“A book is a gift you can open again and again.”


Akkurat som da jeg var yngre, er mine juledage gået med afslapning, gaveoppakning og småspisning. Jeg har samlet indtryk og øjeblikke, som jeg for altid vil skatte i mit hjerte. Dagene forsvandt ubemærket, og jeg har tilbragt dagene med julebesøg, nattøjstimer og filmhygge. Jeg har læst, drukket te og nydt hver en stund i selskab med venner og familie. Det overpyntede juletræ står endnu og stråler som et samlingspunkt i stuen, og det er svært ikke at blive glad ved synet af det. Under dets nederste grene fandt jeg juleaften et par firkantede pakker fyldt med boglig lykke. Det har gjort, at jeg har nydt talrige illustrationer og befortalte ord i dagene efter julen. Jeg sidder stadig i nattøj og drikker julete fra et krus med en julemand på, og nyder mine seneste bogskatte i et forsøg på at strække juledagene så længe jeg kan.

Under juletræet fandt jeg følgende firkantede bogpakker:

  • “Sense and Sensibility” af Jane Austen fra Barnes & Noble (2011). Jeg er en evig Austen-samler, og selvom jeg ejer denne bog i flere udgaver, betyder den noget ganske særligt, fordi var jeg så heldig at få af min kæreste sammen med to billetter til opførelsen af Fornuft og Følelse til foråret i Aarhus. Jeg glæder, glæder, glæder mig!
  • “Great Expectations” af Charles Dickens fra Barnes & Noble (2012) kom med posten i dag, som en sidste og forsinket julegave, og det var med stor iver at jeg pakkede den op. Historien om drengen med de store forvetninger til sig selv, til verden og andre er en, som står mit hjerte meget nær, og alene synet af denne smukke læderindbundne bog, giver mig lyst til at genlæse den med det samme.
  • “Harry Potter and Philosopher’s Stone” af J.K. Rowling fra Bloomsbury Publishing (2015). Historien om den bebrillede dreng med magiske evner er mig ikke ukendt, men da det blev offentliggjort, at den ville blive illustreret, vidste jeg, at jeg måtte føje den til min bogsamling. Denne illustrerede udgave er en sand fryd for øjet. Jim Kays illustrationer er magiske og farverige og på mange måder i overenstemmelse med mine egne forestillinger om karaktererne og universet, noget som de elskede filmatiseringer aldrig helt har fanget.
  • “Peter Pan” af J.M. Barrie fra Harpercollins Publishers (2015). Denne bog om drengen, der aldrig blev voksen, er ikke kun en vidunder skat i sig selv, men denne udgave er også fyldt med dekorative illustrationer og interaktive påfund i form af et krokodille ur, som man kan dreje på, sjove klip og papirsfold, der kan foldes ud og danne nye billeder. Det er en leg med sanser, og jeg elsker det. Det komplimentere bogens indhold så fint.

Jeg håber, at I har nydt jeres juledage til fulde. Fandt I monstro også en eller flere firekantede pakker under jeres juletræ?

Reklamer

6 thoughts on ““A book is a gift you can open again and again.”

  1. Karina Petersen

    Dejligt at hører om dine skønne julestunder. Det er nogle fine og lækre bøger du har fået i julegave! Jeg har fået den ene bog, som jeg har ønsket mig – nemlig den fine og søde udgave af “The adventures of Tom Bombadil” som jeg holder så meget af!

    1. Anne Nikoline

      The adventures of Tom Bombadil er også sådan en god historie. Jeg havde en vidunderlig jul. Det håber jeg også, at du havde.

  2. Piskeriset

    Smukke bøger du har fået! Jeg fik overraskende mange bøger i år, hvilket jo er dejligt – den første blev læst 1. juledag :D

    Min jul har også været dejligt afslappende – det er mange år siden, jeg har haft en juleferie med så få aftaler, så der har været rig mulighed for at slappe af, læse bøger, spille computer og se tvserier – herligt!

    Godt nytår!

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Sådan bør julen også være; det er sådan den er bedst, ikke sandt? Min jul var også rolig, mild og afslappende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s