“Letters from Father Christmas” af J.R.R. Tolkien

“Letters from Father Christmas” af J.R.R. Tolkien, fra forlaget HarperCollins, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1976).

I årene 1920-1943 omkring den søde juletid modtog Tolkiens børn et håndskrevet brev med Nordpolens poststempel. Brevene var skrevet med rystende og spindelvævstynde bogstaver, og afsluttet med de kærligste hilsner fra selveste julemanden. I mere end tyve år skrev Tolkiens børn troligt breve til julemanden og fik en hel del igen. heri fortalte han om dagligdagen på Nordpolen med sin forvirrede isbjørn, snemanden i baghaven og manden på månen. Brevene handlede også om julehverdagens travlhed og storslåede kampe mod en flok trolde. Ikke alene skrev Tolkien breve til sine børn på vegne af julemanden, men han illustrerede dem også med et væld af farvestrålende tegninger og sirlige håndskrifter. Brevene ikke blev skrevet med udgivelse som mål, men er sidenhen blevet det, og det er nogle af de fineste historier, der kun understreger Tolkiens kreativitet og dens endeløse grænser.

Det første brev i denne samling er dedikeret til Tolkiens ældste søn, John, i 1920. Det sidste brev i samlingen er derimod skrevet til Tolkiens yngste barn, Priscilla, i 1943 og indeholder et varmt farvel til den årelange korrespondence. Brevene er vidt forskellige; det første minder mest af alt om en hurtigt skreven note, imens det sidste brevs inderlighed ikke er til at tage fejl af. Det første brev forekommer næsten som en lille hilsner på få bot få linjer, men det skulle med årene vise sig at blive det første brev i en perlerække af magiske breve fra. Med årene tog julemandens breve form, blev længere og mere farverige; de indeholder episodiske fortællinger om et liv i et hektisk decembervirvar, men også sidelange beretninger om elskeligt klodsede isbjørne og dens mange skøre indfald. Det er noget af de fineste, jeg længe har set.

“Here we are again. Christmas seems to come around pretty soon again; always much the same and always different.”

Tolkien opbygger en hel verden med et dertilhørende karaktergalleri rundt om julemanden, og lader også isbjørne og hjælpenisser nedskrive deres hilsner som et supplement til julemandens beretninger. Brevene er rent skrevet i bogen, men de oprindelige brevet er vedlagte, og af dem fremgår det tydeligt, hvordan hver karakter, som Tolkien skaber i sine julemandsbreve, har sin helt egen genkendelige håndskrift; julemandens er kryptisk rystende bogstaver, Isbjørnens kantede og næsten rune-lignende kragetæer og hjælpenissen Ilbereths elegante skråskrift. Hvert brev gemmer på en ny fortælling om det seneste års gang i Nordpolen, og hvert et brev er en magisk fortælling af den mest simple og hjertevarme slags. Brevene afspejler også tiden, hvori de blev skrevet. De er fyldt med henvisninger til krigens rasen, og fattigdommens begrænsninger, der blev en måde at formidle virkelighedens grusomheder til de nysgerrige søskende, og er derfor ikke kun flydt med episodiske fortællinger om julemandens travle og fantasifulde hverdag på Nordpolen.

Tolkien sløre enhver fornemmelse af fantasi og virkelighed, og skaber noget ganske særligt med sin personificering af julemandens velkendte skikkelse, og den hjælpeløst uforbederlige Isbjørn, der udvisker enhver form for grænse mellem fantasi og virkelighed. Dette komplimenteres af de vedlagte fotografier af de originale breve, som dumpede ind af børnenes postkasse i december kulden. Jeg forestiller mig, hvordan et barn med lethed ville kunne drømme sig væk i tanken om at modtage brune konvolutter med krøllede bogstaver og Nordpolens poststempel på. Jeg drømte mig selv væk i julemandens små dagligdagsfragmenter, som Tolkien troligt sendte til sine børn omkring juletid. Brevene vækkede en barnlig og næsten nostalgiske følelse i mig, for selvom mit navn ikke står på de brune konvolutter med en sirlig håndskrift, så nåede jeg at blive grebet af en spænding, inden jeg påbegyndte det næste brev i rækken.

“I am more shaky than usual this year. The North Polar Bear’s fault! It was the biggest bang in the world, and the most monstrous firework there ever has been. It turned the North Polar Bear BLACK and shook all the stars out of place, broke the moon into four — and the Man in it fell into my back garden.”

For to år siden læste jeg for første gang “Letters from Father Christmas”, og da troede jeg ikke, at min beundring for Tolkiens talent kunne blive større. Tolkien er en mesterlig fortæller og skaber af mageløse verdener med en svimlende fantasi. Brevene fungerer også som et ærligt glimt ind i private juletraditioner og barnlig julemandstro — en velbevaret illusion, der blev holdt i live af en kærlig far med en ihærdig forestillingsevne. Hvert et ord er velvalgt, og bag dem alle stråler en unægteligt kærlighed. De er en gave fra en far til sine børn, og det er det, der for alvor gør dem så smukke. Af selv samme årsag genlæser jeg hvert år julemandens breve om den klodsede isbjørn og ders hverdag på det holde Nordpolen, fordi de de nostalgiske breve får julestemningen til at brede sig.

Advertisements

6 thoughts on ““Letters from Father Christmas” af J.R.R. Tolkien

  1. Piskeriset

    Det er sådan en fin bog! Den stråler af kærlighed og julemagi, og den hører helt sikkert til mine yndlingsjulebøger :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Det er det virkelig — både af udsende, udformning og indhold. Det er svært ikke at holde af den for dens mange gennemførte finurligeheder.

    1. Anne Nikoline

      JEg tog lige mig selv i at klappe glad i hænderne over din kommentar – glæd dig til den!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s