“Noget om Grace” af Anthony Doerr


“Noget om Grace” (org. titel “About Grace”) af Anthony Doerr, fra Politikens Forlag, udgivet i 2016 (org. udgivet i 2004). Læst på dansk — originalsproget er amerikansk. Anmeldereksemplar fra forlaget

Hydrologen David Winkler drømmer begivenheder, før de sker. Det er sådan han finder sin store kærlighed, men det er også sådan, at han erfarer, hvordan han er ude af stand til at redde sin spæde datter fra druknedøden. I et forsøg på at flygte fra skæbnen, forlader Winkler det liv, han har etableret sig for i stedet at rejse sydpå. Med en evne, som ingen vil erkende, og han dårligt selv selv forstår, forsøger han at opbygge et liv på en caribisk ø, noget der viser sig at være en umulighed, fordi fortiden hjemsøger ham. Det er ham uvist, hvorvidt datteren stadig er i live, og hans kone har forlængst afskrevet ham som et håbløst tilfælde. Winkler indser, at man ikke kan flygte for skæbnen, og den leder ham således hjem til en verden, hvor konsekvenserne af hans afrejse trækker dybe spor, der måske aldrig vil forsvinde igen.

“Noget om Grace” er Anthony Doerrs debutroman, en bog der først er blevet oversat efter succesen med “Alt det lys vi ikke ser” (læs min anmeldelse her), og det er tydeligt at mærke, hvordan Doerr er vokset som forfatter. “Noget om Grace” har en forholdsvis simpel handlingstråd, der udspringer af Winklers særskilte evne til ufrivilligt at forudse begivenheder, før de de sker, og som fore resten af romanen hovedsageligt knytter sig til hans familieliv. Selvom sproget er forunderligt, meget tilsvarende hans seneste roman, er de handlingsmæssigt og kompositorisk meget ulig hinanden, og på en eller anden måde er det tydeligt at mærke, at denne er hans første roman sammenlignet med den seneste. Selvom jeg forsøgte at holde dem adskilt, lykkedes det mig dog aldrig helt, hvor end jeg gerne ville. Kløften mellem dem var ganske enkelt for mærkbar til, at jeg kunne undgå at bemærke det, og derved sætte dem i relation til hinanden.

“Han kaldte dem drømme. Det var ikke rigtige varsler eller fremtidsvisioner, heller ikke forudanelser. At kalde dem drømme var det tætteste, han kunne komme på at forklare, hvad de var: fornemmelse — måske endda oplevelser — der kom til ham, mens han sov, og foretog sig, når han vågnede, dog kun for at vende tilbage i de minutter eller timer eller uger, der fulgte.”

Romanens springer i tid og sted, og skaber en spændingskurve i Winklers historie. Selvom den begynder, hvor hans søgen efter Grace for alvor begynder, starter den også med at fortælle om hans første forudseelse, og hvordan han mødte sit livs kærlighed, der dog allerede var gift. Jeg nød denne del af bogen med sin rolige stil, der dog blev afbrudt af Winklers vision om sin datters druknedød. Jeg nød at følge hans visioner fra drømme til virkelighed, og selvom de altid gik i opfyldelse var det aldrig klart hvordan. Hans voldsomme reaktion på synet om sin datters død er forståeligt. Han forsøger at eliminerer det, som han mener er årsagen til hendes død, dog uden garanti for at det vil redde hende. Selvom jeg forstår hans reaktion, efterfølges denne af en række ulogiske slutninger, som gjorde, at jeg ikke længere forstod ham. Han blev irrationel og irriterende. Jeg forstår hans frygt for svaret på, hvorvidt hun er i live, men selvom han ser hende dø som spæd, forsøger han dog først at finde hende, da hun er blevet voksen.

Hvor jeg til at begynde med vendte siderne med interesse for Winklers historie, føltes de mange sider, der omhandler hans flygt, lange og endeløse. Livet på den caribiske ø, hvor han forsøger at etablerer sig en hverdag, er ensomt på trods af selskabeligt, for selvom han holder af menneskene på øen, længes han hjerte mod sit egentlige hjem i USA. Nætterne er lange og de filosofiske betragtninger lige så. Denne anden del af bogen forekom mig lang og monoton, fordi Winkler debattere handlingsløst med sig selv om rigtigheden af sine handlinger, hvorvidt han bør vende tilbage til sin familie, og om det overhovedet er en mulighed. Lige så meget som Winkler er hjemsøgt af fortidens spøgelser, håbefuld og udholdende, er han en håbløs og uansvarlig kujon. Hen mod romanens tredje og sidste del tager handlingen gradvist farter og vender tilbage til sit oprindelige udgangspunkt. Jeg nød Doerrs følsomme og nænsomme skildring af en familie, der går i stykker og som forsøger at hele igen, og det var dét, som jeg gerne ville læse om. Det lange mellem stykke er bestemt ikke overflødigt, men det er ganske enkelt for langt og mærkeligt i forhold til resten af bogen.

“Gennem forruden kunne de se stjerne, der var så mange, og de var så hvide, at de lignede små stykker is, der var blevet banket igennem himlens tætte mørke.”

Umiddelbart er handlingen i “Noget om Grace” interessant, men da Winkler flygtede, flygtede en del af min interesse også. Mest af alt fandt jeg bogen en smule fragmentarisk i sin konstruktion. Bogens begyndelse og dens slutning passer rigtig fint sammen, imens dens midterste del forekom mig lang og en smule unødvendig, samtidig med at Winklers forkærlighed for den skinnende sne og de funklende iskrystaller var en smule malplaceret midt i alt dette. Det virkede i stedet som små fragmenter, der blev tvunget sammen uden at hører sammen, eller måske forstod jeg ikke bogen. Doerr er optaget af menneskets komplekse sind og evige ønske om at vide besked, men også om vigtigheden af at leve i nuet, hvor livet er. Disse dele vandt mit hjerte. “Noget om Grace” handler noget om kærlighed, noget om familiesplittelse og genkomst, noget om ensomhed og noget om det at være menneske, noget om at hele på ny.

Reklamer

2 thoughts on ““Noget om Grace” af Anthony Doerr

  1. Rikke Møller

    Åh, jeg er så meget i tvivl om denne. Jeg elskede ‘Alt det lys’, men synes slet ikke denne lader til at have samme charme eller virkning.

    1. Anne Nikoline

      Det havde den ikke for mig, men til gengæld er dens mangler kun med til at understrege Doerrs udvikling som forfatter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s