“Den uendelige historie” af Michael Ende


“Den uendelige historie” (org. titel “Die unendliche Geschichte”) af Michael Ende, fra forlaget Sommer & Sørensen, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1979). Læst på dansk – originalsproget er tysk.

Som med en hver anden historie, begynder det sjældent på første side, men for den tykke og tilbageholdende dreng Bastian, begynder et særskilt kapitel i hans liv med opdagelsen af en bog. Da han en dag ind i et antikvariat i et forsøg på at undslippe sine klassekammeraters hadske ord, falder hans blik på en usædvanlig bog med en mindst lige så usædvanlig titel. I et øjebliks vanvid sniger han bogen ind under sin jakke og stormer ud af foreningen. Da Bastian ser “Den uendelige historie”, ved han med det samme, at han er nødt til at eje og læse bogen. I fred for omverdenen og i en feberhed iver, låser han sig selv inde på skolens loft for at læse den. Mellem bogens sider finder han historien om Fantàsien — et enestående land fyldt med mærkværdige skabninger. Men landet er såret og fortæres inde fra af noget uvist, der efterlader sig et bundløst tomrum bag sig, og kun et menneskebarn kan redde det. Med stor vished om at Bastian er den, der må rede landet, træder han bogstavelig talt ind i historien.

“Den uendelige historie” er en bog, som mange voksede op med, hvis ord vækker en nostalgiske følelse i brystet, men jeg har aldrig selv læst bogen eller fået den læst højt. Selvom jeg længe har kendt til bogens eksistens, ventede jeg, ligesom Bastian, på det helt rette øjeblik, hvor jeg langt om længe ville komme i besidelse af af en ganske særlig bog og for ganske nyligt trådte jeg sammen med ham ind mellem dens sider og levede der for en stund. Ligesom Bastian glemte jeg også alt omkring mig, da jeg gik i gang med at læse de grønne og røde ord i Endes mesterværk. Bogen er inddelt i to dele, der farver sidernes ord grønne og røde alt efter om historien følger Bastian uden for historien og historien i Fantàsien. Det er pudsigt påfund, som jeg kom til at holde meget af. Samtidig er hvert kapitel inddelt efter alfabetet, og hvert begyndelsesbogstav fra A-Z udgør en farvestrålende illustration holdt i grøn og rød. “Den uendelige historie” er en forunderlig eventyrbog, noget som dens udformning kun er med til at understrege.

“Der findes lige så mange forskellige lidenskaber, som der er mennesker. For Bastian Balthasar Bux var det bøgerne.”

I historiens første halvdel skal Bastian, der kun er en skygge af sig selv, forsøge genvinde troen på sig selv og sin fnatastiske forestillingsevne, en kajserinde skal reddes, og den usendte Atréju søger landet fra ende til anden efter det menneskebarn, der kan redde dem alle, for kun et menneskebarns fantasi, kan hele Fantàsien igen. Handlingen kløves i to, da Bastian træder ind i bogen og begynder at rekonstruere det fantasifulde land med sine ønsker og drømme. Fantàsien har alle dage været et forunderligt sted, der er lige så frygteligt, som det er fantastisk, og et nyt mørke lægger sig atter over landet, da Bastian gradvist glemmer gradvist sig selv, da han ikke bruger sin fantasi til at forbedre virkeligheden men til at flygte fra den. Fantàsien er et forunderligt sted, hvor fantasien råder, og dete r igennem denne at Ende påviser, hvor grundliggende fantasien er i et hvert menneske, samt hvilken kraft den besidder.

Fordi handlingen deles i to, følges “Den uendelige historie” som to romaner i stedet for én, hvor hvor den første del føles som et børneeventyr, er den efterfølgende del langt mere symbolsk og kompleks. Selvom første del fortæreres af et mørke, er det intet sammenlignet med det mørke, der sænker sig over Fantàsien i denne anden del. Jeg kom aldrig til at holde af Bastian, for sandheden er, at jeg ikke brød mig synderligt om ham, men jeg nød at følge hans eventyr, og måden som forfatteren gør brug af ham på til at undersøge, hvordan fantasi kan bruges som en flugtvej fra virkeligheden, og eskapisme er noget de fleste læsere kan nikke genkendende til. Bastian sander at et liv uden fantasi slet ikke er et liv, og at et liv udelukkende levet i fantasien heller ikke er det. Begge er løgne, der ikke er værd at leve. Bastian sendes ikke kun til Fantàsien for at redde den, men også for at genfinde balancen mellem fantasi og virkelighed. Det bliver hans opgave at finde en måde at kombinerer dem harmonisk med hinanden.

“En drøm kan ikke forsvinde, hvis den er drømt engang.”

“Den uendelige historie” er en spidsfindig historie, der fik timerne til at forsvinde og fantasien til at vokse, og Michael Endes uendelige historie er en smuk historie. En historie fyldt med skøre påfund, latterfremkaldende humor og elskværdige skikkelser i alle afskygninger, men mest af alt er det en historie fyldt med endeløs fantasi og umulige væsner. Det er en fantastisk historie. Mest af alt elsker jeg måden hvorpå Ende efter lader dele af sin historie uafsluttet, sådan at den virkelig er en uendelig historie. Med ord som “det er en anden historie” forlænger hans dens leve tid, der strækker sig ud i det uendelige. Han holder liv i sin kreation og læserens forestilling med alle de små historier, der eksisterer bogens baggrund, og måden han gør det på er særligt beundringsværdigt.

3 thoughts on ““Den uendelige historie” af Michael Ende

  1. I read “The Neverending Story” a long, long time ago… more than 10 years ago and I remember borrowing my aunt’s copy because she thought I might love the book. She was right and I almost kept her copy because I didn’t want to give it back to her. Now I own my own copy and I’ve been thinking about re-reading it for a while but I also wanna wait until the perfect stormy night to do so

    1. That is a wonderful story, Noella! It almost sounds a bit like Bastian’s story (expect he stole the book and wouldn’t give it back). I think you should re-read it whenever you have the time. It is a lovely story about story telling, real life and the magic of fantasy and imagination. Have you ever watched the film?

  2. Hvor er jeg glad for at høre, bogen var en succes. Jeg har den selv stående på min reol, så nu glæder jeg mig endnu mere til at læse den! :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.