“Bird Box” af Josh Malerman


“Bird Box” af Josh Malerman, fra forlaget HarperCollins Publishers, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2014).

Da nyhederne melder om besynderlige mord, trækker de fleste på skulderne. Begivenhederne er for uvirkelige til at tage for megen notits af, indtil lignende finder sted lige lige i nærheden, og da breder panikken sig; folk begynder at barrikadere sig, men hvordan barrikaderer man sig mod noget, man ikke kan se? Noget usynligt får folk til at miste forstanden, og i et forsøg på at overleve, blinder den tilbageværende menneskehed sig med bind for øjnene. Solens lys forsvinder til fordel for det alt omsluttende mørke. Malorie gemmer sig i skyggerne med sine to børn, der aldrig har set verdenen uden for, men de kan ikke blive i deres skjul ret meget længere, og med stor tiltro til sine børns skarpe sanser, leder Malorie dem ned af en flod uden vished for overlevelse, for det er ikke kun vinden i sivene og fuglene i trækronerne, som følger deres rejse. Det samme gør det usynlige, det ventende vanvid, og blot et kig ville være fatalt…

Jeg vidste intet om “Bird Box”, da jeg første gang stødte på dens titel. Dens forside var mørk som i en tæt skov, hvor kun ganske lidt lys lukkes ind som et svag hop i det fjerne, og det er præcis hvad bogen er. Handlingen begynder nær dens slutning ved at fortælle om Malorie og hendes to børn, da de forbereder sig på at forlade det sikre mørke for at finde et nyt tilflugtssted, et tilflugtssted som de ikke er sikker på overhovedet er virkeligt. Det der derimod er virkeligt er det uhyggelige som opholder sig sig ude i lyset. Samtidig med at Melorie fortæller om det hjertebankende nu, fortælles hendes forhistorie sideløbende. Her begynder historien samtidig med rædslerne i Rusland, og som langsomt breder sig til resten af verden, hvor vanviddet vælter hverdagen omkuld. Malroie, der er gravid, flygter fra vanviddet og finder vej til et varm favntag i form af en mennesker, der har fundet sammen med et ønske om at overleve.

“How can she expect her children to dream as big as the stars if they can’t lift their heads to gaze upon them?”

Det er svært at beskrive “Bird Box” uden at røbe dens handling, for selvom denne er forholdsvis lige til, så er det de små elementer, som for alvor gør den til noget særligt. Dens koncept om en forfærdelig død ved synet af noget usynligt var fængslende, som det mørke menneskeheden opholder sig i. Malermans sprog gav mig gåsehud ved flere lejligheder. Ikke fordi det var særlig smukt, men fordi den forholdsvis simpelt og kortfattet tone appellerede til mine sanser på den helt rigtige måde. Fordi romanens karakterer ikke kan se det, som driver dem til vanvid, kan læseren heller ikke, og jeg var derfor lige så blind som de var. Beskrivelserne fik mig til at trække vejret hurtigere, for jeg kunne høre vanviddet i stilheden, og mærke dets kolde ånde mod min hud.

Jeg knugede hårdere om bogens sider, da en af beboerne i det mørklagte hus skal hente vand i en brønd i baghaven, hvor han taber sin spand ned i brøndens dyb. Da larmen fortoner sig, tager en ulidelig stilhed over, og det er i denne stilhed, at vanviddet opholder sig. Panikken melder sig instinktivt, og jeg havde nær tabt bogen. Selvom jeg nød bogens psykologiske aspekt, mindede den mig også om afsnittet “Need to Know” fra The Twilight Zone, hvor uvidenhed fører til vanvid. Malerman efterlader sig ganske få svar, men opstiller en række interessante debatter, for hvad nu hvis dette vanvid ikke findes, men at det opstår fordi mennesker tror på det — men er det risikoen værd at se efter? Det spændte mine tanker i med raketfart i kredsløb om sig selv, og jeg kunne mærke uhyggen for alvor brede sig, for dét er i sandhed en uhyggelig tanke.

”What kind of a man cowers when the end of the world comes? When his brothers are killing themselves, when the streets of suburban America are infested with murder…what kind of man hides behind blankets and blindfolds? The answer is MOST men. They were told they would go mad. So they go mad.”

Uvisheden er romanens holdepunkt, og det som binder den samme strukturelt og som helhed. Bogens rolige tempo i begyndelsen var udfordrende, men blev hurtigt afløst af vanviddets indtrængen i Malories liv. Den river nødesløs familiebånd itu, og driver selv de mest velafbalancerede mennesker ud over kanten og ned i afgrunden. Normalt ville jeg havde fundet de manglende svar og sammenhænge problematisk i en bog, men i “Bird Box” giver det mening, fordi ingen med sikkerhed ved noget, og alle er for bange til at undersøge det nærmere. De der gør vil kun se den blå himle over os i brøkdelen af et sekund, før de helt opsluges af vanviddets mørke. Desuden er romanen forfatterens debut, og selvom den er fyldt med fejl og mangler, så fik den også mit bankende hjerte til at overdøve min læsning. Jeg fald ubesværet i søvn med bogen i mine tanker, men da morgengryet kom, i splitsekundet inden jeg slog øjnene op vendte bogens mest mindeværdige ord tilbage til mig: “whatever you do, don’t open your eyes” og jeg skal ærligt sige, at jeg tøvede et kort øjeblik.

Reklamer

3 thoughts on ““Bird Box” af Josh Malerman

  1. Rikke Simonsen

    Fantastisk anmeldelse! Jeg undlod næsten at trække vejret, mens jeg læste den.

    Jeg er blevet helt vildt nysgerrig omkring den her bog, men netop fordi den lyder ret skummel, så tøver jeg en smule. Din anmeldelse giver mig virkelig lyst til at læse den, så jeg må se, om jeg kan overvinde min frygt. Det lyder i hvert fald som noget af en oplevelse!

    1. Anne Nikoline

      Er det rigtigt? Det er jeg virkelig glad for at høre. :D

      Jeg har ikke læst så meget gys, og det jeg har læst gjorde ikke indtryk på mig. Jo, jeg gyder da, når jeg genlæser ‘The Picture of Dorian Grey’ og ‘The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde’, men efter jeg havde skrevet min anmeldelse i går, havde jeg helt svært ved at falde i søvn, fordi bogen for rundt i mine tanker. Den er ret simpel, men Malerman kan altså et eller andet, når han skal beskrive det uhyggelige, og det er næsten som om man selv kan føle det.

  2. Piskeriset

    Den bog står helt sikkert på min læseliste for næste efterår. Og så giver jeg Rikke helt ret – fantastisk velskrevet anmeldelse :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s