Månedlig opsummering: hjertevarme december


I december: pakkede jeg en stor kuffert og drog til jylland lige så snart juleferien meldte sig. jeg startede mine feriedage ud meda t besøge min far og dernæst min mor. Dagene forsvandt med gåture, gaveindkøb og mørkeaftener med en kat på skødet og en bog i hånden. Jeg rejste til sjælland og tilbragte den sidste halvdel af december med min kæreste og svigerfamilie. Jeg bagte et væld af småkager, som blev til krummer, gik lange ture og tilbragte dagene med biografbesøg og vennesammenkomster. Nytåret blev skudt ind i det bedste selskab, med kys og champagnebobler, og jeg kunne ikke ønske mig mere. Mine decemberdage forsvandt kort sagt i et sammensurium af hygge og glædesstunder.
I december læste jeg: ni bøger, der hovedsageligt bestod af hjertevarme julebøger og kolde  vinterfortællinger.
I december købte jeg: to bøger samt en udgået slipcase udgave af de syv Narnia-fortællinger.
Decembers lyrikvalg: i traditionens tro genlæste jeg Clement Clarke Moores smukke digt, “A Visit from St. Nicholas”, som handler om julemandens kommen juleaften, men jeg læste ikke nogen decideret lyriksamling.
Decembers store læseoplevelse: jeg færdiglæste “The Luminaries” af Eleanor Catton, som var en enestående læseoplevelse med sin kortlægning af nattehimlen, og måden hvorpå romanens karakterer spejlede sig i den. Jeg genlæste også “The Lion, the Witch and the Wardrobe”, som er en af mine yndlingsbøger, der ved hver genlæsning får mig til at tvivle på min egen virkelighed. Jeg genlæste også “The Waves” af Virginia Woolf i forbindelse med en eksamensopgave, og selvom den er ordtung og kompleks, så er det virkelig en velskrevet og smuk roman.
Decembers mest skuffende læseoplevelse: “The Pickwick Papers” af Charles Dickens er en vaskeægte snakke-roman, hvor handlingen falder en smule i baggrunden til fordel for dialogen. Det var en smule trættende i længden. Det var på ingen måde en dårlig bog, men den af de ti bøger, som jeg læste i december, som fangede mig mindst.
Decembers mest mindeværdige ord: kommer fra The Luminaries” af Eleanor Catton: “We spend our entire lives thinking about death. Without that project to divert us, I expect we would all be dreadfully bored. We would have nothing to evade, and nothing to forestall, and nothing to wonder about. Time would have no consequence.”
Decembers læseklub-læsning: læseklubben har været ramt af juleferie.
På januars læse-liste står der: ufrivillige og teoritunge tekster i forbindelse med eksamen, som først og fremmest skal have min opmærksomhed. Jeg håber dog også på at finde plads til fantasifulde eventyrsrejser. I eksamensperioderne holder jeg af at læse kortere værkere, fordi læsningen der er så opslidende, men jeg håber alligevel at finde tid til at afslutte Robin Hobbs Liveship Traders-trilogi, og ellers lade det være op til øjeblikket at bestemme, hvad jeg skal læse.

Hvad fik I læst og oplevet idecember? Og hvad står på jeres læse-liste for januar?

Reklamer

5 thoughts on “Månedlig opsummering: hjertevarme december

  1. Rikke

    Åh,jeg er vild med farvetemaet i din fine bogstak. Isblåt og vinterfint.

    I øvrigt frygter jeg også lidt ‘The Pickwick Papers’. Jeg er virkelig overbevist om, at det er for meget snak til, at jeg kan holde det ud.

    1. Anne Nikoline

      Jeg synes i hvert fald, at det var svært at holde tungen lige i munden med den roman. Der er mange sjove episoder i den, men det hele bliver nok også blandet lidt for meget sammen. ‘The Pickwick Papers’ var ellers den af Dickens’ romaner, som jeg glædede mig mest til. Har du læst ‘Dombey and Son’? Hvis ikke må du love mig at gøre det snarest — den er vidunderlig!

    1. Anne Nikoline

      I most certainly had, thank you. I think the best thing you can do is just to read whatever your heart desires. Want to read a fantasy novel all of sudden? Do it! Want to take time and just enjoy the days until the right book shows up? Do it!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s