Dewey’s Read-a-thon: En minutiøs opdatering #7

Kl. 13:34. Jeg har ventet hele dagen på denne. Længere end det, faktisk. Min morgen har været lang, og jeg tripper utålmodigt, imens mit blik ofte falder på uret, der bevidst synes at være gået i stå. De langsomme timer af min morgen har jeg brugt på at skære frugt ud og anrette det, der hovedsageligt vil blive mit læsehjørne det næste døgn. Mine feeds på de sociale medier spilder allerede over af ambitiøse bogstakke og opdateringer om de sidste små overvejelser. Selv sidder jeg i sofaen med min egen bogstak og venter på, at klokken slår to, og læsningen går i gang. Jeg glæder mig.

Kl. 14:02. Det længe ventet læsedøgn er omsider begyndt, og jeg har sat mig til rette med “A Song for Summer” af Eva Ibbotson. Je ghar længe gerne ville læse Ibbotsons yndigfine bøger, og derfor synkronlæser jeg denne sammen med Rikke, som jeg også vil diskutere bogen med undervejs. I skrivende stund sidder jeg under dynen, da jeg egentlig er syg, og ved min side står en dampende kop te. Jeg er klar til at forvilde mig ind i bøgernes verden.

Kl. 17:10. To kopper te og en kop kaffe senere og jeg har læst min første bog færdig. “A Song for Summer” var på mange måder alt det, som jeg havde håbet på, og så alligevel ikke. Det er en fløjlsblød fortælling om en pige, der forelsker sig imens Anden Verdenskrig raser, men den er også en smule for bekvemmelig. Jeg nød dog at læse den, og jeg nød i særdeleshed at tale med Rikke om den. Den næste bog i række er “Alice” af Christina Henry – men først endnu en kop te!

Kl. 18:11. Himlen har trukket sig sammen i en grålig masse, og det er begyndt at regne. Det er perfekt læsevejr!

Kl. 20:17. Det er stoppet med at regne, og små blå pletter bryder igennem det grå skydække. Jeg har lige vendt den sidste side i “Alice” af Christina Henry, som tog mig med storm; jeg ænsede ikke hvornår regnede stoppede, eller at det blev en kende mørkere omkring mig. Jeg opfangede kun bogen og dens ord. Det er en af de mørkest genfortællinger, jeg nogensinde har læst, og den efterlod mig åndeløs. Inden så længe kommer min kæreste hjem, og så vil jeg begive mig ud i køkkenet for at lave mad, inden det er tid til den næste bog på min læseliste.

Kl. 21:19. Hvor der før befandt sig hjemmelavet burger på tallerkenen foran mig, er der nu kun krummer tilbage. Mit hoved er tungt, og jeg ved ikke, om det skyldes de mange timers læsning eller min forkølelse. Med en smule tilløb, vil jeg nu give mig i kast med “Reasons She Goes to the Woods” af Deborah Kay Davies, som er min tredje bog i stakken.

Kl. 22:27. Mørket er faldet på. Jeg har netop færdiglæst “Reasons She Goes to the Woods” og jeg er tom for ord. Ikke så meget fordi trætheden hænger i mine øjne, men fordi bogen er skrevet så lyrisk smukt om noget, der er dens komplette modsætning; for hver en sprogblomst spirede noget frem af dens skygge, noget mørk og ildevarslende, noget der gang på gang fik gåsehuden til at rejse sig på mine arme, og jeg holdt nærmest vejret hele bogen igennem. Jeg sad et øjeblik bagefter med en umiddelbar tom følelse, ikke fordi bogen ikke gjorde indtryk på mig, men fordi indtrykket var så stort at det næsten føltes hult. Nu vil jeg forlade bøgerne for en stund til fordel for et par timers nødvendig søvn.

