Læse-refleksioner #1: De 10 bedste bøger i år 2015


2015 har været et langt år; et godt år. Der er sket meget, og som altid er dagene fløjet forbi mig i al min travlhed, så jeg dårligt at ænset det. I årets løb har jeg købt alverdens bøger, og udvidet min bogsamling betydeligt med simple paperbacks såvel som udgået udgaver af de mest prægfulde bøger. Hvor jeg tidligere har læst mere end 200 bøger om året, har jeg i følge mine Goodreads statistikker læst 168 i år. Selvom jeg ikke nåede mit læsemål, nåede jeg i stedet at læse væsentlig mere lyrik i årets løb. Jeg færdiglæste også James Joyces “Ulysses”, samt Charles Dickens mægtige romaner. Det har i sandhed været et godt læseår. Listen herunder er en refleksion over de 10 bøger, der gjorde størt indtryk på mig i 2015, og som jeg ikke havde læst før. Listen er ikke skrevet efter prioritering.

  • “The Shadow of the Wind” af Carlos Ruiz Zafón. Det var en af de første bøger, som jeg færdiglæste i begyndelsen af 2015, og også en af dem, som kom til at betyde mest for mig. “The Shadow of the Wind” er en kærlighedserklæring til bøger, de mennesker der skriver dem, og de mennesker der læser dem. Det er også en kærlighedserklæring til 1930’ernes Barcelona med dens mange snoede gader, som åbner for et mysterie i menneskemængden. Jeg kom til også til at holde af dens forsættelse “The Angle’s Game”, som er lige så magisk.
  • “The Mayor of Casterbridge” af Thomas Hardy. Min kærlighed til Thomas Hardy har været stor lige siden jeg læste hans mesterværk “Tess of the d’Urbervilles”, og den er kun vokset yderligere i takt med at jeg har udforsket hans forfatterskab. “The Mayor of Casterbridge” er dog en helt særlig fortælling om en mands tilværelse på kanten, hvor han mister alt i en brandert, for derefter at arbejde sig op fra bunden, og den vandt mit hjerte.
  • “The Goldfinch” af Donna Tartt. Når jeg tænker tilbage på 2015, tænker jeg straks på Donna Tartt. Hun besidder en even til at få den litterære verden til at lytte til sig med stor inderlighed; lamslået og forblændet af den selvfølgelige storhed, hun altid bringer med sig, og “The Goldfinch” er ingen undtagelse. Den tog 11 år at skrive, og det er en roman, der har været værd at vente på. Det er en delvist en Dickens-lignende dannelsesrejse, der udforsker mennesket, kunstens indflydelse på livet, og livets indflydelse på kunsten. Det er en roman fuld af farver og mønstre om de mest grundliggende spørgsmål i moderne tid, og resultatet er overvældende.
  • “The Luminaries” af Eleanor Catton. “The Luminaries” vandt The Man Booker Prize i år 2013, og det er så let at forstå hvorfor. Det er en gigantisk historie om mennesker og levevilkår, skrevet på en måde, som næsten parodierer den viktorianske fløjeton-roman. Kapitlerne dokumenerer natte himlens bevægelser, månens faser og planeternes positioner, og karaktererne spejler sig i et kæmpemæssigt stjernekort. Der foreligger et kæmpe stykke arbejde bag bogen, og Catton har skabt en roman ligeså stor som nattehimlen selv.
  • “A Twistrose Key” af Tone Almhjell. At læse “A Twistrose Key” var som på ny at træde ind i et snedækkede Narnia fyldt med vidundere og talende kæledyr. Det er en vintertung verden, hvor en lille pige genforenes med sin forlængst tabte kælemus. Gensynet er kort, for vinterverdenen skælver under mulig ødelæggelse, og et stort eventyr venter. Tone Almhjell vinterkolde roman er så hjertevarm, at den smeltede mit hjerte.
  • “Dombey and Son” af Charles Dickens. Et af mine læsemål for 2015 var at færdiggøre de af Charles Dickens romaner, som jeg endnu ikke havde læst. Det ledte mig igennem et rigt forfatterskab, hvor særligt “Dombey and Son” står tilbage som den klareste erindring af alle Dickens bøger. Det er en enormt trist historie om en fars tab af sin eneste søn, og hvordan han fornægter sin ældre datter i sorgens tyngde, men det er også en historie, hvis slutning rørte mig meget. Dickens er en mesterfortæller, og fortjener uden tvivl en plads på min liste.
  • “Alt det lys vi ikke ser” af Anthony Doerr. Den prisvindende roman “All the Light We Cannot See” tog verden med storm, mig selv inklusiv. Jeg forelskede mig hovedkluns i dens handling og sarte sprog med sine mange farveskaler. Fra verdenskrigens rædsler, følger læseren en blind piges rejse gennem Frankrig, sideløbende med en tysk dreng, der forvilder sig ind i Hitlerjugend, men historien handler om mere end det. Den handler om håb for fremtiden, troen på mennesket og forestillingen om en juvel, der stråler om kap med romanens ord.
  • “Fingersmith” af Sarah Waters. Jeg kunne med lethed havde skrevet hvilken som helst af de tre titler af Sarah Waters på, som jeg har læst i årets løb, men fordi “Fingersmith” var min første bog af Waters, betyder den også noget ganske særligt. Som en portal til en vidunderlig verden, åbnede bogen sig mellem mine hænder og opslugte mig helt og aldeles som en roman sjældent har gjort.
  • “Emily of New Moon” af L.M. Montgomery. Emily Byrd Starr vandt mit hjerte ubetinget, da jeg omsider satte mig til rette med hendes historie. Hendes stormdrømmende sind og endeløse fantasi, udgjorde et spejl, hvori jeg så min egen refleksion; hun er en dagdrømmer, stædig og dramatisk. Da hendes far dør, flytter hun ind hos en af sine tanter, som hun aldrig har mødt, og som hun ikke er på bølgelængde med. Igennem de sidste to bøger knytter Emily venskabelige bånd. Bånd der brydes og bindes igen, imens andre forvandler sig til kærlighed, samtidig med at hun kæmper for at realisere sin drøm om at blive forfatter.
  • “A Little Life” af Hanya Yanagihara. Når jeg tænker tilbage på mit læseår, tænker jeg også på en af de nominerede til dette års The Man Booker Prize. “A Little Life” er en voldsom roman, hvis velskrevne ord fik tårerne til at trille, og jeg hulkede mig vej igennem de sidste kapitler i et blændende slør af mine egne salte tårer. Det er en stærk roman om en brogede vennegruppe i New York, der på trods af vidt forskellige storstormende drømme og karrierer håb, bindes sammen af én i vennegruppen, der forsøger at overleve fortidens spøgelser.

