“Affinity” af Sarah Waters


“Affinity” af Sarah Waters, fra forlaget Virago, udgivet i 2005 (org. udgivet i 1999).

I victoriatidens London, har Margaret Prior har stået på kanten af livet og kigget ned dets mørke afgrund. Oven på sit fejlslående selvmordsforsøg, som hun slap ustraffet for, tynges hun af sin samvittighed. For at rode bod på den, melder hun sig som frivillig i et kvindefængsel, som en del af deres velgørenhedsprojekt, hvor hun skal tale med de indsatte. En af de indsatte, Selina Dawes, fanger hendes blik og fortryller hende med sin historie om spøgelser fra fortiden. Margarets hjerte åbner sig for Selina, og sammen udtænker de en plan, som kan forene dem på den anden side af fængselsmurene. Men hvad Margaret ikke ved, er at der sammen med hendes kærlighed til Selina og ønsket om at befri hende, spines et spin omkring hende af løgne og motiver, der genforener hende med livets klippeafsats.

Sarah Waters er forførske, når det kommer til at fortælle velskrevne historier, der griber om hjerte og sjæl hos sin læser, og langsomt indfanger dem i en tæt tåge af løgne og bedrag, og “Affinity” er ingen undtagelse. Ud af de af forfatterens romaner, som jeg har læst, er denne uden tvivl den mest psykologiske; Margaret er en såret kvinde, der kun er en skikkelse af den hun plejede at være. Tilværelsens hårdhed drev hende ud på kanten af livet, men den bragte hende også tilbage til det. Hun er en skygge, der vandrer mellem andre skygger i Millbank fængslet, hvor hun tilbringer tiden, fordi hun undgik en ellers retfærdig dom der. Hun er en kompleks karakterer og vanskelig ikke at føle med. Hendes historie gav mig gåsehud. Med et ønske om at hun skulle finde livets lykke, fulgte jeg hende troligt igennem fængslets mange korridorer, fordi de indsattes aflåste døre, der også holder deres dybeste hemmeligheder bag lås og slå.

“Why do gentlemen’s voices carry so clearly, when women’s are so easily stifled?”

Selina Dawes er noget særligt. Ikke kun fordi hun erhverver sig som medium mellem de levendes verden og de dødes, men også fordi hun er en dygtig fortællerske. Hun vant ikke kun Margarets opmærksomhed, men også min. Som en anden Scheherazade fortæller hun langsomt sin historie til Margaret, hvis hjerte vokser og banker hurtigere for hvert ord, der undslipper Selinas læber. Historiens narrativ er også delt mellem disse to kvinder, der er vidt forskellige, men som bindes sammen af skæbnen. Læseren følger således Selinas fortælling til Margaret om en seance hun udførte, der skulle binde levende og døde sammen i en genforening, men som fik et fatalt udfald, og sendte hende i direkte fængsel. Margarets ønske om at redde Selina afspejler også et bagvedliggende ønske om også at redde sig selv.

Der er altid et element af overraskelse i Sarah Waters’ romaner, men det er aldrig let at gætte, hvornår det vil komme og i form af hvad. Dette gælder for “Affinity”. Jeg kunne ikke på nogen måde have forudset, hvilken drejning historien ville tage, og jeg følte mig alt lige så vildledt som Margaret ved historiens udgang. At læse Waters romaner er lidt af en følelsesmæssig investering, fordi hun skaber så stjerneklare karakterer, at de føles levende. At følge dem er vidunderligt, at skilles fra dem smertefuldt. Hendes arbejde med at genskabe victoriatiden er også så enestående, at det er svært at forstå, at romanerne er skrevet så langt fra den tid, men med sådan en dybde og troværdighed. Dog var jeg aldrig helt så investeret i Selinas kapitler, som jeg havde håbet jeg ville være, fordi medium-aspekt generelt aldrig har tiltalt mig.

“I shall grow dry and pale and paper-thin — like a leaf, pressed tight inside the pages of a dreary black book and then forgotten.”

Sarah Waters skaber historier som få; gang på gang får hun mig til at glemme alt om tid og sted, sådan at jeg end ikke ænser virkeligheden flyde i baggrunden til fordel for hendes fiktive fortælling. Hendes romaner er en sjælden tidslomme fyldt med atmosfære. Denne er så tæt, at jeg mest af alt havde lyst til at åbne et vindue og lukke en solstråle ind i historien. Hun indfanger fængselslivet levende, selvom tilværelsen der er alt andet end det. Hun formår at indfange vanskelige følelser, som hun italesætter med en legende lethed. Det er så velskrevet, så flot. “Affinity” er en spøgelseshistorie. Ikke kun på grund af Selinas erhverv som medium, men fordi historien fortælles fra de mørke og inderste kroge af menneskets bevidsthed, der hvor fortidens spøgelser hjemsøger, som om de aldrig forsvandt fra livet.

Reklamer

3 thoughts on ““Affinity” af Sarah Waters

  1. Noelia Alonso

    It seems you’re having a great time reading Sarah Waters! I still need to get to Fingersmith but once I’m done with my exams I will get to it eventually :)

    1. Anne Nikoline

      Fingersmith is brilliant! So is Sarah Waters and I’m really enjoying her novels.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s