Kl. 04:37. Jeg er oppe, omtåget og en smule tung i kroppen. Emil mener, at jeg har talt i søvne om bøger, og jeg tror stadig at mine to seneste læsninger sidder fast i mig. Selvom det endnu er mørkt uden for, kvidrer fuglene allerede lystigt, og jeg kan mærke hvordan jeg langsomt vågner og bliver klarer i hovedet. Jeg har sat en kop kaffe over, og snart er det tid til tegneserielæsning med “V for Vendetta”.

Kl. 06:54. Min fjerde bog er læst til ende, og jeg er slet ikke sikker på, hvad jeg skal tænke om den. “V for Vendetta” er en tætpakket tekst, der er særlig koncentrationskrævende. Tempoet er højt og dens temaer er ildevarslende. På trods af mine gode intentioner om at komme godt i gang med dagens læsning, er jeg ikke længere sikker på, at mit valg af tegneserie var det rigtige. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg er så begejstret, som jeg gerne ville have været, men måske er det også en historie, som jeg først ynder at påskønne efter noget tid. Lige straks vil jeg finde min sidste planlagte bog frem, som er “The Butcher’s Hook” af Janet Ellis, men inden da skal jeg på virtuel besøgstur hos mine medbloggere.

Kl. 11:05. Min læsning gik i stå, og jeg vågnede brat til lyden af regn mod ruden. Himlen har åbnet sig, så nu vil jeg vende tilbage til min sidste bog og færdiggøre den inden læsedøgnet hastigt nærmer sig sit afsluttende timetal.

Kl. 12:48. Der er godt en time tilbage af dette halvårlige Readathon, og jeg har netop færdiglæst min sidste planlagte bog, som viste sig at være noget andet end det, jeg havde forventet. “The Butcher’s Hook” var ikke kun noget andet, men derimod noget mere. Jeg nød at udforske det georgianske London, der langsomt blev mørkere og mørkere før det til sidst opslugte sig selv. Jeg ændrede på rækkenfølgende af mine bøger, og denne viste sig heldigvis at være den helt rigtige at slutte af med. Nu vil jeg nyde en kop te og følge mine medbloggere i den sidste time af Dewey’s Read-a-thon.

Kl. 14:02. Et famøst læsedøgn har nået sin slutning, og hvilket døgn det har været! løbet af de sidste 24 timer har jeg læst drukket uendelige mængder te og kaffe, sovet 5 timer, læst 5 bøger bestående af 1516 sider. Der har været så meget at snakke om og så mange at snakke med, og det har været vidunderligt at være en del af et så stor læsefællesskab for en stund. Til alle der har læst, snakket og kigget med, vil jeg sige tak for et godt læsemarathon.

Reklamer

98 thoughts on “Dewey’s Read-a-thon: En minutiøs opdatering #7

    1. Anne Nikoline

      I lige måde, Xenia. Jeg glæder mig sådan til at høre, hvad du synes om Alice. Det er selv en af mine absolutte yndlingsbøger gennem mange år.

  1. Heidi

    Enjoy🙃
    Det bliver fedt… Og dine bøger ser dejlige ud.
    Og hvilken bog købte din kæreste til dig i London?

    1. Anne Nikoline

      Mange tak! Min kæreste købte desværre ingen bøger til mig i London. Han købte heller ikke noget til sig selv for den sags skyld, men nød bare byen.

      1. Anne Nikoline

        jeg har på nuværende tidspunkt læst 125 sider, og jeg synes den er meget god, selvom den er meget politisk. Det var måske ikke det helt rigtige valg så tidligt om morgenen, men tegneserielæsning forekommer mig altid lidt lettere end romanlæsning.

      1. Malene H

        Jeg kunne også godt forestille mig, at vi alle snakker om bøger i søvne, under readathonet!
        Rigtig god slutspurt! <3

      2. Anne Nikoline

        Jeg ville så gerne vide, hvad jeg sagde, men Emil kunne ikke rigtig tyde det. Han sagde bare, at det lød som om jeg holdte foredrag om bøger i søvne. Det er lidt sjovt.
        God slutspurt til sig også – jeg håber du når i mål med din læsning! <3

  2. Karina Petersen

    Åh, øv at er du syg.. Håber at du snart er oven på igen! Er spændt på at høre om “She Goes to the Woods” Glæder mig til at kigge med hos dig. God læselyst!

