“Byen brænder” af Garth Risk Hallberg


“Byen brænder” (org. titel “City On Fire”) af Garth Risk Hallberg, fra forlaget Lindhardt&Ringhof, udgivet i 2016 (org. udgivet i 2015). Læst på dansk — originalsproget er amerikansk. Anmeldereksemplar fra forlaget

At genfortælle handlingen i “Byen brænder” svarer lidt til at skulle genfortælle menneskers egen historie. “Byen brænder” er nemlig en nærværende fortælling om mennesker og menneskeliv i 1970’ernes New York, hvor en strømafbrydelse henlægger byen i mørke, og en skudepisode binder en række mennesker sammen. Da den unge Samantha findes skudt i Central Park samme aften, som hun hænger ud med sin ven Charlie, findes hun af skolelæreren Mercer, der danner par med William Hamilton-Sweeney, der arvinge til en stor familieformue, hvis søsters liv med en kernefamilie er ved at gå i opløsning. Disse mennesker bindes sammen af tilfældigheder og relationer, og udgør samtidig grundlaget for en kærlighedserklæring fra forfatteren til byen, dens udvikling og dens rige menneskeliv. Det er en intens historie om familieforetagener, kærlighed og tab, kunst og kultur og alt det, der betyder noget i livet.

“Byen brænder” er ikke kun en fiktiv fortælling med et faktisk afsæt i New Yorks historie, men det er også en fortælling om en mand, der skrev og gemte en historie i sin skrivebordsskuffe med vished om, at andre ikke ville komme til at læse hans ord. Den fortæller historien om hvordan adskillige forlag ønskede at antage hans manuskript og ingen sagde nej, hvordan han blev til den højst forudbetalte debuttant forfatter til dato, og hvordan han ser sig selv i den massive omtale, som han nu er genstand for. Det er fascinerende. Det samme er handlingen i bogen. “Byen brænder” fortæller om en række mennesker og deres gradvise involvering i hinandens liv. Jeg har altid haft svært ved at læse og orientere mig i multiplotsromaner, og ofte har det haft stor indflydelse på min læseoplevelse, men i “Byen brænder” oplevede jeg, at der ikke var én karakter, jeg foretrak at læse om; i stedet var ligeligt betaget af dem alle.

“Det var i 1977, året for den store strømafbrydelse. Også et år som jeg gerne slukkede for i min hukommelse.”

Hallbergs New York er en farvestrålende mosaik af klasseskel, etnicitet og seksualitet, der får byen til at fremstå som et larmende sted, det vrimler med mennesker, forvirrede og fuldstændig fejlbare, som de var, og jeg elskede det. Jeg har aldrig været i New York, men måden hvorpå Garth Risk Hallberg beskriver byen, virkeliggjorde den for mig. I stedet for at sidde med bogen mellem mine hænder i min lænestol, strejfede jeg rundt i byen, der aldrig sover lige fra South Bronx, Hell’s Kitchen og til Alphabet city. Selvom jeg aldrig har været i New York, blev byen, som Hallberg fremstiller den på en mærkelig måde en del af mig, som et falmende ferieminde jeg aldrig har haft, på samme måde som hans mange karakterer var svære at slippe, fordi de pludselig virkede som mere end de ord, de er gjort af. Det føltes som nære venner, hvis liv jeg kendte til og interesserede mig for. Det mest udfordrende ved “Byen brænder” er dens imiterende længde. Bogen er lang og uden tvivl også for lang, men samtidig efterlod den mig også med et tomrum i brystet og med et ønske om at forblive i den verden, som jeg igennem 1000 sider havde investeret i.

“Byen brænder” er af mange grunde en svimlende roman. Det skyldes til dels dens rige persongalleri med sine mange skiftende fortælleperspektiver, men også fordi den er en mavepuster af en roman. Dens storhed, både i form af dens rosende ord og faktiske størrelse, tog ofte pusten fra mig under læsningen. Jeg måtte lægge den væk, men jeg vedblev også at finde den frem igen og igen, og det gjorde den til en helt speciel læseoplevelse. Det er en bog, der kræver noget af sin læser, fordi Hallberg er optaget af kunst og kultur. Romanen er også et virvar af forskellige medier. Den er inddelt i adskillige sektioner, hvor hovedparten består af den egentlige historie om strømafbrydelsen og skudepisoden i Central Park, men den indeholder også håndskrevne breve med et bagvedliggende bankende hjerte, der bløder, fotografier og dokumenter med kaffekopsaftryk, der pletter siderne og giver dem liv.

“Detonationer brager ind fra et sted i nærheden; de som er mure omkring et tomrum der er hende. Eller bølger der brækker over den forandring huu har prøvet at være, i den by hun har længtes efter at blive.”

Det eneste der generede mig en smule var forfatterens metaforik, der til tider blev for aparte til min smag. Det samme gælder for karakteringen af de mange karakterer, der ofte blev for konkrete uden betydning. Det afgrænsede min forestillingsevne en smule og skabte unødvendig fylde til romanen, men fordi den er så lang, og selvom det er gennemgående tendenser, så var det ikke afgørende for sproget, som flyder lige så let og levende som bylivet i New York. Jeg nød det, og flere gange stoppede jeg helt op for rigtigt at smage på ordene, indånde det rige og mangfoldige menneskeliv og lade mig selv forsvinde i den. Hallberg forstår sprog på en måde, som er særlig beundringsværdig. Selvom beskrivelserne til tider trak i langdrag, er der alligvel noget over hans måde at skrive på, som fik mig til at tænke på Charles Dickens. Med talrige referencer til Patti Smith, David Bowie og mange flere skaber Hallberg en virkeligheds roman, der næsten fungerer som en tidslomme, jeg kravlede ind og forsvandt for en stund.

Advertisements

4 thoughts on ““Byen brænder” af Garth Risk Hallberg

    1. Anne Nikoline

      Det forstår jeg godt. Det lyder sentimental, men der er også noget særligt over at være en del af den proces, som bogen og forfatteren er blevet så stor en del af.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s