Om at læse bøger og glemme dem igen

I et af mine fag på dette semester, skal jeg læse en historie af Charles Dickens. Det troede jeg i hvert fald, indtil det viste sig, at den faktisk ikke er skrevet af Dickens men Elizabeth Gaskell. Det værste er dog, at jeg har læst Gaskells ikoniske historie, og at det ikke sprang mig åbenlyst i øjet, da jeg lettere uvidende gav mig i kast med den igen. Da det omsider gik op for mig, tav jeg først og så brød jeg ud i latter. Det var simpelthen for komisk til ikke at grine af, men samtidig nagede det mig også. Det er ikke første gang, at et læst værk er undsluppet min hukommelse. Jeg har læst mange bøger i mit liv, og det er derfor ikke underligt, at nogle af dem med tiden vil svinde fra min hukommelse, imens andre forbliver i hjertet. Sidste år læste jeg mere end 150 bøger, der hver indeholder forskellige handlinger, utallige karakterer og ubegribeligt mange ord. Når jeg tænker tilbage, tænker jeg i højdepunkter og læsestunder; hvor jeg husker nogle bøger på grund af talrige genlæsninger, husker jeg andre på grund af deres omstændigheder. Fordi jeg har læst mange bøger, er det derfor heller ikke underligt, at der er meget, jeg har glemt undervejs. Jeg har bare svært ved at acceptere det.

Årsagerne kan være mange, men jeg forsøger ikke at at finde forklaringer på min egen utilstrækkelighed, der i bund og grund bare er menneskelig. Den menneskelige hukommelse langt mere kompliceret, end jeg overhovedet kan begynde at forstå, og det er nok også meget romantisk af mig at tro, at enhver læseoplevelse vil blive hos mig for tid og evighed. Det tror jeg i bund og grund heller ikke er hensigtsmæssigt. Det siges netop, at det er de bedste læseoplevelser, der bliver husket, og at en bog bliver i erindringer i længere tid, når man beskæftiger sig intensivt med den, og selvom jeg forsøger at gengive mine læseoplevelser her på bloggen af samtlige af de bøger, som jeg læser, står jeg alligevel tilbage med sorte læsehuller. Flere af disse ligger uden tvivl forud for bloggen, men jeg har alligevel formået at glemme bøger, som jeg har beskæftiget mig intensivt med i universitetsmæssig sammenhæng. Selvfølgelig kan og bør man ikke måle læseoplevelser på deres plads i hukommelsen, da mindet om en bog lige så godt kan knytte sig til helt andre faktorer end selve læsningen som ydre omstændigheder, et andet menneske eller en helt anden bog, som gør, at vi husker historien, uden at vi nødvendigvis kan genfortælle den og holde dens karakterer adskilt. Sidste efterår læste jeg en novellesamling af Daphne du Maurier, hvis handling jeg har glemt og kun omstændighederne står klare i mine erindering. Det samme gælder for et par af Charles Dickens’ romaner samt langt flere romaner, end jeg er villig til at indrømme. Hvis det er sådan man best husker en bog, er det også svært at genfortælle dens handling, fordi den netop falder i baggrunden til fordel for noget andet, og det gør ikke læseoplevelsen mindre værd.

Kan I huske det, I læser eller hænder det også at både titler, navne og sågar hele handlinger helt forsvinder mellem hænderne på jer, som om de aldrig har været? Hvordan håndterer I det at glemme en læseoplevelse?

Reklamer

13 thoughts on “Om at læse bøger og glemme dem igen

    1. Anne Nikoline

      Du er ikke ene. “Cranford” er skrevet af Elizabeth Gaskell. Jeg tjekkede sågar efter i min fysiske udgave af bogen. Der står præcis det samme som i avisuddragene til vores undervisning. Måske vi blev forvirrede, fordi Dickens var redaktør på avisen?

  1. Caroline Thomassen

    Både forfatter, titel og handling kan også glippe hos mig. Oftest er det de bøger, som har gjort det mindste indtryk på mig, som ikke bliver hængende. Men selv bøger jeg har elsket og holdt af, kan jeg sommetider glemme forfatteren eller titlen hos. Måske er det ikke altid, at der er en sammenhæng.

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    1. Anne Nikoline

      Det giver også meget god mening, at de bøger, som har gjort mindst indtryk på dig. Jeg har heller aldrig oplevet, at jeg ikke kan huske de bøger, som tager mig med storm, med mindre der er tale om virkelig lange bøger med flere handlingsmæssige niveauer, for så kan det også godt glippe for mig, hvordan det nu var. Måske har du meget ret i det med, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng.

  2. Piskeriset

    Jep – sådan en bog har jeg faktisk lige hørt som lydbog. Eller rettere – jeg hørte kun halvdelen, indtil jeg indså, at det var ret fjollet, når nu jeg overhovedet ikke kunne huske de kapitler, jeg lige havde hørt. Det mest groteske var faktisk, at jeg hyggede mig fint med at høre den første tredjedel, fordi oplæseren var så god, men af en eller anden grund ville historien bare ikke sætte sig fast. Irriterende.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Måske du læste bogen på et forkert tidspunkt? Det har jeg før oplevet, og som resultat af det, måtte jeg sætte den på stand-by i nogen tid, for så at vende tilbage til den og virkelig nyde den.

  3. Mette / Bøgernes Univers

    Jeg har altid været utrolig måske endda for andre irriterende god til at huske handlinger i bøger såvel som film. Jeg kan dog mærke, at jeg ikke er så god til at huske karakters navne længere, som jeg var førhen. Men handlinger sidder fast, og jeg kan som regel altid huske, hvad der sker undervejs. :)

    1. Anne Nikoline

      Det lyder ellers ikke som nogen dårlig engenskab. Faktisk misunder jeg dig en helt del – heldige asen! :D

    1. Anne Nikoline

      Det tror jeg i grunden er typisk for mange. Jeg har dog også oplevet en gang eller to, at jeg helt havde glemt, at jeg havde læst en bestemt bog.

  4. Resh Susan @ The Book Satchel

    I m someone ho reads and forgets as soon as i close the book. i have tried various remedies like writing notes etc. But until I skim through them later on I cannot remember. Can you believe I cannot even recollect names of characters from my favourite books. I only address them as girl, boy, man and lady!

    1. Anne Nikoline

      Some things stick and other do not – sometimes nothing sticks at all from reading a book but the feeling of reading it, if that is memorable at all.

  5. Rikke Simonsen

    Det er så skønt et indlæg, og jeg nød virkelig at læse det!
    Kommentaren til det er dog bedre sent end aldrig ;)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s