    1. Anne Nikoline

      Det er bare en omgang forkølelse, men det kan jo være slemt nok i sig selv. Det er dog ikke noget panodil og næsespray ikke kan klare. Jeg ser virkelig også frem til at læse She Goes to the Woods. Hver side skulle vidst være et kapitel for sig, og den lyder virkelig som en hårrejsende historie. God læselyst til dig også!

      1. Karina Petersen

        Så må du have rigtig god bedring! Det er ekstra hyggeligt at læse, når det regner, men det er dog ikke nået til Fredericia endnu. Hvordan er “Alice”?

      2. Anne Nikoline

        ‘Alice’ er virkelig, virkelig god. Det er den mørkeste og mest hårresjende genfortælling, jeg nogensinde har læst. Den er bestemt ikke for sarte sjæle, men derimod for enhver med en kæmpe kærlighed for Alice og hendes forunderlige verden.

      3. Karina Petersen

        Det lyder spændende!! Den må komme på min TBR liste! Jeg er omsider ved at være færdig med ‘The forbidden Library’, som er rigtig fin, dog lidt langtrukken. Om lidt vil jeg slappe lidt af inden jeg vil læse videre i ‘The Pearl’.

      4. Anne Nikoline

        ‘The Perl’ er en skøn, skøn novelle. Jeg var heller ikke selv vildt begejstret for ‘The forbidden Library’, selvom den har mange fine elementer.

      5. Karina Petersen

        Det er den bestemt! Havde håbet at “The Library” var bedre end den var, men så fik jeg den læst selv ,om jeg nok højest sandsynligt ikke får læst de andre bøger i serien. Har du sovet dejligt?

      6. Anne Nikoline

        Jeg regner heller ikke med at læse de efterfølgende bøger i serien.
        Jeg sov udemærket. Hvad med dig?

      7. Anne Nikoline

        Ja, men fordi Emil skulle ud af døren ret tidligt, kunne jeg passende stå op sammen med ham, så det gik lidt lettere.

      8. Karina Petersen

        Det var da super – Isabel vågnede også først i morgen, og herhjemme kan man ikke få lov til at sove længere end til max 7.30, men hva – så sover man da ikke dagen væk ;0)

      9. Anne Nikoline

        Nej, det ville da være synd at sige. Hvor længe læste hun med? Jeg synes det er så fint.

      10. Karina Petersen

        Hun læste de første to bøger da vi startede i går, og var færdig med dem kl ca 16. Så læste hun heksebogen i går aftens og sluttede kl ca.20.30. Her til morgen startede hun kl 10 og sad næsten til kl 12.30. Så hun har været super god! Og for ikke at hun skulle “snyde” så, havde vi en aftale om at hun skulle fortælle mig , hvad hvert kapitel handlede om. Det gav godt nok en del afbrydelser i min egen læsning, men det er super vigtigt, da det træner læs-og-forstå delen under læsningen. Hendes dansklære siger, at det er en rigtig god ide for Isabel at øve det, da hun altid er så hurtig. Men det hat været super hyggeligt! Er du krøbet under dynen?

      11. Nikoline

        Det lyder rigtig fint – også at hun fortalte dig om kapitlerne. Det må have været rigtig hyggeligt.
        Jeg slapper af med Netflix, fordi jeg trænger til noget andet end bøgerne. Hvad med dig?

      12. Karina Petersen

        Det var det meget. Lyder hyggeligt med Netflix! Jeg er lige et smut ude ved min mor og fejre lidt ekstra fødselsdag. Om ikke så længe så skal vi hjem og så er det også lige på sofaen!
        Det har været super hyggeligt at følge med i din læsning!

