. Hun skriver sensuelt, og det er både dragende og befriende at læse. Samtidig forsøger hun ikke at afgøre hvorvidt Pearl blot er et barn, der gennemlever nogle af de vanskeligheder, som forbindes med det at være barn og vokse op, eller om hun i stedet er ustabil i måden hun manipulerer andre og hendes tendens til voldelig adfærd. Selv tror jeg at Pearl langsomt drives ud over kanten af sin egen virkelighedsfornægtelse; hun går fra at være enebarn til pludselig at skulle dele sin opmærksomhed med en anden, hendes mor er psykisk ustabil og hun har ikke mange venner. Hendes virkelighed er ensom, men samtidig er der noget i hendes adfærd og verdenssyn, som er svært at undskylde, noget som peger i retning af en ustabil pige.

Selvom bogens sideantal er sparsomt og den springer meget i tid, er den stadig bundet sammen af en gennemgående følelse af kontinuitet. Davies’ ord funkler som klare stjerner på nattehimlen, som jeg kunne blive ved med at betragte med stor beundring i al evighed. Pearls uforudsigelige væsen og historie opslugte mig fuldkomment, og efterlod mig gysende og forundret over dens mørke handling, og måden hvorpå noget så mørk kan beskrives så smukt. Davies er uden tvivl en talentfuld forfatter, der fortjener alverdens roser. Hun forstår at skabe atmosfære, der ikke er til at tage fejl af, og som rækker ud af siderne og griber om sin læser. Pearl fantasi er lige så endeløs, som den er farlig; hendes forestilling om sin far som den ultimative helt gør, at hun nærmest begærer ham på et seksuelt plan, og bogen har således også seksuelle undertoner, der kommer til udtryk i faren, en tøjkanin og nabodrengen, selvom der også er noget uskyldigt i opdagelsen af sig selv og følelsen af noget rart uden at vide, at det er seksuelt.

“She wades into the water, her sandals growing heavy, and waits for the stream to settle. Insects are ticking in the undergrowth. Kingcups glow amongst the fleshy plants along the water’s margin. Pearl lies down in a smooth, shallow pool. Her hair entwines with the waving plants, her skin turns to liquid, her open eyes are just-born jewels. She can feel her brown limbs dissolving. Sunlight falls in bars and spots through the trees. As the lovely water laps her ears and throat, moves inside her shorts, slips across her fragile ribs, Pearl grins, thinking she hears laughter, and raises her arms to the just-glimpsed sky. These are some of the reasons she comes to the woods.”

Peals historie minder på mange måder om et eventyr i måden den er skrevet på, og isærdeleshed med slutningen, der efterlod mig i vildrede og med bankende hjerte, men det er et mørkt og forskruet eventyr af virkelig karakter. Dens form er så atypisk såvel som dens tema om en lille piges Electra kompleks, at jeg tror enhver traditionel form ville have gjort den til et næsten umuligt projekt. Den fragmentariske stil, det lyriske sprog og det mørke eventyrselement passer så rigtigt sammen. Af samme grund er “Reasons She Goes to the Woods” en bog, som jeg har lyst til at læse igen og igen. Noget jeg tror på mange måder vil være en fordel, dog uden at det er en absolut nødvendighed, og jeg vil længselsfuldt se frem til den næste bog fra Davies’ hånd, som jeg ikke vil tøve et øjeblik med at læse.

Reklamer

4 thoughts on ““Reasons She Goes to the Woods” af Deborah Kay Davies

    1. Nikoline

      You have read it? It might be wrong of me to call it wonderful, but I really think it is. The format, the writing, the story. It is all so lovely in a dark and disturbing way, but I cannot help but love it.

  1. Noelia Alonso

    I was drown to buy this book when I heard Mercedes talk about it. And now after your review, it will be coming home with me in the not so distant future. I love a good psychological read because it combines two things I love: literature and psychology so there’s that. Also, the last fragment you quote was beautiful and highly evocative. I’m so excited to read the whole story now :)

    1. Nikoline

      She speaks very fondly of it too, which is also why I bought it myself. I really think this is a book for you as it is very psychological, a excellent piece of literature and beautifully written.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s