“The Jungle Book” af Rudyard Kipling


“The Jungle Book” af Rudyard Kipling, fra forlaget Harper Design, udgivet i 2016 (org. udgivet i 1894).

Dybt i den indiske jungle vendes der op og ned på tilværelsen, da en af ulveflokkene finder en menneskedreng, og da de tager ham til sig som en af deres egne, redder de ham fra en skæbne i tigerens nødesløse klør. Menneskebarnet, Mowgli, vokser op med junglen som sit hjem, selvom det er tydeligt at han aldrig helt passer ind, selvom den sorte panther Bagheera, og bjørnen Baloo gør deres ypperste for at lærer ham om skovens regler og love, så han kan begå sig der. Den nådesløse tiger, Shere Khan, holder skarpt øje med drengen på afstand og venter tålmodigt på at slå til. Denne udgave af Rudyard Kipling mesterlige børnefortælling fra 1894 indeholder også fire andre fortællinger om skovens dyreliv med den dødbringende kobra Nag, det modige desmerdyret Rikki-Tikki-Tavi og elefantdanseren Toomai.

Som så mange andre voksede jeg op med historien om menneskedrengen Mowgli, der voksede op blandt ulve, og levede et eventyrligt liv i junglen, men jeg voksede op med fortællingen fra Disney, hvis gendigtning forventning afviger en del af den originale tekst. Selvom historien grundliggende er den samme, er den alligevel en helt anden, og første gang jeg læste den, var jeg på ingen måde tryllebundet af Rudyard Kiplings ord, som jeg var af Disneys genfortælling, og jeg havde meget svært ved at skille de to historier ad, mest fordi jeg forbandt den ene med så stor nostalgi. Jeg gav op, forkastede bogen og lod den forblive uberørt i en årerække. Det er først nu, hvor jeg genlæser bogen, at jeg er i stand til at sætte pris historien for hvad den er: en enestående fortælling om en dreng, der vokser op blandt skovens rige dyreliv. Kiplings historier fortælles med hjertet. Der er samtidig en langt større dybde at spore i Kiplings historie om jungledrengen Mowgli, der ihærdigt forsøger at finde sig selv og et ståsted i en tilværelse mellem naturen og civilisationen, dyr og mennesker, som to komplette modsætninger.

“Even the tiger runs and hides when little Tabaqui goes mad, for madness is the most disgraceful thing that can overtake a wild creature.”

Da Mowgli vender tilbage til civilisationen, er han overrasket over hvor lidt menneskene egentlig ved om naturen, på trods af at de bor i den, og på grund af sin egen dybe indsigt i den, udstødes af han langsomt, fordi hans fortællinger modsætter sig de gamle mænds fantasifulde forklaringer af naturen. Fordi Mowgli heller ikke kan blive i junglen, placerer han sig i en gråzone med identitetstvivl, fordi hans hjerte er kløvet i to ved tanken om hvor han egentlig hører til. Fornuften siger ham, at han bør vende tilbage til menneskene, hvor han oprindeligt kommer fra, men samtidig længes hans hjerte mod skoven og den ulvefolk, der tog ham til sig. Mowgli er snarrådig i samme grad som han er dumdristig, og han er på mange måder som et vildt dyr, der kun er tæmmet af skovens regler, og det er også på grund af denne opvækst, at han kommer i konflikt med civilisationen, hvor tilværelsen er betinget af andre regelsæt. Mowgli gennemgår en tranformerende metamorfose, da han langsomt lærer at forene sin jungleopvækst med den dertilhørende viden om naturen med det at være en del af civilisationen, hvor regler og love er anderledes.

Jeg elsker Kipling for måden hvorpå han afrunder sin fortælling om Mowgli, der, uden at råbe slutningen, ikke efterlader hans historie som én afrundet historie, men snarer et kapitel i hans liv, hvor mange flere venter forude, historier som læseren må gætte sig til, og som får fantasien til at slynge sig i skovens lianer, og strømme som floden, der bugter sig igennem junglen. “The Jungle Book” handler for de fleste om jungledrengens eventyr, men denne udgave indeholder også andre små fortællinger om Indiens dyreliv fortalt som fabler. “Toomai of the Elephants” fortæller historien om en ung dreng, der hjælper med at passe elefanter i sin landsby, og som drømmer sig langt væk i historier, hvor elefanterne danser under den strående nattehimmel, imens Rikki-Tikki-Tavi fortæller historien om et modigt og loyalt desmerdyr, der for enhver pris forsøger at beskytte sin menneskefamilie mod kobraslangernes fatale bid. Det er alle historier om sammenspillet mennesker og dyr, og hvordan de støder sammen.

“It is the hardest thing in the world to frighten a mongoose, because he is eaten up from nose to tail with curiosity. The motto of all the mongoose family is “Run and find out,” and Rikki-tikki was a true mongoose.”

Denne udgave af Harper Design understreger den underliggende magi, som er at finde i Kiplings dybe jungle; den komplimenteres af interaktive elementer, drejeskiver og indlagte kort, der bogstavelig talt får eventyret til at strække sig ud over bogens sider, for at folde sig ud i læserens favn. Det er boghåndværk, når det er bedst. Der er en unægtelig imperialistisk tankegang at spore i måden hvorpå Kipling karakteriserer Indien, som er ganske forskateligt, men samtidig også en dybtfølt kærlighed til kontinentet og dets mange vidundere, men som læser er jeg splittet på den ene side forbinder jeg en stærk nostalgiske følelse, når jeg tænker på “The Jungle Book”, og samtidig er jeg ikke sikker på at den kærlighed henvender sig til Rudyard Kipling. For selvom Kipling uden tvivl var betaget af den indiske kultur, så er hans fortælling om det indiske folkefærd begrænset til sit imperialistiske syn, og siger derfor ikke noget om det, men derimod mere om det værdisæt, som han repræsentere. Selvom jeg holder meget af tanken om Junglebogen, så er jeg ikke sikker på, at jeg elsker den, men måske mere forestillingen om den.

Reklamer

3 thoughts on ““The Jungle Book” af Rudyard Kipling

  1. Noelia Alonso

    I grew up with The Jungle Book – the Disney movie, that is – and I remember being terrifed sometimes. I found out later on it was based on a book but until last week, I didn’t own a copy of it. I’m quite intrigued by it since it’s supposed to be quite different and also I wanna see for myself what you mentioned about Kipling’s imperialist mindset regarding India :)

    1. Anne Nikoline

      So you have never read the original story before? It is really something. I like it, but I do not love it as I love the film. I do not like Kipling’s imperial mindset at all, although it was written in a different time with different historical events happening. There is also a lot fo beating in the book which really surprised me.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s