  3. Ida

    Åh, hvor er det ærgerligt, du er syg. Hvordan syg er det? Nu må du jo huske at passe på dig selv, så det ikke bliver værre end det allerede er <3
    Jeg glæder mig til at følge med, som altid :-)

    1. Anne Nikoline

      Du er sød. <3 Jeg har været så i en lille uge nu med noget der ligner en slem forkølelse. Det går dog den rigtige vej, selvom jeg stadig hoster og nyser en del. Det skal dog ikke forhindre mig i at deltage i dag, så jeg tager det også med ro og nyder læsningen og de sociale mediers fællesskab. Jeg glæder mig virkelig også til at følge dit læsedøgn (som altid). Du har udvalgt dig nogle rigtig gode bøger.

      1. Ida

        Det er sejt, at du deltager på trods af sygdom – og dejligt, det går i den rigtige retning i mindste. Forkølelse, hoste og stoppede næser er noget af det værste, synes jeg. Men jeg sender virtuelle få-det-bedre-kram i din retning :-)
        Tak! Det er også helt svært at vælge, hvilken bog, man skal starte med, når man synes alle ser gode ud ;-)

        Dejligt at din første bog var en succes – hvertfald sådan overordnet. Hvilken bog skal du læse nu?

      2. Anne Nikoline

        Åh, jeg overse din kommentar! Og tak for dit virtuelle kram, du får straks et retur. Siden du skrev har jeg læst mig igennem to bøger og er i gang med min tredje, som er en tegneserie. Jeg tænker, at det er en god måde at starte dagens læsning på.

    1. Anne Nikoline

      Sygdom skal ikke være en hindring – med mindre det selvfølgelig er så slemt, at det bliver det. Det er det heldigvis ikke i mit tilfælde, da der ‘bare’ er tale om en forkølelse. God læselyst til dig også!

      1. Simone Hagemann

        Dejligt at det i det mindste “bare” er en forkølelse. Om end den jo netop kan være med til at gøre hovedet lidt tungere :)
        Der er forresten næsten ikke noget bedre, end når en bog kan opsluge en så meget, at man slet ikke ænser verdenen udenfor fortællingen :)

      2. Anne Nikoline

        Det er intet mindre end det bedste ved at læse – når verdenen forsvinder fuldkomment til fordel for den af papir og blæk. Åh, hvor jeg elsker det!

  4. Piskeriset

    Pøj pøj med læsningen! Jeg er færdig med første bog og skal i gang med ‘The Princess and the Goblin’ lige om lidt :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      I lige måde! Glæd dig til The Princess and the Goblin – den er så skøn!

  5. Rikke Møller

    Åh, ‘Alice’ og te. De to ting hører ligesom sammen, ikke?

    Vi er selvfølgelig helt enige ift Ibbotson. Jeg tror, bekvemmeligheden er meget symptomatisk for hendes bøger – og jeg tror også, at alle hendes bøger omhandler musik eller opera på den ene eller den anden måde. Det gjorde den anden bog, jeg læste af hende nemlig også, og så vidt jeg kan se har hun flere bøger om teater og scenen. Det er lidt sjovt med den slags fællesnævner. Jeg kunne godt lokkes til at læse ‘A Company of Swans’ engang. Men det kræver nok et lidt særligt humør.

    1. Anne Nikoline

      Nu har jeg kun læst denne ene af hendes bøger, men ud fra beskrivelserne af resten af hendes bøger, så lyer det virkelig som om at bekvemmeligheden er meget symptomatisk for hendes bøger. Der er ret mange af dem, som jeg gerne vil læse og ‘A Company of Swans’ er en af dem.

      1. Rikke Møller

        Lige præcis. Og på sin vis er det jo meget kønt – det kræver nok bare de rette forventninger og det rette humør.