Hvilke store læse-oplevelse har I haft i år 2015? Deler vi nogle fælles foretrukne, eller ser jeres lister helt anderledes ud?

“A book is a gift you can open again and again.”


Akkurat som da jeg var yngre, er mine juledage gået med afslapning, gaveoppakning og småspisning. Jeg har samlet indtryk og øjeblikke, som jeg for altid vil skatte i mit hjerte. Dagene forsvandt ubemærket, og jeg har tilbragt dagene med julebesøg, nattøjstimer og filmhygge. Jeg har læst, drukket te og nydt hver en stund i selskab med venner og familie. Det overpyntede juletræ står endnu og stråler som et samlingspunkt i stuen, og det er svært ikke at blive glad ved synet af det. Under dets nederste grene fandt jeg juleaften et par firkantede pakker fyldt med boglig lykke. Det har gjort, at jeg har nydt talrige illustrationer og befortalte ord i dagene efter julen. Jeg sidder stadig i nattøj og drikker julete fra et krus med en julemand på, og nyder mine seneste bogskatte i et forsøg på at strække juledagene så længe jeg kan.

Under juletræet fandt jeg følgende firkantede bogpakker:

  • “Sense and Sensibility” af Jane Austen fra Barnes & Noble (2011). Jeg er en evig Austen-samler, og selvom jeg ejer denne bog i flere udgaver, betyder den noget ganske særligt, fordi var jeg så heldig at få af min kæreste sammen med to billetter til opførelsen af Fornuft og Følelse til foråret i Aarhus. Jeg glæder, glæder, glæder mig!
  • “Great Expectations” af Charles Dickens fra Barnes & Noble (2012) kom med posten i dag, som en sidste og forsinket julegave, og det var med stor iver at jeg pakkede den op. Historien om drengen med de store forvetninger til sig selv, til verden og andre er en, som står mit hjerte meget nær, og alene synet af denne smukke læderindbundne bog, giver mig lyst til at genlæse den med det samme.
  • “Harry Potter and Philosopher’s Stone” af J.K. Rowling fra Bloomsbury Publishing (2015). Historien om den bebrillede dreng med magiske evner er mig ikke ukendt, men da det blev offentliggjort, at den ville blive illustreret, vidste jeg, at jeg måtte føje den til min bogsamling. Denne illustrerede udgave er en sand fryd for øjet. Jim Kays illustrationer er magiske og farverige og på mange måder i overenstemmelse med mine egne forestillinger om karaktererne og universet, noget som de elskede filmatiseringer aldrig helt har fanget.
  • “Peter Pan” af J.M. Barrie fra Harpercollins Publishers (2015). Denne bog om drengen, der aldrig blev voksen, er ikke kun en vidunder skat i sig selv, men denne udgave er også fyldt med dekorative illustrationer og interaktive påfund i form af et krokodille ur, som man kan dreje på, sjove klip og papirsfold, der kan foldes ud og danne nye billeder. Det er en leg med sanser, og jeg elsker det. Det komplimentere bogens indhold så fint.

