“The Lightning Thief” (Percy Jackson and the Olympians #1) af Rick Riordan


“The Lightning Thief” af Rick Riordan, fra forlaget Disney Hyperion Books, udgivet i 2006 (org. udgivet i 2005).

Percy Jackson ønskede aldrig at være en halv-gud eller en helt, men han blev begge dele; han er en dreng med hjertet på rette sted på trods af en lang historik af ballade og bortvisninger. Hans liv er heller ingen dans på roser; han har aldrig kendt sin far, hans mor bor sammen med en gnavpot af en kæreste, og han er udfordret af adfærdsvanskeligheder, ordblinhed og et iltert temperament, men Percys historie er heller ikke nemt at forklarer. Hvad han ikke ved er, at han er søn af en græsk gud. Langsomt begynder verdenen omkring ham at slå revner, og i forbindelse med en skoleudflugt med et næsten fatalt udfald, sendes Percy til en lejrskole for andre som ham, børn der ikke kender deres mor eller far og som oplever verdenen anderledes, tiltrækker problemer og ofte kun undslipper med nød og næppe. Selv ikke her er Percy i sikkerhed; sammen med en satyr, og en af Athenes døtre, drager han ud på en færd med kurs mod underverden for at undsige sig de anklager, som peger på ham fra Olympen, da Zeus’ tordenkilde bliver stjålet.

Det er ikke uden risiko at genlæse bøger, som første gang blev læst for mange år siden. Siden jeg læste “The Lightning Thief” for første gang, har jeg vidst, at jeg gerne ville genlæse den en dag. Jeg tog derfor en dyb indånding, da jeg satte mig til rette med en bog, som jeg ikke havde genlæst i over seks år. “The Lightning Thief” er en såkaldt “middle grade” bog, der henvender sig til et yngre publikum, og selvom jeg tydeligt at kan identificere dens fejl og mangler, så er det forsat en bog, som jeg holder af. Sproget er simpelt og griber om hjertet fra start til slut. Dens tempo er ihærdigt og er romanens største drivfaktor rent handlingsmæssigt. Rick Riordan dvæler ikke for længe ved detaljer, men er derimod orienteret mod handlingen, der bygger på et utal af græske mytologiske fortællinger om guderne på Olympen, Kronos forvisning til Tartaros og hvordan Athene forvandlede Medusa til et uhyre med slangehår.

“If my life is going to mean anything, I have to live it myself.”

Percy er på mange måder en typiske helteskikkelse, der mod sit ønske bliver det, og da han lærer sin sande historie at kende, bevæger livet sig på mange måder fra asken og over i ilden. I lejren, som han sendes til, vrimler det med ligesindede, der ligesom Percy, ikke er helt almindelig. De er alle halvblodsbørn, resultatet af forbudte affærer mellem mennesker og græske guder, og fordi guderne er så forskellige er halvblodsbørnene det også. Athenes børn er drevet af visdom og kløgt, imens Ares børn er krigeriske og stræber efter sejr og succes. Selvom Riordan mikrokosmos af en verden er interessant, er den på mange måder ikke nyskabende eller nuanceret, men den fungerer på egne præmisser netop på grund af dens mytologiske rammer. Det er en actionsmættet fortælling, og det er sjældent at Percy når at puste ud, før nye udfordringer og farer truer hans færd for at rense sit navn og ofte også hans liv.

Derimod formår han at indarbejde græsk mytologi på en måde, som både er lærerig samtidig med at det er underholdende. Græsk mytologi har altid fået mit hjerte til at slå en anelse hurtigere, og derfor tror jeg også, at jeg første gang jeg læste “The Lightning Thief” færdiggjorde den så hurtigt. Denne gang var heller ingen undtagelse. Det er en bog, der tilfredsstiller og underholder. Dertil kommer Percy som karakterer som noget af det, der virkelig berørte mig første gange jeg læste bogen. Percy har ADHD og er ordblind, noget der sjældent forbindes med storhed og heltegerninger, men netop på grund af disse gør ham til en helt. Hans iltre temperament og instinktive handlinger gør det muligt at overleve mødet med de mytologiske væsner, som han ofte møder på sin vej, imens hans ordblindhed gør, at han ubesværet kan læse græske sætninger frem for engelske. Det er hjertevarmende at tænke på, hvordan historien rækker ud mod læsere, der har samme eller lignende vanskeligheder som Percy og de andre halvblodsbørn.

“It’s funny how humans can wrap their mind around things and fit them into their version of reality.”

Sproget er præget af humor; hvert kapitel er en komisk indspil, der vækker læserens nysgerrighed, og det er ikke svært at forstå med titler som “I accidently vaporize my pre-algebra teatcher”, “a good buys us cheeseburgers” og “we find out the truth, sort of”. Fordi det sige en lille smule om hvert kapitelshandling, er det så kryptisk beskrevet, at det er svært ikke at læse videre. Selvom handlingen i “The Lightning Thief” er forholdsvis simpel af en fantasyfortælling, så bygger den op til noget større, et unægteligt slag mellem det gode og det onde, som Percy naturligvis er genstand for. Det er samtidig enormt interessant netop på grund af sit mytologiske afsæt, som giver mulighed for uendelige udfald for handlingen. Det er ikke til at sige, hvad forfatteren kan finde på, fordi der findes så mange græske myter. Historien er har dog også mange simple bortforklaringer, og hurtige handlingsmæssige spring, men det er samtidig også en serie, der får tiden til at flyve og omgivelserne til at forsvinde. Da jeg læste “The Lightning Thief” sad jeg ikke i min lænestol, i toget eller på sengekanten. Jeg fulgte Percy på hans færd og blev en del af den så længe det varede.

6 thoughts on ““The Lightning Thief” (Percy Jackson and the Olympians #1) af Rick Riordan

  1. I really enjoyed reading this series, as well as the next one Rick Riordan published and to be fair, I will read every single book about Greek mythology that he publishes because they’re so much fun and although simple and convenient, as you said, they make me very happy and sometimes that’s all you need

    1. I’m quite fund of Percy and his adventures too. It’s good fun! I did not like the following series he wrote about greek mythology which also features Percy Jackson. Have you read it?

      1. I read it and I enjoyed it (I’m a big fan of Leo and Nico) but it is true as well that they weren’t the same as the original series and I missed having Percy as the narrator :(

      2. I missed Percy too, and I even though I did like Leo and Nico, I did sadly not like the story at all.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.