        Og åh, ‘Alice’ lyder som en drøm. En mareridtsdrøm, måske. Jeg vil så gerne læse den, og du har lige skubbet den længere op på min læse-liste.

      2. Anne Nikoline

        ‘Alice’ er så afgjort en mareridtsdrøm. Den er fyldt med overgreb, vold, galeanstaltninger og mytiske væsner. Den er virkelig, virkelig god. Jeg skulle lige til at anbefale den til dig på Goodreads, men det kan jeg næsten fornemme ikke er nødvendigt.

      3. Rikke Møller

        Slet ikke nødvendigt! Jeg følger gladeligt med her! Den må jeg altså opstøve. Jeg købte i øvrigt en højstammet rosenbusk i går (også på mit readathon billede), og den mindede mig så meget om Alice. Jeg blev helt nostalgisk og fik lyst til at råbe ‘Off with her head!’

        Jeg glæder mig desuden til at høre, hvad du mener om ‘V For Vendetta’. Jeg læste den sidste gang og mindes den som en lidt aparte oplevelse – en man skulle koncentrere sig ret meget om. Til gengæld var tegningerne (og de afdæmpede farver) virkelig spot on! Også ret sejt vi mødte tegneren dengang – på trods af lang kø og mange glas rødvin. Hæhæ!

      4. Anne Nikoline

        Jeg skal helt sikkert have flere roser i min lejlighed, ikke bare fordi de er så smukke, men fordi de minder så meget om Alice, som du selv siger. Din højstammet rosenbusk er fin!

        Jeg har lige færdiglæst ‘V For Vendetta’, og det var helt sikkert en aparte oplevelse. Det var måske forkert af mig at tro, at en så politisk tekst ville være det rigtige at starte dagen med, for selvom det var i tegneserieform, så var indholdet stadig kompakt og koncentrationskrævende. Men den er god, helt sikkert, og den bliver kun bedre af at vi fik den signeret af tegneren.

      5. Rikke Møller

        Åh, faldt du i søvn? Er du egentligt stadig småsyg? Det må være lidt hårdt for koncentrationen, når man mest af alt har lyst til at putte og gemme sig væk.

        <3

      6. Anne Nikoline

        Jeg er stadig småsyg, så det er ikke så underligt, at jeg pludselig blev meget træt og hovedpine ramt. Det er dog væk nu – hovedpinden altså, og det går da også i den rigtige retning med sygdommen. <3

  6. Camilla

    Ih, fedt at du skal læse “Alice” som det næste – det bliver spændende at høre hvad du synes :) Håber te og gode bøger hjælper lidt på sygdom.

    1. Anne Nikoline

      Det hjælper helt bestemt! “Alice” var en virkelig god læseoplevelse, mørk, hård og barsk på en måde, som jeg slet ikke have ventet, men samtidig er den skrevet helt vidunderligt. Det er en virkelig god bog.

    1. Anne Nikoline

      Den var skabelonagtig, men der var bare nogle ting som var lidt for belejlige og let for… lette måske? Bekvemmelig var det første ord der meldte sig, da jeg havde læst den færdig – næst efter det faktum, at jeg godt kunne lide den, selvfølgelig.

      1. Anne Nikoline

        ‘Alice’ er en dejlig bog; en vågen mareridtsdrøm uden ende. Den er fyldt med skønne referencer til Alice in Wonderland, som den selvfølgelig er inspireret af, men den har alligevel sin helt egen historie. Det er lidt som om den originale tekst blandes sammen med Tim Burtons filmatisering, og det fungere rigtig godt, fordi historien stadig er sin helt egen.

    1. Anne Nikoline

      I lige måde! Vil du tro mig, hvis jeg sagde, at det også har sneet her? :D

  7. Noelia Alonso

    Ohhh, it’s a bit of a bummer you feel sick but I agree a relaxed day full with tea and books might be great for your recovery. I will wait for you review of A Song for Summer and your thoughts on Alice. I’m on my second book as well (I decided to misbehave and put aside Uni for 24 hours) but I’m not sure how I feel about it yet :)
    Happy reading!

