“The Mad Ship” (Liveship Traders #2) af Robin Hobb


“The Mad Ship” af Robin Hobb, fra forlaget Oxford University Press, udgivet i 2008 (org. udgivet i 1999)

Det magiske familieejet skib Vivacia er blevet kapret af piraternes konge, Kennit, der sejler gennem verdenshavene og krydser kontinenterne ubesværet med sit frygtindgydende omdømme. Althea Vestrit, der er den egentlig arving til skibet, har imellemtiden fundet sig til rette på det magiske skib, Ophelia, imens hun planlægger at genvinde sit skib og sin families tabte ære. Det trækker op til storm; Althea kæmper for Vestrit, piraternes konge kæmper blodtørstigt, og i en by ikke så langt fra disse begivenheder, kæmper en tilfangetagen drage for sin ret til frihed fra de menneskeskabte lænker, der i årevis har holdt hendes på jorden. Langt borte, fjert fra alt dette, drømmer en pige om et skib i horisonten, et galt magisk skib ved navn Paragon, som får himlen til at trække sig sammen og frygten til at brede sig.

Der er noget ved trilogiers miderste fortælling, der ofte får de fleste til at skære ansigt. Det er typisk den svageste bog i en serie, og den fungerer tit som et bindeled og en overgang fra dens begyndelse til dens slutning. Sådan en bog er “The Mad Ship” af Robin Hobb ikke. Hvor dens forgænger blæste vind i sejlen på noget, der unægteligt bliver et storslået eventyr, tog denne mig med storm i sådan en grad, at den efter min mening er den bedste i trilogien. På blot én eftermiddag vendte jeg alle 800 sider uden at ænse dagen forsvinde en smule mere for hvert ord. “The Mad Ship” er en bog, som indeholder mange af de litterære elementer og virkemidler, som jeg umiddelbart ikke bryder mig om. Dens narrativ afbrydes hele tiden af andre karakterers perspektiver, og alligevel elskede jeg hvert et ord af den. Den er så velfortalt og så nøje komponeret, at det, som jeg synes mindst om i bøger, faktisk gjorde den så vellykket.

“Tomorrow owes you the sum of your yesterdays. No more than that. And no less.”

Historien overorndede linje kan være svær at spore, men den handler grundliggende om Altheas tab af sit familieejet skib, og hendes forsøg på at vinde det retmæssigt tilbage. Derfra udfolder historien sig i et væld af sideordnet fortællinger, der knytter sig til de enkelte karakterer. Hvor den tidligere prostituerede Etta kæmper for piratkongens anerkendelse og kærlighed, kæmper han for at fremme sit omdømme ombord på Vivacia, og Vivacia, der ikke har været et magisk skib særligt længe, kæmper for at finde sig til rette i den krig, som hun er genstand for. Det er mig en gåde hvordan Robin Hobb formår at holde styr på sine mange handlingstårde, samtidig med at hun ord for ord vækker hver af sine mange karakterer til live. Selv skibene livagtiggøre hun, og det gale skib Paragon forekom mig at være en af romanens mest interessante skikkelser på grund af historierne om, hvordan det gang på gang har sejlet sin besætning i døden, så ingen længere vil sejle ham. Han er en tragisk karakter med meget på sinde og et ufrivilligt rygtet, som han ikke kan ryste af sig. Selvom stemmerne er mange, er de dog alle særligt genkendelige.

Adskillige karakterer er velkendte ansigter fra forrige bog, imens andre er ukendte skikkelser, der langsomt træder ind i histoiren, hvor de vinder styrke. Fælles for dem alle er deres gradvise udvikling i takt med at handlingen udfolder sig. Det er fascinerende at se hvordan Hobb får dem til at blomstre. Malta Vestrit er en forkælet pige, der er vant til at få sin vilje, og som kun har øje for livets materielle gode. Da hendes families omdømme braser som en sæbeboble efter familiens tab af det magiske skib, gennemgår hun langsomt den mest usædvanlige forvandling af alle, en sand metamorfose, der fik tårerne til at springe frem i øjnene på mig. Selvom “The Mad Ship” er en lang bog, så føltes den aldrig for lang. Hver en side giver indblik i karaktererne og deres mange alliancer med hinanden, deres talrige løftebrud og deres inderste drivfaktorer, som sætter handlingen i bevægelse. Historien er på mange måder simpel, fordi den handler om mennesker og deres invovlering med hinanden i en verden på godt og ondt, hvor de alle må kæmpe for deres ret, men det er det, som Hobb gør med denne, som gør den så enestående; hendes ord er uvurderlige perler, der gør historien til noget ekstraordinært, noget som jeg aldrig ville kunne retfærdiggøre med mine simple ord. Alene det at hun formår at livagtiggøre skibe og drager, finder jeg mig sigende for hendes skrivetalenter.

“Everyone thinks that courage is about facing death without flinching. But almost anyone can do that. Almost anyone can hold their breath and not scream for as long as it takes to die. True courage is about facing life without flinching. I don’t mean the times when the right path is hard, but glorious at the end. I’m talking about enduring the boredom, the messiness, and the inconvenience of doing what is right.”

Hvor “The Ship of Magic” er fyldt med sagn om mægtige og majestætiske drager i alle regnbuens farver, udforskes dette langt mere i “The Mad Ship”. En havblå drage drømmer om at genfinde sine artsfæller, hvis de stadig er i live, og selvom hendes natur på mange måder er fjern fra menneskers, er der alligevel en hvis menneskeliggørelse at spore i hende. På lige fod med resten af bogens karakterer er hun drevet af egne motiver, drømmer og håb. Robin Hobb skriver levende på en sådan måde, at verdenen omkring mig forsvandt til fordel for et bølgende hav med krydsende skibe med levende galionsfigurer, der inviterede mig ombord til en broget besætning, der alle kæmper for sig selv. Jeg kunne hører bølgerne slå mod skibet, mærke vinden i dets storslåede sejl, og smage havets saltede perler på min tungespids. Selvom historien foregår i en verden, hvor drager hersker over himmelrummet, og talende skibe bryder krydser verdenshavene, er den så levende fortalt, at jeg et øjeblik blev i tvivl, om det ikke var mig der var fiktiv, og den der var virkelig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.