Månedlig opsummering: Flygtige februar


Februar: forsvandt lige så hurtigt, som den kom, sådan som den har forvane at gøre som årets korteste måned. Den forsvandt sammen med begyndelsen på et nyt semester med fag om Europa i litteraturen med henblik på ondskab, queerteori og feminismer og den victorianske føljetonroman. Pensummet er svimlende og byder på meget romanlæsning, og selvom det netop er det, som jeg elsker mit studie for, så har det også været tidskrævende. Som en del af undervisningen, lænede jeg mig også tilbage i biografens polstrede sæder for at se “The Danish Girl” som et sidestykke til Lily Elbes memoire om sin kønskorrigerende operation. Jeg tilbragte også dage med café besøg og godt selskab, og jeg var desuden så heldig at få min udgave af “Byen brænder” signeret af forfatteren, da han besøgte Politikens Boghal forleden. Jeg fejrede min 24 års fødselsdag med familien og min kæreste, og selvom min læsning var knap i den forgangne måned, så husker jeg den som værende gennemgående god.
I februar læste jeg: syv bøger, hvoraf den længste var “Byen brænder” af Garth Risk Hallberg på 1042 sider, og den korteste var Voltaires “Candide” på 155 sider.
I februar købte jeg: ni bøger som resultatet af studiestart, fødselsdagsforkælelse og længselsfulde tilføjelser til hjemmebiblioteket.
Februars lyrikvalg: forblev ulæst. Jeg havde et ønske om langt om længe at få læst Lewis Carrolls “Jabberwocky and Other Nonsense: Collected Poems” men på grund af mange planer og overskyggende studielæsning, forblev bogen uberørt på min bogreol. Jeg håber dog at finde tiden til den i marts, for jeg vil så gerne læse den.
Februars store læseoplevelse: “Ship of Destiny” af Robin Hobb var en fænomenal afslutning på en vidunderlig triogi om magiske skibe, skvulpende bølger, verdensomsejlinger og havblå drager, men også Garth Risk Hallbergs “Byen brænder” var en særlig stor læseoplevelse på grund af dens massive omtale og kontekst. Den var noget særligt.
Februars mest skuffende læseoplevelse: “Lips Touch” af Laini Taylor. Bogen består af tre fortællinger, der alle har det eventyrlige kys tilfælles. Selvom jeg nød at læse den, var den månedens mest skuffende læseoplevelse, fordi den ikke slog benene væk under mig, sådan som jeg havde håbet.
Februars mest mindeværdige ord: Uden tøvende kunne jeg med lethed opremse adskillige citater fra Catherynne Valentes “The Bread We Eat in Dreams” med ord som “She’s an Italian flag in occupied territory, and I fall for her like Paris” eller “I tell them: mirrors lie. I tell them: you can wear those boots, if you want them. You can lift that sword. It was always your sword. I tell them: the apple has two sides. I tell them: just because he woke you up doesn’t mean you owe him anything. I tell them: his name is Rumplestiltskin”, men jeg holder dog særligt af dette: “Thing is, just because you make a body shiver doesn’t make it yours.”
Februars læseklub-læsning: var den debuttantvindende Mortan Papes “Planen”, som var en narrativ fortælling om det at vokse op i ghettoen, om kernefamiliens opbrud og de helt grundliggende spørgsmål i livet. Den handlede om drømme og håb, hvordan de sommetiders brister som illusioner. Den skabte grobund for megen snak og timevis af tedrikkeri.
På marts’ læse-liste står der: en broget stak bøger. I marts udgives en del bøger, som jeg glæder mig til at læse. “Caterynne Valentes afslutning på serien om Septembers mange farvestrålende rejser til The Girl Who Raced Fairyland All the Way Home”, men jeg glæder mig også til den danske oversættelse af Lauren Groffs “Skæbne og hævn” for slet ikke at tale om Søren Ulrik Thompsens “En hårnål klemt inde back panelet”. Jeg forventer dog også at finde bøger på min bogreol, som efterhånden spilder over med ulæste titler, der venter på at jeg rette min opmærksomhed mod dem. I læseklubben skal vi læse og diskutere Christopher Isherwoods “A Single Man” som jeg i årevis gerne har ville læse.