Jeg håber, at I har nydt jeres juledage til fulde. Fandt I monstro også en eller flere firekantede pakker under jeres juletræ?

“Happy Christmas to all, and to all a good-night.”


I tiden om til jul, bliver jeg gang på gang minde om betydningen af ordet hygge, for der er intet mere hyggeligt end at tilbringe julen med dem, man holder af? Den anden dag blev juletræet pyntet, og hver en gren er behængt med glaskugler og lys, men det er også et ganske særligt træ, fordi det er fyldt med minder fra min kærestes barndom og opvækst, et sandt sammensurium af lykkestunder, som jeg nu selv tager del i. Jeg elsker julen. Jeg elsker hvert minut, hvert sekund og hver eneste decemberdag. Men det er juleaftensdag i timerne før juleaften, at jeg elsker julen allermest, For der er nu noget særligt ved, at have ventet på noget så længe, noget som har fået os til at dagligt at tænde kalenderlyset og tælle dagene, noget som gør at vi hver søndag fejre den og fylder dne med en særlig sødme, velvidende at dagene er endnu færre. Det er i dette hjertevarme tidsrum, at familien for alvor samles, og det er det, som jeg elsker allermest ved julen. Inden jeg sætter mig til rette med familien og lade dette års julesmåkager blive til krummer, vil jeg dele et dejligt decemberdigt, som Clement Clark Moore har skrevet. Det er et digt, der har været afgørende i vores forestillingen om julemanden. Med et stjerneklart narrativ, indfanger Moore den helt rigtige stemningen og nostalgi ved juleaften, med den voksende spænding i maven og ønsket om julemandens snare kommen.

“A Visit from St. Nicholas” af Clement Clark Moore (1823)
‘Twas the night before Christmas, when all through the house
Not a creature was stirring, not even a mouse;
The stockings were hung by the chimney with care,
In hopes that St. Nicholas soon would be there;
The children were nestled all snug in their beds,
While visions of sugar-plums danced in their heads;
And mamma in her ’kerchief, and I in my cap,
Had just settled our brains for a long winter’s nap,
When out on the lawn there arose such a clatter,
I sprang from the bed to see what was the matter.
Away to the window I flew like a flash,
Tore open the shutters and threw up the sash.
The moon on the breast of the new-fallen snow
Gave the lustre of mid-day to objects below,
When, what to my wondering eyes should appear,
But a miniature sleigh, and eight tiny reindeer,
With a little old driver, so lively and quick,
I knew in a moment it must be St. Nick.
More rapid than eagles his coursers they came,
And he whistled, and shouted, and called them by name;
“Now, Dasher! now, Dancer! now, Prancer and Vixen!
On, Comet! on, Cupid! on, Donder and Blitzen!
To the top of the porch! to the top of the wall!
Now dash away! dash away! dash away all!”
As dry leaves that before the wild hurricane fly,
When they meet with an obstacle, mount to the sky;
So up to the house-top the coursers they flew,
With the sleigh full of Toys, and St. Nicholas too.
And then, in a twinkling, I heard on the roof
The prancing and pawing of each little hoof.
As I drew in my head, and was turning around,
Down the chimney St. Nicholas came with a bound.
He was dressed all in fur, from his head to his foot,
And his clothes were all tarnished with ashes and soot;
A bundle of Toys he had flung on his back,
And he looked like a pedler just opening his pack.
His eyes—how they twinkled! his dimples how merry!
His cheeks were like roses, his nose like a cherry!
His droll little mouth was drawn up like a bow
And the beard of his chin was as white as the snow;
The stump of a pipe he held tight in his teeth,
And the smoke it encircled his head like a wreath;
He had a broad face and a little round belly,
That shook when he laughed, like a bowlful of jelly.
He was chubby and plump, a right jolly old elf,
And I laughed when I saw him, in spite of myself;
A wink of his eye and a twist of his head,
Soon gave me to know I had nothing to dread;
He spoke not a word, but went straight to his work,
And filled all the stockings; then turned with a jerk,
And laying his finger aside of his nose,
And giving a nod, up the chimney he rose;
He sprang to his sleigh, to his team gave a whistle,
And away they all flew like the down of a thistle,
But I heard him exclaim, ere he drove out of sight,
“Happy Christmas to all, and to all a good-night.”

Rigtig glædelig jul, kære læsere. Må jeres juletræ stråle og jeres hjerte glædes. Jeg håber, alle jeres ønsker går i opfyldelse.