    1. Anne Nikoline

      The cold is really bucking me, but I won’t let it stop me for participating. A day spend in bed with tea, snacks and lots of books are not too bad when you’re sick. Good thing a readathon is not a real marathon where you have to run, because then I wouldn’t participate for sure! I just finished “Alice” and it was so, so good.
      I think you should be happy about your decisions. It seems to me that you’re working very hard, so you do deserve a treat like the readathon – happy reading!

      1. Noelia Alonso

        You did great Anne!!! And after reading your progress I just wanted to add “Reasons She Goes to the Woods” and “The Butcher’s Hook” to my ever growing TBR. I managed to finish almost 3 books. I have 37 pages left of “Someone at a Distance” but I feel as if I had finished it because it was amazing, it took me by surprise and I’m so glad I decided to pick it up :)

      2. Nikoline

        Why thank you! Go add them. I really think you might enjoy them. And high five for reading three books! I want to read ‘Someone at a Distance’ so bad.

      1. Mai

        Herligt at høre! :) Jeg synes, det er lidt blæret, at du blev færdig før tid med dine bøger! Måske er det bare mig, der har overset det, men hvor mange sider har du læst i alt?

      2. Anne Nikoline

        Jeg har læst 1516 sider, så det kan jeg kun være tilfreds med.

  8. Piskeriset

    Jeg elsker selve historien i V for Vendetta, men jeg indrømmer blankt, at jeg foretrækker filmatiseringen – tegnestilen er bare ikke mig :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Filmatiseringen har jeg endnu til gode – et bevidst valg fra min side. Jeg ville gerne læse bogen først, selvom filmen ser episk ud. Jeg glæder mig virkelig til den! Jeg kan godt lide tegnestilen, men teksten er bare en anelse tung.

      1. Anne Nikoline

        Nej, det har jeg faktisk ikke. Har du? Noget der er anbefalelsesværdigt?

  9. Xenia Svensson

    Jeg elskede V for Vendetta filmen, men jeg har endnu ikke turde læse den. Vil du se filmen også, eller tænker du at du vil lade det blive ved bogen? Kan love dig filmen er spændende og tager én med storm :)

    1. Anne Nikoline

      Jeg vil helt sikkert se filmen. Det har jeg længe gerne ville, men som typisk bogelsker, ville jeg også gerne læse bogen først. Nu da det er gjort, glæder jeg mig virkelig til at få den set. Planlægger du selv at læse den, nu hvor du holder så meget af filmen?

      1. Xenia Svensson

        Det gør jeg! Men jeg kan mærke, at man skal være i det helt rigtige humør, når man skal læse den. Nu spørger jeg måske lidt dumt: Er den en tegneserie eller er det en specialudgave du har læst, når den også er illustreret?

      2. Anne Nikoline

        Det tror jeg også er nødvendigt. Den er gjort af noget helt særligt, og kræver derfor også et helt særligt læsehumør. Det er en tegneserie. Du kan se et billede i mit indlæg af hvordan den ser ud inden i. Min udgave har dog også ekstra materiale.

  10. GiZmoAMH

    Jeg kunne simpelthen ikke komme op i morges. :P Er misundelig på jer der kunne nøjes med et par enkelte timer. :D

    1. Anne Nikoline

      Kroppen føles også ekstra tung under readathon, når man har sovet. Det er heldigvis ikke noget kaffe ikke kan klare. :D

  11. Mia

    Jeg bliver nødt til at læse “Alice”. Jeg elsker at læse nye fortællinger, der er centreret omkring mine yndlingsklassikere. Især eventyr!

    1. Anne Nikoline

      Jeg har det på samme måde. Denne er helt klart en af de mere originale og bedste genfortællinger, som jeg har læst.