Hvad fik I læst og oplevet i februar? Og hvad står på jeres læse-liste for marts?

Reklamer

13 thoughts on “Månedlig opsummering: Flygtige februar

  1. Mette

    Jeg havde fuldstændig glemt, at den sidste bog i Fairyland-serien ville udkomme lige om lidt, og jeg blev først mindet om det, da der tikkede en mail ind i min indbakke om, at den var på vej med posten. Nu glæder jeg mig bare til, den kommer frem, så jeg kan få den læst! :D
    Derudover tror jeg også, jeg vil læse ‘The Bread We Eat in Dreams’. De citater, du fremhæver, giver mig sådan lyst til at finde den frem med det samme! Valente kan virkelig noget med ord.

    1. Anne Nikoline

      Min Fairyland-bog er på vej med posten. De har været lidt længe om at få den leveret – øv! Jeg glæder mig umådeligt til at få den læst. Du er selv i gang med den, ikke sandt? Du har måske læst den færdig på nuværende tidspunkt? Det er virkelig sørgeligt at serien når til ende, for den er så god. ‘The Bread We Eat in Dreams’ er fyldt med vidunderlige citater – glæd dig! Der er også en lille Fairyland-historie gemt i den.

  2. Piskeriset

    Åh, fødselsdagsforkælelse er da det bedste ♥

    Hvordan er tempoet i Ship of Destiny-serien? Jeg kunne godt lide hendes Farseer-trilogi, men var dog lidt frustreret over tempoet i bøgerne (i dag ville en redaktør sandsynligvis have skåret 150-200 sider af hver bog).

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Det er det uden tvivl!
      Det er svært for mig at sige. Jeg synes det er jævnt uden at handlingen nødvendigvis er hæsblæsende og handlingsfyldt. Jeg vil bestemt ikke have skåret op mod 200 sider fra denne af Hobbs serier. Hvert kapitel er meget givende i forhold til skildring af karakterer, alliancer og motiver. Desuden tro rjeg det er helt bevidst, at hendes redaktør(er) ikke har skåret i sidetallet. Der er en tendens til at læsere gerne vil blive i eventyrlige universer – det samme gælder for bestsellere. Det er sjældent at de er korte, fordi læseren næsten er villig til at læse hvad som helst i bøgerne, så længe han eller hun kan blive der.

      1. Piskeriset

        Interessant betragtning. Jeg er ikke stødt på den tendens hos voksne fantasylæsere, men i stedet frustration over, at der er mange fantasyforfattere, der har svært ved at begrænse sig, når de skriver romaner (alene tendensen til altid at skrive trilogier… suk). Selvfølgelig skal fantasy og scifi ofte bruge en del sider på at sætte rammerne for den verden, bogen/serien foregår i, men der er også en del forfattere, der nulrer unødigt meget rundt. Sådan var det blandt andet i Farseer-trilogien, hvor 2. og 3. bog var præget af for megen dvælen og tøven og for lidt udvikling.

        Mvh.
        Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Mine fag er helt bestemt spændende. Nogen mere end andre, men sådan er det vel gerne?

  3. Noelia Alonso

    I’m sad to hear about Lips Touch being a disappointment. I tried reading it during the weekend but I’m in such a reading slump I can even concentrate on reading and so I can dedicate my time to any book. I wanted to read City on Fire in March but I’m not sure if I will be able

    1. Anne Nikoline

      It is not that it was bad, because it is not. It was more that it was the least best of those I read this month, but I more of less read very good book, so the competition was hard.
      I hope you get a chance to read City on Fire. I would love to discuss it with you.

    1. Anne Nikoline

      Det er det helt bestemt. I Queerteori og feminismer læser vi Lili Elbes oprindelige memoir, ‘Døden i Venedig’ af Mann, ‘Passing’ af Nella Larsen, og bare for at nævne et par romaner. Dertil kommer blandt andet Toril Moi og Judith Butler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s