Litterære nytårsforsæt #1


Når nytåret skydes ind er det ofte med en række forsæt for det kommende år. Hvert år sammensætter jeg en en række boglige ønsker for det kommende år, og selvom jeg er fristet til at skrive, at jeg i år burde være mere bevidst om mine bogindkøb, købe færre og gå på biblioteket i stedet, læse mere dansk litteratur og få læst bøgerne på mine bogreoler, så ville det være tomme løfter. Jeg tror på vigtigheden af at sætte sig realistiske mål, og det ved jeg med mig selv, at disse løfter ikke ville blive. Det ville derimod være sikre løftebrud afgivet på forhånd. Selvom mine litterære nytårsforsæt er et resultat af oprigtig lyst, mister læsningen også lidt sin magi, fordi det pludselig bliver noget jeg bare skal. I stedet tror jeg, at jeg i år vil sætte mig nogle forhåbninger for året snarere end egentlige mål, give plads til læsningen og vælge med hjertet. Ikke desto mindre er der mange ting, jeg gerne vil med min læsning, og jeg har derfor sammensæt en liste over en række nytårsforsæt og forhåbninger, jeg har for det nye år.

I 2016 vil jeg derfor gerne:

  • Prioritere min læseklub mere. der er nu ikke noget som at mødes med ligesindede, der deler samme glæde for velskrevne romaner og se tiden forsvinde i snak og latter. Jeg er så heldig at være en del af en læseklub med tre dejlige kvinder, og fordi vi mødtes meget sporadisk sidste år, vil jeg i det nye år være med til, at vi mødes oftere og læsere flere bøger sammen. Det er ren læselykke, når det sker, og noget af det bedste jeg ved.
  • Læse mere lyrik. Lyrik er noget, som tager tid, og den tid tager jeg mig gerne. Ligesom sidste år, vil jeg bestræbe mig på at få læst mere inden for genren, hvad end det så er små uddrag i bogform eller hele samlinger.
  • Læse flere graphic novels. Jeg har endnu “V For Vendetta” af Alan Moore og Neil Gaimans “Stardust” til gode som grafiske romaner. Dem vil jeg gerne have læst i det nye år, og det samme gælder for de sidste numre af Gaimans “Sandman”, der for alvor åbnede mine øjne for genren.
  • Give plads og tage mig tid. Min læseglæde afbrydes flere gange årligt, fordi jeg bekymrer mig for, om jeg kan nå at læse alle de bøger, som jeg gerne vil. Jeg er af natur en hurtiglæser og læser årligt mange bøger. Desværre resulterer det også i, at mange bøger forsvinder igen. Derfor vil jeg i år bekymre mig mindre om antal læste bøger, og i stedet tage mig tid til at læse hver bog med den retmæssige opmærksomhed den fortjener.
  • Nedskrive min læsning. Hvad der begyndte som en tanke, er sidenhen blevet til en nyanskaffet notesbog, hvori jeg fremover vil nedskrive, hvilke bøger jeg læser hver måned. I takt med at årene går, vil bogen blive fyldt med læste bøger. Jeg holder meget af at skrive lister, så dette forsæt er bare til egen fornøjelse.

Hvordan har I det med bogudfordringer og læsemål? Har I selv nogle litterære nytårsforsæt for i år? I så fald, hvilke?

Reklamer

2 thoughts on “Litterære nytårsforsæt #1

  1. Piskeriset

    Læsemål er godt :-)
    I år har jeg dog lidt færre mål, men jeg skal blandt andet læse noget af Joe Abercrombie samt dykke ned i den franske revolution og Ruslands historie.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

  2. Bookworm's Closet (@BookwormsCloset)

    Det er en rigtig god idé med en notesbog til ens tanker under læsning. Det gik jeg også i gang med for et års tid siden. Det gik egentlig meget godt, men så kom jeg fra det igen. Nu (med baby) er det komplet umuligt :-D

    Lyder hyggeligt med en læseklub! Det kunne jeg godt tænke mig på et tidspunkt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s