    1. Anne Nikoline

      Det har jeg helt bestemt. Jeg synes ‘Alice’ er en skøn genfortælling, og uden tvivl en som jeg gerne vil genlæse på et tidspunkt.
      Rigtig god læselyst til dig også her i det sidste to timer!

  12. Rikke Møller

    Åh, det lyder som om, du har læst nogle fantastiske bøger. Jeg må afgjort undersøge nogle af dem nærmere.

    Tak for et skønt readathon, du fine. <3 Det har været en fryd at følge dig – og at læse sammen med dig!

    1. Anne Nikoline

      Jeg tror ‘Butcher’s Hook’ kunne være noget for dig. Den er rigtig, rigtig god. Og ‘Alice’ selvfølgelig!
      Selv tak for et dejligt readathon. Det er altid så dejligt at læse sammen med dig og sludre løs. <3

  13. Iben J

    V for Vendetta lyder som lidt af en mundfuld. Jeg har set filmen et par gange, og kan rigtig godt lide den tegnestil jeg kan se på dine billeder, så skal vist have den skrevet på TBR listen, men ud fra dine udsagn skal den vist gemmes til en dag med tid og overskud :)

    1. Anne Nikoline

      Det var den helt bestemt, men det var også en god bog med noget på hjertet. Tegnestilen kunne jeg også meget godt lide. Den virkede passende. Jeg synes helt sikkert du skal læse den, men gem den til en dag med lyst og overskud, for i grunden er den hurtigt læst.

  14. Ida

    Tak for et dejlig læsedøgn. Det har været så hyggeligt at følge med i din læsning :-) Du skaber altid så god en stemning på bloggen under readathon. Det er dejligt!

    1. Nikoline

      I lige måde – det har været så hyggeligt at læse med hos dig. Du fik læst en masse gode bøger ser det ud til, og stemningen hos dig er ikke til at tage fejl af.

  15. Malene H

    (Jeg hopper også herned – ikke flere svarmuligheder for oven).
    Hvor er det spøjst med den drøm, men på sin vis også meget hyggeligt, ikke?
    Hvor er jeg altså imponeret over, hvor meget du har fået læst! Skønt, at du nåede alt du ville! <3
    Det har været så hyggeligt at følge med hos dig. <3

    1. Nikoline

      We broke the threads! :D
      Det er ret skægt. Så kan man virkelig tale om at have bøger på hjernen. Jeg nød virkelig også at følge med hos dig. det er altid så hyggeligt. <3

  16. Piskeriset

    Hm… jeg har kun læst The League of Extraordinary Gentlemen, Vol. 1 +2, og dem var jeg desværre ikke så vild med. Til gengæld er min kære husbond meget begejstret for Watchmen, men den har jeg endnu ikke fået læst.

    Dejligt at du kunne være med til Read-a-Thon trods sygdom :)

    1. Nikoline

      Jeg vidste kun, at han ellers har skrevet ‘Watchmen’ – det er den, der også bliver filmatiseret i år, ikke? Jeg har overvejet at læse den.
      Det var i øvrigt rigtig hyggeligt at læse med hos dig.

      1. Piskeriset

        Jeg ved faktisk ikke, om den bliver filmatiseret i år. Den blev for… hrm… 8-10 år siden, og den version var lige lovlig forvirrende for mig (nu så jeg den så også om natten, hvor jeg var ret træt, så det er ikke en helt retfærdig bedømmelse, men… :-))

      2. Nikoline

        Det mener jeg nok den gør. Sidste på året eller en gang i efteråret, men jeg kan tage fejl.

  17. Rikke Simonsen

    God bedring søde!
    Det ser ud til, at du har hygget dig, og sikke mange fine bøger, du fik læst :)

    1. Nikoline

      Tak, søde Rikke! Det går helt sikkert bedre, men jeg har også været syg i en uge nu.
      Jeg nød helt sikkert mit læsedøgn. Jeg håber du kan være med til efterået. <3

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s