“A Christmas Carol and Other Christmas Writings” af Charles Dickens


“A Christmas Carol and Other Christmas Writings” af Charles Dickens, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2010 (org. udgivet i 1843)

Den gnavne rigmand Ebenezer Scrooge er en gerrig mand, der ikke har noget til overs for julen. I stedet tilbringer han tilværelsen alene sparsommeligt med sin store formue, men en nat forandres alt, da han får besøg af tre af julens ånder. “A Christmas Carol” er en af de få historier, der fuldstændig overflødiggør en længere introduktion. Dickens’ fortælling om Scrooges møde med tre juleånder er fuldstændig ikonisk, og for mange er historien endda blevet en tradition. Desuden indeholder denne bog også små essays, historier og tydeligt forarbejde til “A Christmas Carol”.

Jeg kendte historien, før jeg overhovedet anede, at det var en bog. Hvert år ved juletid fik jeg historien overlevet til mig i fjernsynet med Disney-figurer og Muppets-dukkerne, og med årene kendte jeg historien både forfra og bagfra. Først mange år senere begyndte jeg at sammenkæde Dickens med juleeventyret om en mands omvendelse og vigtigheden af næstekærlighed. Jul er nærmest blevet synonymt med Dickens, og hans indflydelse på vores forståelse af julen og fejring af den strækker sig længere, end øjet rækker. Det siges endda at Dickens opfandt julen. “A Christmas Carol” er blevet til en selvfølgelig del af julen sammen med dens værdier, morale og budskab. Den er klassisk, og den er tidsløs. Af samme grund finder jeg den frem i de mest langsommelige dage af julen og genlæser den troligt og uden tøven, på samme måde, som jeg genser filmatisering af den. Det er blevet en tradition, som jeg hverken kan eller vil undvære.

“There seems a magic in the very name of Christmas.”

“A Christmas Carol” er hovedsaligt en historie om karakterudvikling; den gnavne og gerrige Scrooges forvandling fra at være selvoptaget til næstekærlig over for sine medmennesker ses som det overordnede tema, der bærer bogen frem til dens endelige konklusion. Historien kulminerer ved dens afslutning i et billede af den perfekt idealiserede jul, hvor familier samles, mad spise og glæde spredes. Det er et sandt eventyr i perfekt overenstemmelse med den danske titel “Et juleeventyr”, og et eventyr er præcis, hvad man vil finde, når man åbner den lille fortælling. End ikke den følelseskolde Ebenezer Scrooge kan modstå Dickens tryllerier, når han får sneen til at falde og magien til at brede sig. Det er et eventyr med en socialrealistisk karakter, sådan som Dickens gør det bedst, sammen med elementer af sorg, uhygge og død; men mest af alt er “A Christmas Carol” et lille eventyr med alverdens magi, kærlighed og julestemning.

Denne udgave indeholder også små essays og længere historier fra Dickens’ arbejde som journalist og redaktør. De varierer fra en slags kedsommelige, ensformige eksperimenter, der senere formede sig i retning til “A Christmas Carol”, som vi kender den. Fælles for de mange tekststykker er deres komprimeret julestemning, som fylder bogens sider med en helt særlig varme. Mit hjerte frydedes over “Christmas Festivities”, et essay på blot seks sider, hvor Dickens beskriver den mest vidunderlige julestemning. Ligeledes frembragte “A Christmas Tree” alverdens smil på mine læber med sine fine og detaljerede beskrivelser af et juletræ, og de mange forestillinger det kan danne i små barnesind, og som fylder os år efter år med en tilbagevendende glæde og nostalgi, når juletræet tages ind og pyntes.

He was consious of a thousand odours floating in the air, each one connected with a thousand thoughts, and hopes, and joys, and cares, long, long, forgotten.”

Julen er hos Dickens tæt forbundet med at mindes, og det ses tydeligt i “What Christmas is as We Grow Older”, som er en lille beretning udgjort af refleksioner og tankestrømme om de tomme stole rundt om middagsbordet, der opstår med årene. Ikke alene betragter han julen som noget fuldkomment magisk, der kan få selv den mest koldhjertet til at glædes, men han betragter den også på realistisk vis; tiden er ikke til at bremse, og den vil altid frarøve os dem, som vi holder mest af. Julen bliver derfor også en tid, hvor det er værd at mindes. Selvom han er optaget af disse forandringer, er hans også accepterende og fremadseende. Naturligvis blegner de små historier i forhold til den udødelige “A Christmas Carol”, selvom de hver især frembringer smil og glæde, samtidig med at de danner dog alligevel et mere nuanceret billede af julen. Små glimt af hjertevarme, julestemning og barnlig nostalgi flyder gennem denne bog, og kulminerer på storslået vis i den mest ikoniske julefortælling af dem alle. Mest af alt giver denne bog mig vished om, at jeg intet sted i verden finder så meget julestemning som hos Dickens.