Dewey’s Read-a-Thon: et læserlykkeligt læsedøgn

Det er syvende gang inden for de sidste par år, at jeg river et døgn ud af kalender, afsat til den samme halvårige begivenhed, og i år er ingen undtagelse. På lørdag afholdes Dewey’s Read-a-Thon endnu en gang, en begivenhed der i al sin enkelhed, går ud på at læse i 24 timer. Det begynder på lørdag kl. 14 og slutter søndag kl. 14, men man sætter helt selv rammen for sit læsedøgn og de vilkår, man vil være med på. Selvom jeg regner med at afsætte størstedelen af mit læsedøgn til at læse, vil jeg også holde mig opdateret på de sociale medier, hvor man ved hjælp af hashtagget #readathon kan man dele sine læseoplevelser med andre læsere undervejs. Dewey’s Read-a-Thon er en skøn påmindelse om, at selvom læsning ofte forbindes med en ensom aktivitet, så behøver det ikke være sådan. Jeg holder af begivenheden af mange grunde, men mest af alt fordi det er pusterum til læsningen i en travl hverdag. Det er en mulighed til selvforkælelse med nye bøger, men også til at få et par af de bøger der har samlet støv på reolerne. På lørdag kan I både følge mine læsefremskridt på bloggen, på Instagram og Twitter. Inden da vil jeg finde en blød striktrøje frem fra skabet til dagen, vaske mit sengetøj, købe et bredt udvalgt af godter af både den sunde og usunde slags og finde et udvalg af te frem. Jeg har planlagt at tilbringe døgnet i min lænestol med benene op

I år har jeg sammensat min læsestak med tøven og forbehold; et helt læsedøgn er en sjælden mulighed, og jeg har af samme grund haft lyst til at tømme min bogreol og være overambitiøs, samtidig med at jeg dog har været bekymret for, hvad jeg overhovedet kunne nå. Min endelige bogstak består af fem bøger på i alt 1516 sider, og jeg er oprigtigt spændt på at læse hver og en. I traditionens tro vil jeg synkronlæse en nøjeudvalgt sammen med Rikke, og valget er denne gang faldet på Eva Ibbotsons “A Song for Summer”, som skulle være en fløjlsblød fortælling om en piges dans genne livet på godt og på ondt. Dernæst vil jeg jeg “Alice” af Christina Henry frem, en bog der følger Lewis Carrolls Alice, hvis fantasifulde beretninger om et eventyrland har resulteret i, at hun nu er endt på en galeanstalt, og gjort hendes minder omtåget. Når mørket begynder at falde på vil jeg gemme mig under dynen med Janet Ellis’ “The Butcher’s Hook”, en fiktiv roman om kærlighed i 1700-tallet, der udkom i år, og som jeg glæder mig til at forsvinde ind i. “V for Vendetta” af Alan Moore er en klassiker i dens genre, og i det tidlige morgengry vil jeg læse den grafiske roman med sine dramatiske billeder og ord om frihedskamp og opgør. Den sidste planlagte bog jeg har, er “Reasons She Goes to the Woods”, som er en sælsom fortælling om en lille pige, der er mere uartig end hun er velopdragen. Det skulle være en bog, der giver gåsehud, og jeg håber på, at den ville kunne holde mig vågen i de sidste timer inden læsedøgnets afslutning.

Det kan synes helt fjollet at gøre så meget ud af døgn dedikeret til læsningen, men det er blevet en uundværlige begivenhed med læsning og fælleskab. Dewey’s Read-a-Thon finder sted på lørdag kl. 14 og 24 timer frem. Den officiel tilmeldning findes på hjemmesiden her, der løbende vil blive opdateret med diverse konkurrencer og læseudfordringer.

På lørdag opretter jeg i traditionens tro et indlæg, som jeg løbende opdaterer med billeder og ord om mine læseindtryk. Deltager I på lørdag, og i så fald, hvad skal I læse? Planlægger I at få sovet, og hvor kan jeg mon følge jeres læsedøgn?

Advertisements

9 thoughts on “Dewey’s Read-a-Thon: et læserlykkeligt læsedøgn

  1. Katja

    Jeg deltager for anden gang, men jeg har fået planlagt et madklub møde oveni, så min læsning kommer ikke til at vare alle 24 timer.
    Derfor er min stak også sammensat er tynde bøger, så jeg kan nå nogle stykker. Så der er både en graphic novel, et teaterstykke, poesi, en børnebog og en kort roman i min bogstak, som virkelig er blevet udvalgt med omhu. Men hold nu op, hvor jeg glæder mig! :-)

    Glæder mig til at følge med i dit læsedøgn!

  2. Rikke Simonsen

    Jeg håber sådan, at du får et fantastisk læsedøgn – og jeg glæder mig til at læse alt om det bagefter <3

  3. Piskeriset

    Jeg elsker, at du og Rikke altid læser en bog sammen – det er så hyggeligt at følge med på sidelinjen :-)

    Jeg deltager også i år. Det ser desværre ikke ud til, at vejret bliver til udendørslæsning i weekenden (ævæv), men selvom det ikke er særlig forårsagtigt pt, så har jeg alligevel sammensat en lidt mere let, sød og hyggelig bogstabel for at matche årstiden.

    Mvh
    Den lille Bogblog

  4. Noelia Alonso

    I would love to participate but I’m not sure I’ll be able due to Uni work. Still, I might try to read more on Saturday and left more Uni work for Sunday. “A Song for Summer” has a beautiful cover and premise and I’ve heard great things about “Reasons She Goes to the Woods” so I’m eager to see what you think of those if you manage to read them both at the end of the readathon. “Alice” is also on my TBR pile but when I will get to it it’s still unknown. Good luck on Saturday!

  5. lisbethvestergard

    Jeg glæder mig allerede helt vildt til at høre, hvad du synes om Alice! Som kæmpe Alice-fan har jeg naturligvis sendt bogen lange blikke mere end godt er, men har endnu ikke fået skaffet den hjem. Tænker dog, at der ikke skal meget mere end et enkelt positivt pust til, før dankortet må op af lommen ;)

    Readathonet har været noteret i min kalender i evigheder, og jeg glæder mig som et lille barn. Har du lyst, kan du følge mit læsedøgn på http://www.moonlitmadness.dk

  6. Pernille Thoustrup Jensen

    Sikke en spændende læsestak! God læselyst og glæder mig til at følge dig :)

  7. Camilla

    Ih, sikke en vidunderlig stak! Jeg har hørt virkelig gode ting om både “Alice” og “Reasons She Goes to the Woods”, så jeg glæder mig til at høre hvad du synes om dem :)

    Selv glæder jeg mig også til at læse med, og regner med at læse lidt forskelligt (har både Harry, urban fantasy, humor, Roald Dahl og horror i min bunke), men mest af alt glæder jeg mig til at følge med hos jer allesammen :)

    Jeg kommer til at være på bloggen som sædvanligt (twentyyearsfromnow) og på Instagram.

    Rigtigt god read-a-thon!

  8. Louise H.

    Som altid glæder jeg mig til at følge dit læsedøgn :) Og så er jeg spændt på at høre hvad du synes om “Alice”. Den har selv stået min læseliste i lang tid

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s