“Efter dig” (Mig Før Dig #2) af Jojo Moyes


“Efter dig” (org. titel “After You”) af Jojo Moyes, fra forlaget Cicero, udgivet i 2015. Læst på dansk — originalsproget er engelsk.

“Efter dig” egynder halvandet år efter, hvor “Mig før dig” sluttede. Lou kæmper stadig med at komme sig over tabet af Will. Hver dag er en kamp for at komme videre, og hun føler, at hun sidder fast. Hun har købt en lejlighed, som hun ikke kan nænne at indrette og fylde med nye minder, fordi hun sidder fast i fortiden, hun arbejder som servitrice, og hun tilbringer søvnløse nætter i sin seng, hvor hun tænker på Will. Selvom hendes verden for længst er blevet vendt på hovedet, sker det endnu en gang, da det ringer på døren til den næsten tomme lejlighed.

Da Jojo Moyes offentliggjorde, at hun arbejde på en efterfølger til verdenssuccessen “Mig før dig”, var jeg ikke sikker på, hvad jeg mente. Jeg vendte og drejede tanken længe, men jeg kunne aldrig rigtig forlig mig med tanken om en forsættelse. For mig sluttede historien om Will og Lou med “Mig før dig”, og jeg ønskede mig aldrig mere af bogen. Efterfølgeren blev en realitet, fordi mange spekulerede over, hvad der hændte Lou efter “Mig før dig” endte, men det gjorde jeg ikke. Jeg var ikke interesseret i Lou, men derimod i relationen mellem Lou og Will, noget der umuligt kunne lade sig gøre i en forsættelse. Selvfølgelig endte jeg med at læse “Efter dig” alligevel, for jeg kunne ikke lade vær, og selvfølgelig blev jeg skuffet. Akkurat som jeg vidste, jeg ville blive. Selvom jeg aldrig har været fortryllet af Jojo Moyes som forfatter, så fortæller hun gode historier, der får tiden til at flyve, men sådan en bog var “Efter dig” ikke.

“Jeg tøver. Så træder jeg ud på kanten med armene ud til siderne som en lettere beruset linedanser. Én fod foran den anden, langsomt hen ad betonen. Brisen får hårene på mine udstrakte arme til at stritte. Dengang jeg kom hertil, dengang jeg var allerhårdest ramt, udfordrede jeg indimellem mig selv til at gå fra den ene ende af taget til den anden. Når jeg nåede den anden ende, lo jeg op mod nattehimlen. Så du det? Jeg er her — jeg lever — på kanten. Jeg gør, som du sagde!

Lou svægler i sin sorg. Det er kun naturligt. Hun forsøger at få en hverdag til at fungrer ved at arbejde hårdt som servitrice, så hun kan skubbe tankerne fra sig, for lige så snart hun kommer hjem til sin tomme lejlighed, skyller minderne ind over hende som en tidevandsbølge. Lous hverdag er blevet vendt på hovedet efter hun mødte Will, og den blev det igen efter hun mistede ham. Nu bliver den det så en trejde gang, men på en måde, som ikke ligner de to foregående. Hvor “Mig før dig” er en forholdsvis simpel og rolig historie om en voksende kærlighed mellem to mennesker, der ønsker sig noget vidt forskelligt af tilværelsen, er “Efter dig” fyldt med unødvendig og larmende drama. “Efter dig” er fyldt med plotmæssige eksplotioner, der ikke fortæller samme hverdagshistorie, som dens forgænger gjorde. En mystisk person dukker op på Lous dørtrin, en detektivjagt tager fart og fører til en skudepisode, pengeafpresning og utallige andre og meningsløse og unødvendige subplots.

Mange af karaktererne er karikerede typer i så svimlende en grad, at det fik mig til at sære tænder. Lous mor er en mærkværdig skævvridning af feminisme, imens hendes chef gennemgår en pludselig forvandling, der mirakuløst får ham til at vende på en tallerken, Lily er den klassiske misforståede teenager med rigmandsforældre uden empati, og Wills far er en kliché uden lige. Det har uden tvivl været intentionen, at karaktererne skulle være morsomme, men jeg grinede aldrig. I stedet trak jeg ofte vejret dybt, før jeg begyndte på et nyt kapitel, fordi det hele var så overdrevet uden nogen form for substans. Handlingen var en stor forhindring, som Lou nødvendigvis må overkomme for at komme videre i livet, men det hele er for mærkeligt, og for mig er bogen ganske enkelt unødvendig.

“Men jeg siger ingenting. For pludselig er jeg træt, og jeg har ondt over det hele, og jeg orker bare ikke at kæmpe længere. ”

Med “Mig før dig” skrev Jojo Moyes modigt om et emne, der kræver en særlig balancegang, som kun få kan mestre. Hun skrev om menneskelige relationer, om forbindelser mellem fremmede og om den indflydelse andre mennesker kan have på ens liv. Det føltes rigtigt. Det føltes virkeligt. Det gør “Efter dig” ikke. Den har ikke samme dybde, som sin forgænger. End ikke den mindste smule. I “Mig før dig” italesætter Moyes et tabubelagt emne, på en måde, som gør det forståeligt, men som dug for solen er denne forsvundet i sin efterfølger. “Efter dig” er en overfladisk Hollywood-historie, et sammensurium af unødvendig action i højt tempo i forhold til, hvad den egentlig burde handle om, nemlig Lous sorg. Det bedste ville nok være at lade historien ligge med “Mig før dig”, der står så langt stærkere, så langt smukkere, end dens efterfølger, noget jeg ikke selv formåede, og som jeg nu ærger mig over.

Reklamer

4 thoughts on ““Efter dig” (Mig Før Dig #2) af Jojo Moyes

    1. Anne Nikoline

      Have you read the Me Before You? I can recommend that if you are into chick lit with more substans, but I cannot recommend this one. It is really that bad.

  1. Amalie J. F. Hansen

    Jeg har længe gået og tænkt over, om jeg skulle læse denne bog, for jeg må indrømme jeg er meget skeptisk. Men tænker jeg nok vil få det på samme måde som dig, så derfor er det nok ikke så smart, er jo surt at få ødelagt den anden som simpelthen er så fantastisk :) så tak for denne anmeldelse, der bekræftede min frygt :) er dog ret spændt på filmen :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s